Randzoner giver flere ynglende sanglærker
mandag 20. januar 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En svensk undersøgelse dokumenterer, at udyrkede og usprøjtede randzoner langs vandløb og søer får lærkesangen og fuglenes ynglesucces til at stige. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) opfordrer fødevareministeren til at holde fast i kravet om de randzoner, der endnu mangler at blive udlagt mange steder i det danske landskab
Jan Skriver
I løbet af de seneste cirka 40 år er bestanden af sanglærker i Danmark mere end halveret, og i Sverige har nedgangen for sanglærken, der er en af de mest udbredte ynglefugle i Nordeuropa, været tilsvarende dramatisk i det dyrkede landbrugsland.
Men nu dokumenterer en undersøgelse lavet af Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), at randzoner uden giftsprøjtning, gødskning og pløjning er værdifulde håndsrækninger til en art som sanglærken.
SLU påviser, at bestanden af sanglærker voksede med cirka 30 procent i de områder, hvor der blev udlagt brede bræmmer langs vandløb og søer i det dyrkede land.
Fremgangen fandt sted, fordi fuglene fik lettere ved at finde føde af insekter på grund af de sprøjtefri randzoner.
Randzoner mangler i Danmark
Den svenske forskning er med til at sætte en streg under betydningen af de dyrkningsfri bræmmer, der i Danmark blev indført 1. september 2012 ved Lov om Randzoner, men som ifølge NaturErhvervsstyrelsen endnu mangler at blive ført ud i livet en lang række steder landet over.
Mod slutningen af 2013 kom det frem, at der mangler mindst 12.000 af de 50.000 hektar, som loven foreskriver skal udlægges som ti meter brede bræmmer uden dyrkning, gødskning og giftsprøjtning langs åer, bække og søer.
- Randzonerne er vigtige for agerlandets fuglearter med sanglærken som den talrigeste. Også vibe, tornirisk, bomlærke og til en vis grad stær og flere arter af rovfugle drager nytte af de udyrkede, sprøjtefri zoner, som levner levevilkår til insekter og smådyr. Randzonerne er utvivlsomt med til at kompensere for det store tab, der skete, da alle danske brakarealer blev opdyrket omkring 2008, siger Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s hovedbestyrelse og foreningens landbrugsekspert.
Bedre levevilkår for fugle
Da EU’s braklægningsordning blev ophævet, kom cirka 130.000 hektar braklagte jorder i Danmark under plov. Det fjernede i løbet af bare et års tid et naturmæssigt livsgrundlag på størrelse med Lolland for mange af det danske agerlands fuglearter.
- I Sverige er der påvist en nøje sammenhæng mellem bestandsudviklingen hos vibe, sanglærke og tornirisk og så udbredelsen af brakarealer. Da brakordningen i EU blev indført, voksede antallet af ynglepar for de pågældende arter i det svenske landskab. Da den blev ophævet, fik arterne tilsvarende tilbagegang. I Danmark har vi set, at bomlærken tilsyneladende har draget nytte af brakarealerne, og i Nordtyskland er der påvist et større antal fouragerende rovfugle i brakområder sammenlignet med i dyrkede terræner, siger Henrik Wejdling.
- Der er ingen tvivl om, at randzonerne kan afbøde en del af tabet af brakordningen og give bedre levevilkår for flere af agerlandets fugle, lyder det fra DOF’s landbrugsekspert.
Giver renere vand og ny natur
Randzoneloven er som udgangspunkt indført som et led i EU’s såkaldte vandrammedirektiv. Loven skal primært bidrage til at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtemidler fra dyrkede marker til søer og vandløb. Som en sidegevinst vil randzonerne skabe ny, sammenhængende natur.
De udyrkede bræmmer vil også gavne mange vandfugle i fjorde og kystnære områder, fordi de holder næringsstoffer tilbage, der ellers forringer kvaliteten af det marine miljø.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening, (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse
Tlf. 51 26 90 56
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75
Men nu dokumenterer en undersøgelse lavet af Sveriges lantbruksuniversitet (SLU), at randzoner uden giftsprøjtning, gødskning og pløjning er værdifulde håndsrækninger til en art som sanglærken.
SLU påviser, at bestanden af sanglærker voksede med cirka 30 procent i de områder, hvor der blev udlagt brede bræmmer langs vandløb og søer i det dyrkede land.
Fremgangen fandt sted, fordi fuglene fik lettere ved at finde føde af insekter på grund af de sprøjtefri randzoner.
Randzoner mangler i Danmark
Den svenske forskning er med til at sætte en streg under betydningen af de dyrkningsfri bræmmer, der i Danmark blev indført 1. september 2012 ved Lov om Randzoner, men som ifølge NaturErhvervsstyrelsen endnu mangler at blive ført ud i livet en lang række steder landet over.
Mod slutningen af 2013 kom det frem, at der mangler mindst 12.000 af de 50.000 hektar, som loven foreskriver skal udlægges som ti meter brede bræmmer uden dyrkning, gødskning og giftsprøjtning langs åer, bække og søer.
- Randzonerne er vigtige for agerlandets fuglearter med sanglærken som den talrigeste. Også vibe, tornirisk, bomlærke og til en vis grad stær og flere arter af rovfugle drager nytte af de udyrkede, sprøjtefri zoner, som levner levevilkår til insekter og smådyr. Randzonerne er utvivlsomt med til at kompensere for det store tab, der skete, da alle danske brakarealer blev opdyrket omkring 2008, siger Henrik Wejdling, der er medlem af DOF’s hovedbestyrelse og foreningens landbrugsekspert.
Bedre levevilkår for fugle
Da EU’s braklægningsordning blev ophævet, kom cirka 130.000 hektar braklagte jorder i Danmark under plov. Det fjernede i løbet af bare et års tid et naturmæssigt livsgrundlag på størrelse med Lolland for mange af det danske agerlands fuglearter.
- I Sverige er der påvist en nøje sammenhæng mellem bestandsudviklingen hos vibe, sanglærke og tornirisk og så udbredelsen af brakarealer. Da brakordningen i EU blev indført, voksede antallet af ynglepar for de pågældende arter i det svenske landskab. Da den blev ophævet, fik arterne tilsvarende tilbagegang. I Danmark har vi set, at bomlærken tilsyneladende har draget nytte af brakarealerne, og i Nordtyskland er der påvist et større antal fouragerende rovfugle i brakområder sammenlignet med i dyrkede terræner, siger Henrik Wejdling.
- Der er ingen tvivl om, at randzonerne kan afbøde en del af tabet af brakordningen og give bedre levevilkår for flere af agerlandets fugle, lyder det fra DOF’s landbrugsekspert.
Giver renere vand og ny natur
Randzoneloven er som udgangspunkt indført som et led i EU’s såkaldte vandrammedirektiv. Loven skal primært bidrage til at reducere udledningen af kvælstof, fosfor og sprøjtemidler fra dyrkede marker til søer og vandløb. Som en sidegevinst vil randzonerne skabe ny, sammenhængende natur.
De udyrkede bræmmer vil også gavne mange vandfugle i fjorde og kystnære områder, fordi de holder næringsstoffer tilbage, der ellers forringer kvaliteten af det marine miljø.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening, (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse
Tlf. 51 26 90 56
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75
