Danmark mister ynglefugle
mandag 16. december 2013 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
1800-tallets nye nåleskove fik flere nye fuglearter til at flytte ind i den danske natur. Men de senere årtier er udviklingen vendt, så Danmark mister ynglefuglearter. Biodiversiteten er truet
Jan Skriver
Flere fuglearter er i tidens løb forsvundet som ynglefugle i Danmark, men endnu flere er kommet til, hvis man sammenligner med situationen i år 1800. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt, så artsantallet nu falder.
De seneste godt 200 år er antallet af ynglende fuglearter i Danmark vokset med cirka 25. Dermed er fuglene overordnet set en af de faunagrupper, der klarer sig bedst i vores natur. For eksempel i modsætning til Danmarks dagsommerfugle, hvor et dusin af 78 arter er uddøde siden 1950.
Men på det seneste er faresignaler også begyndt at blinke over den danske fuglefauna.
Det viser en analyse af Danmarks ynglefuglebestande, som biologerne Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening, biolog Lars Dinesen og biolog Tom S. Romdal, har lavet.
Nu mister Danmark ynglefugle
Analysen bliver præsenteret i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) i artiklen ”Udviklingen i antallet af ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012”.
- Set over et mere end 200 år langt perspektiv er der sket en vækst i antallet af forskellige ynglefuglearter i Danmark. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt, så artsantallet nu falder. Det er et signal om, at biodiversiteten er truet i disse år, og at vi som samfund bør gøre en større indsats for at bremse tabet af mangfoldighed, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Nedgang i 2012
Antallet af arter, der yngler regelmæssigt i det danske landskab, voksede fra 149 i år 1800 til et maksimum på 176 arter i 1994.
Men i 2012 blev der registreret en mindre nedgang, da 173 danske ynglefuglearter blev noteret. På det korte sigt ser udviklingen i antallet af ynglefuglearter generelt ud til at vende, dokumenterer de tre biologers analyse af antallet af danske ynglefuglearter.
- Danmark fik mange nye arter af ynglefugle i takt med at nåleplantager skød op i 1800-tallet, mens store hedearealer blev opdyrket. Sortmejse, topmejse, grønsisken, korsnæb og fuglekonge koloniserede dengang landet og blev almindelige danske fugle. Og flere andre nye arter indfandt sig i den mosaik af skove og ekstensivt dyrket kulturland, som Danmark udviklede sig til fra at have været et landskab domineret af lysåbent græsland, hede og spredt løvskov, siger Michael Borch Grell.
Landbruget koster arter
I takt med at det traditionelle landbrug med et varieret husdyrhold og græsning udviklede sig til nutidens industrilandbrug forsvandt den hvide stork, og flere arter, som er knyttet til heder, overdrev og enge uddøde eller kom til at balancere på randen af udryddelse.
- Urfuglen forsvandt, da de udstrakte hedeflader blev opdyrket eller groede til, og den vil næppe komme igen af sig selv. I dag er det de våde enges ynglefugle som brushane, engryle og stor kobbersneppe, der er truet på grund af dræning, tilgroning og intensiv landbrugsdrift. Også arter knyttet til næringsfattige overdrev, klitheder og moser såsom mosehornugle, hjejle og markpiber hænger i en tynd tråd, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Indsats nytter
Men det nytter at gøre noget aktivt for at bremse tabet af biodiversitet, påpeger Michael Borch Grell.
Det viser de senere årtiers indvandring af de store rovfugle, som blev udryddet primært i løbet af 1800-tallet, men som i dag er tilbage.
- Da fasanen blev indført som jagtobjekt i 1800-tallet, og haglbøssen blev hver mands eje, måtte rovfuglene bøde for et natursyn, hvor naturens kødædere var fredløse. Rovfuglene blev midtpunkter i en udryddelseskampagne, og mange af de store spektakulære arter blev skudt ud af landet i løbet af få årtier, fortæller Michael Borch Grell.
- Med jagtloven i 1967 blev der indført en fredning af rovfuglene, og siden da er den folkelige forståelse for rovfuglene øget. Sammen med en aktiv naturforvaltning, der sigter på at forbedre vilkårene for sårbare arter, har det banet vejen for en genindvandring af ørne, glenter og vandrefalke. Moralen er, at det nytter at gøre en målrettet indsats for at bremse tabet af biologisk mangfoldighed, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
Michael Borch Grell, biolog, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tlf. 22 12 72 40
De seneste godt 200 år er antallet af ynglende fuglearter i Danmark vokset med cirka 25. Dermed er fuglene overordnet set en af de faunagrupper, der klarer sig bedst i vores natur. For eksempel i modsætning til Danmarks dagsommerfugle, hvor et dusin af 78 arter er uddøde siden 1950.
Men på det seneste er faresignaler også begyndt at blinke over den danske fuglefauna.
Det viser en analyse af Danmarks ynglefuglebestande, som biologerne Michael Borch Grell, Dansk Ornitologisk Forening, biolog Lars Dinesen og biolog Tom S. Romdal, har lavet.
Nu mister Danmark ynglefugle
Analysen bliver præsenteret i det seneste nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) i artiklen ”Udviklingen i antallet af ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012”.
- Set over et mere end 200 år langt perspektiv er der sket en vækst i antallet af forskellige ynglefuglearter i Danmark. Men de seneste cirka 20 år er udviklingen vendt, så artsantallet nu falder. Det er et signal om, at biodiversiteten er truet i disse år, og at vi som samfund bør gøre en større indsats for at bremse tabet af mangfoldighed, siger Michael Borch Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Nedgang i 2012
Antallet af arter, der yngler regelmæssigt i det danske landskab, voksede fra 149 i år 1800 til et maksimum på 176 arter i 1994.
Men i 2012 blev der registreret en mindre nedgang, da 173 danske ynglefuglearter blev noteret. På det korte sigt ser udviklingen i antallet af ynglefuglearter generelt ud til at vende, dokumenterer de tre biologers analyse af antallet af danske ynglefuglearter.
- Danmark fik mange nye arter af ynglefugle i takt med at nåleplantager skød op i 1800-tallet, mens store hedearealer blev opdyrket. Sortmejse, topmejse, grønsisken, korsnæb og fuglekonge koloniserede dengang landet og blev almindelige danske fugle. Og flere andre nye arter indfandt sig i den mosaik af skove og ekstensivt dyrket kulturland, som Danmark udviklede sig til fra at have været et landskab domineret af lysåbent græsland, hede og spredt løvskov, siger Michael Borch Grell.
Landbruget koster arter
I takt med at det traditionelle landbrug med et varieret husdyrhold og græsning udviklede sig til nutidens industrilandbrug forsvandt den hvide stork, og flere arter, som er knyttet til heder, overdrev og enge uddøde eller kom til at balancere på randen af udryddelse.
- Urfuglen forsvandt, da de udstrakte hedeflader blev opdyrket eller groede til, og den vil næppe komme igen af sig selv. I dag er det de våde enges ynglefugle som brushane, engryle og stor kobbersneppe, der er truet på grund af dræning, tilgroning og intensiv landbrugsdrift. Også arter knyttet til næringsfattige overdrev, klitheder og moser såsom mosehornugle, hjejle og markpiber hænger i en tynd tråd, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Indsats nytter
Men det nytter at gøre noget aktivt for at bremse tabet af biodiversitet, påpeger Michael Borch Grell.
Det viser de senere årtiers indvandring af de store rovfugle, som blev udryddet primært i løbet af 1800-tallet, men som i dag er tilbage.
- Da fasanen blev indført som jagtobjekt i 1800-tallet, og haglbøssen blev hver mands eje, måtte rovfuglene bøde for et natursyn, hvor naturens kødædere var fredløse. Rovfuglene blev midtpunkter i en udryddelseskampagne, og mange af de store spektakulære arter blev skudt ud af landet i løbet af få årtier, fortæller Michael Borch Grell.
- Med jagtloven i 1967 blev der indført en fredning af rovfuglene, og siden da er den folkelige forståelse for rovfuglene øget. Sammen med en aktiv naturforvaltning, der sigter på at forbedre vilkårene for sårbare arter, har det banet vejen for en genindvandring af ørne, glenter og vandrefalke. Moralen er, at det nytter at gøre en målrettet indsats for at bremse tabet af biologisk mangfoldighed, siger biologen i Dansk Ornitologisk Forening.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
Michael Borch Grell, biolog, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) tlf. 22 12 72 40
