Mild vinter holder grågæs i Danmark
torsdag 9. januar 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Store flokke af grågås kan i januar ses over det meste af Danmark. Lune vintre og grønne marker får et stigende antal grågæs til at overvintre i Nordvesteuropa, hvor de tidligere fløj til Sydspanien.
Jan Skriver
Antallet af grågæs i Danmark er vokset markant de senere årtier, og særligt i vintermånederne noterer danske ornitologer større og større forekomster af grågæs fra år til år.
- Jeg tror, at vi måske kan komme op i nabolaget af et rekordstort antal grågæs på omkring 150.000 fugle, når vi i weekenden skal tælle vandfugle landet over, siger ornitologen Stefan Pihl.
Han koordinerer på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet januars danske vandfugletælling, der indgår i en international opdatering af verdens bestande af gæs, svaner, ænder og vadefugle.
Grågåsen har succes
Netop grågåsen er en af de arter, der vokser mest i antal, og som har ændret vaner.
- Selv de seneste hårde vintre har der været store mængder af grågæs i Danmark i januar. Gæssene har tilsyneladende let ved at finde føde selv i strenge vintre. I foråret 2013 kom den danske ynglebestand af grågæs sent i gang med at bygge rede og lægge æg, fordi ynglepladserne var isdækkede, og det kan have medført en ringere ynglesucces. Det vil vise sig, om vi kan aflæse det, når vi i løbet af januar får gåsetallene ind fra hele landet, siger Stefan Pihl.
Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december til begyndelsen af ynglesæsonen i marts.
I 1990’erne begyndte tendensen med vintergrågæs at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab.
Godt ti år senere blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle.
I 2010 blev der sat ny rekord med 71.000 grågæs i januar, men bare to år senere var der sket næsten en fordobling i antallet af vintergrågæs i Danmark. I januar 2012 blev der talt 133.000 grågæs i den danske midvinter.
Grågåsens vinterforekomst i Danmark og Nordvesteuropa er på det nærmeste eksploderet i løbet af de seneste cirka 25 år.
Alle bestande af grågæs i Europa er i fremgang. Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, og er nu på cirka 10.000 par.
Det er dog i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør vinterhalvåret ekstra gåserigt i Danmark. I september – umiddelbart efter ynglesæsonen og lige i begyndelsen af jagtsæsonen - bliver der registreret op imod 150.000 grågæs i det danske landskab.
Flere og flere af disse gæs bliver så at sige hængende på deres nordvesteuropæiske hjemmebaner i stedet for at begive sig ud på lange, farefulde rejser.
For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men nu har de næsten droppet at flyve langt mod syd. Gæssene bliver hos os blandt andet på grund af de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed.
Hovedparten af vintrene de seneste cirka 20 år har desuden været milde og grønne. Derfor dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det risikable træk til sydspanske vådområder.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene jagtfred.
Færre skydes i syd
I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet en intensiv jagt på gæssene. Gæssene fra Norden har formentlig øget deres chancer for at overleve ved at ændre vintervaner og blive nordpå i landene uden jagt. Det bevirker, at færre af de danske gæs bliver skudt i landene mod syd, og så kan de etablere sig på ynglepladserne i god form allerede i februar og marts, hvis vintervejret ellers tillader det.
- Jeg tror, at vi måske kan komme op i nabolaget af et rekordstort antal grågæs på omkring 150.000 fugle, når vi i weekenden skal tælle vandfugle landet over, siger ornitologen Stefan Pihl.
Han koordinerer på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet januars danske vandfugletælling, der indgår i en international opdatering af verdens bestande af gæs, svaner, ænder og vadefugle.
Grågåsen har succes
Netop grågåsen er en af de arter, der vokser mest i antal, og som har ændret vaner.
- Selv de seneste hårde vintre har der været store mængder af grågæs i Danmark i januar. Gæssene har tilsyneladende let ved at finde føde selv i strenge vintre. I foråret 2013 kom den danske ynglebestand af grågæs sent i gang med at bygge rede og lægge æg, fordi ynglepladserne var isdækkede, og det kan have medført en ringere ynglesucces. Det vil vise sig, om vi kan aflæse det, når vi i løbet af januar får gåsetallene ind fra hele landet, siger Stefan Pihl.
Før 1990 blev grågåsen i Danmark betragtet som en uregelmæssig vintergæst. Der var år, da der stort set ikke blev registreret grågæs fra december til begyndelsen af ynglesæsonen i marts.
I 1990’erne begyndte tendensen med vintergrågæs at slå igennem, og i 1992 blev der talt cirka 1.500 grågæs i det danske vinterlandskab.
Godt ti år senere blev der på samme tid og på de samme lokaliteter registreret 34.000 fugle.
I 2010 blev der sat ny rekord med 71.000 grågæs i januar, men bare to år senere var der sket næsten en fordobling i antallet af vintergrågæs i Danmark. I januar 2012 blev der talt 133.000 grågæs i den danske midvinter.
Grågåsens vinterforekomst i Danmark og Nordvesteuropa er på det nærmeste eksploderet i løbet af de seneste cirka 25 år.
Alle bestande af grågæs i Europa er i fremgang. Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, og er nu på cirka 10.000 par.
Det er dog i høj grad også gæs fra Norge og Sverige, der gør vinterhalvåret ekstra gåserigt i Danmark. I september – umiddelbart efter ynglesæsonen og lige i begyndelsen af jagtsæsonen - bliver der registreret op imod 150.000 grågæs i det danske landskab.
Flere og flere af disse gæs bliver så at sige hængende på deres nordvesteuropæiske hjemmebaner i stedet for at begive sig ud på lange, farefulde rejser.
For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men nu har de næsten droppet at flyve langt mod syd. Gæssene bliver hos os blandt andet på grund af de vintergrønne marker, der giver gæssene fødesikkerhed.
Hovedparten af vintrene de seneste cirka 20 år har desuden været milde og grønne. Derfor dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det risikable træk til sydspanske vådområder.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene jagtfred.
Færre skydes i syd
I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet en intensiv jagt på gæssene. Gæssene fra Norden har formentlig øget deres chancer for at overleve ved at ændre vintervaner og blive nordpå i landene uden jagt. Det bevirker, at færre af de danske gæs bliver skudt i landene mod syd, og så kan de etablere sig på ynglepladserne i god form allerede i februar og marts, hvis vintervejret ellers tillader det.
