Frugtbart falkeår med trillinger på Møns Klint
tirsdag 28. juni 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For fjerde år i træk har Danmarks eneste vandrefalkepar fostret flyvedygtige unger. Parret på Møns Klint har sendt trillinger på vingerne. Men før falkeflugten er der gået et par nervepirrende uger. De sjældne rovfugle blev så forstyrret af publikum, at deres redested måtte afspærres i godt en måned, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
17. juni var der afgang for den første. Dagen efter fik nummer to luft under vingerne, og formentlig 20. juni fløj den tredje unge vandrefalk ud fra hjemmet på kalkhylden på klinten, der kandiderer til titlen: Danmarks bedste udsigt.
Vandrefalkeparret på Møns Klint har med årets trillinger i løbet af fire sæsoner fået 10 flyvedygtige unger på vingerne.
Men inden falkeflugten kunne blive flot, måtte den del af Møns Klint, hvor rovfuglene har deres rede, spærres af.
Falkene havde slået sig ned så tæt på en befærdet sti, at forstyrrelser truede med at spolere familiefreden.
- I slutningen af maj og i begyndelsen af juni steg presset på vandrefalkene. Flere og flere turister og naturfolk hørte tilsyneladende, at fuglene havde skiftet redehylde fra Storeklint og til et sted meget tæt på en af de befærdede stier, så mange mennesker ligefrem valfartede til falkereden. Langtfra alle besøgende viste desværre det fornødne hensyn. Jeg har set en efterskoleklasse smide grene ned over falkene. Og en dag oplevede jeg, at de gamle vandrefalke ikke turde lande på reden for at fodre deres unger. På grund af publikums forstyrrelser fik falkeungerne ikke føde fra i hvert fald klokken 9.30 til godt 16, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der i Dansk Ornitologisk Forenings projekt "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY) holder et særligt vågent øje med vandrefalken.
I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, der ejer den syv kilometer lange Møns Klint, blev der lavet en afspærring, så falkene kunne få fred. "Naturbeskyttelse - adgang forbudt" stod der på skiltet.
- Afspærringen reddede årets falkekuld, det er der ingen tvivl om. Den var helt nødvendig, for rovfuglene fløj omkring i konstant alarmberedskab og var stressede, fordi for mange mennesker var for tæt på dem, siger Niels Peter Andreasen.
Han har fulgt falkeparret på Møns Klint siden det i 2001 etablerede sig. Den elegante rovfugl, der måske er verdens hurtigste dyr med en topfart i nabolaget af 300 kilometer i timen, havde da været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
I år har han siden marts i tilbørlig afstand mandsopdækket falkeparret næsten dagligt fra daggry til solnedgang. Så han kender rovfuglenes adfærdsmønster til mindste detalje, og han kan se, når de er utrygge.
- Falkene er særligt følsomme i perioden, hvor æggene klækker og til ungerne vokser til. At de har skiftet redested i år, er ikke noget faresignal. Det er normal praksis hos rovfugle, ja, også mange andre store fuglearter, at de finder et nyt redested efter et par år. Flytningerne forebygger, at fuglene er generet af parasitter i reden, siger Niels Peter Andreasen.
Ornitologen kunne i marts konstatere, at der er sket en skilsmisse i falkefamilien. Hunnen fra de sidste tre sæsoner er blevet skiftet ud.
- Den tidligere hun havde en mørk ring på hvert ben. Hun var ringmærket i Nordtyskland. Den nye hun er ikke ringmærket, så hendes oprindelse kan vi ikke vide noget om. Jeg så den gamle hun i januar, i februar var jeg bortrejst og var slet ikke på klinten, men da jeg begyndte min overvågning i marts, opdagede jeg den nye hun. Hvad der er sket, må stå hen. Måske er den gamle hun omkommet, måske har de to hunner kæmpet om positionen på klinten. Husspektakler blandt rovfugle kan være dramatiske, siger Niels Peter Andreasen.
At vandrefalken på ny er blevet dansk skyldes primært fremgang i bestandene i Nordtyskland og Sydsverige. Hannen, der dette forår har fået ny mage, stammer fra Kullen på den sydsvenske vestkyst.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler op imod en halv snes par vandrefalke, spår Niels Peter Andreasen, at der er udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke. I den nordøstlige del af Tyskland yngler vandrefalken i træer, mens det i Sverige mest er på stejle klippesider, at rovfuglene slår sig ned. I Danmark kan vi formentlig få både trærugende vandrefalke og falke, der slår sig ned på høje kystskrænter eller bygningsværker eller måske helt uventede steder. Vandrefalken har det med at vælge utraditionelle redesteder. Bare der er fred og ro, når den etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund, siger Niels Peter Andreasen.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18
email: npa.ulvshale@mail.tele.dk
Læs mere om vandrefalken her.
Læs endnu mere om vandrefalken her.
Du kan læse og downloade vandrefalkefolderen her.
Vandrefalkeparret på Møns Klint har med årets trillinger i løbet af fire sæsoner fået 10 flyvedygtige unger på vingerne.
Men inden falkeflugten kunne blive flot, måtte den del af Møns Klint, hvor rovfuglene har deres rede, spærres af.
Falkene havde slået sig ned så tæt på en befærdet sti, at forstyrrelser truede med at spolere familiefreden.
- I slutningen af maj og i begyndelsen af juni steg presset på vandrefalkene. Flere og flere turister og naturfolk hørte tilsyneladende, at fuglene havde skiftet redehylde fra Storeklint og til et sted meget tæt på en af de befærdede stier, så mange mennesker ligefrem valfartede til falkereden. Langtfra alle besøgende viste desværre det fornødne hensyn. Jeg har set en efterskoleklasse smide grene ned over falkene. Og en dag oplevede jeg, at de gamle vandrefalke ikke turde lande på reden for at fodre deres unger. På grund af publikums forstyrrelser fik falkeungerne ikke føde fra i hvert fald klokken 9.30 til godt 16, siger ornitologen Niels Peter Andreasen, der i Dansk Ornitologisk Forenings projekt "Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle" (DATSY) holder et særligt vågent øje med vandrefalken.
I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, der ejer den syv kilometer lange Møns Klint, blev der lavet en afspærring, så falkene kunne få fred. "Naturbeskyttelse - adgang forbudt" stod der på skiltet.
- Afspærringen reddede årets falkekuld, det er der ingen tvivl om. Den var helt nødvendig, for rovfuglene fløj omkring i konstant alarmberedskab og var stressede, fordi for mange mennesker var for tæt på dem, siger Niels Peter Andreasen.
Han har fulgt falkeparret på Møns Klint siden det i 2001 etablerede sig. Den elegante rovfugl, der måske er verdens hurtigste dyr med en topfart i nabolaget af 300 kilometer i timen, havde da været forsvundet som ynglefugl fra den danske natur i 30 år.
I år har han siden marts i tilbørlig afstand mandsopdækket falkeparret næsten dagligt fra daggry til solnedgang. Så han kender rovfuglenes adfærdsmønster til mindste detalje, og han kan se, når de er utrygge.
- Falkene er særligt følsomme i perioden, hvor æggene klækker og til ungerne vokser til. At de har skiftet redested i år, er ikke noget faresignal. Det er normal praksis hos rovfugle, ja, også mange andre store fuglearter, at de finder et nyt redested efter et par år. Flytningerne forebygger, at fuglene er generet af parasitter i reden, siger Niels Peter Andreasen.
Ornitologen kunne i marts konstatere, at der er sket en skilsmisse i falkefamilien. Hunnen fra de sidste tre sæsoner er blevet skiftet ud.
- Den tidligere hun havde en mørk ring på hvert ben. Hun var ringmærket i Nordtyskland. Den nye hun er ikke ringmærket, så hendes oprindelse kan vi ikke vide noget om. Jeg så den gamle hun i januar, i februar var jeg bortrejst og var slet ikke på klinten, men da jeg begyndte min overvågning i marts, opdagede jeg den nye hun. Hvad der er sket, må stå hen. Måske er den gamle hun omkommet, måske har de to hunner kæmpet om positionen på klinten. Husspektakler blandt rovfugle kan være dramatiske, siger Niels Peter Andreasen.
At vandrefalken på ny er blevet dansk skyldes primært fremgang i bestandene i Nordtyskland og Sydsverige. Hannen, der dette forår har fået ny mage, stammer fra Kullen på den sydsvenske vestkyst.
Særligt på baggrund af vandrefalkens kraftige fremgang i Nordtyskland og det sydlige Sverige, hvor der yngler op imod en halv snes par vandrefalke, spår Niels Peter Andreasen, at der er udsigt til flere falkepar i Danmark.
- Jeg tror, at Danmark kan huse en bestand på 10-15 par vandrefalke. I den nordøstlige del af Tyskland yngler vandrefalken i træer, mens det i Sverige mest er på stejle klippesider, at rovfuglene slår sig ned. I Danmark kan vi formentlig få både trærugende vandrefalke og falke, der slår sig ned på høje kystskrænter eller bygningsværker eller måske helt uventede steder. Vandrefalken har det med at vælge utraditionelle redesteder. Bare der er fred og ro, når den etablerer sig, og masser af føde i form af fugle i passende størrelse lige i nabolaget, kan arten trives. For eksempel har et par engang ynglet på jorden på Saltholm i Øresund, siger Niels Peter Andreasen.
Yderligere oplysninger:
Niels Peter Andreasen,
Tlf. 55 81 85 18
email: npa.ulvshale@mail.tele.dk
Læs mere om vandrefalken her.
Læs endnu mere om vandrefalken her.
Du kan læse og downloade vandrefalkefolderen her.
