Her bør den ny Naturfond bruge pengene
søndag 2. februar 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den Danske Naturfond er en af de vigtigste nyheder for den danske natur i årevis. Naturfonden var en del af finanslovaftalen i november. Nu foreslår Dansk Ornitologisk Forening, at pengene bruges på truede fuglelokaliteter som Tøndermarsken, Mandø og Værnengene og på truede naturtyper som naturskov og overdrev, skriver bladet Fugle og Natur.
Det var en god dag for den danske natur, da regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti i november 2013 indgik en finanslovsaftale, hvor staten forpligter sig til at etablere Den Danske Naturfond ved lov og stille 500 mio. kroner til rådighed for fonden.
Sammen med generøse bidrag fra Aage V. Jensen Naturfond og Villum Fonden samt forhåbentligt flere bidragydere forventes det, at fonden ved indgangen til 2016 har 1000 mio. kroner til at skabe et bedre vandmiljø og ”at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og planter”.
Skal Den Danske Naturfond for alvor gavne biodiversiteten, så skal man først og fremmest bruge pengene på at sikre de naturområder, hvor naturværdierne er de største. Først derefter bør man opkøbe landbrugsjord fx omkring de vigtigste områder for dermed at gøre dem mere robuste, binde naturområderne sammen og genoprette tidligere herligheder. Det er det, der i debatten er blevet kaldt ”Brandmandens lov”.
Tre konkrete forslag
Hvis man i første omgang anvender princippet på fuglenes situation i Danmark, så er der tre konkrete lokaliteter, som umiddelbart kalder på hjælp: Tøndermarsken, Mandø og Værnengene.
Alle tre områder er blandt de vigtigste ynglelokaliteter herhjemme for truede engfugle som brushane, stor kobbersneppe, engryle og mange andre vade- og svømmefugle.
Men alle tre områder er truede af udviklingen i landbruget, hvor driften af våde enge med græssende kreaturer ikke længere er rentabelt for landmanden.
I Tøndermarsken, på Mandø og på Værnengene vil Naturfonden kunne gøre en stor forskel for nogle af Danmarks mest truede fuglearter gennem opkøb af engarealer og iværksættelse af mere naturvenlige driftsformer. Det samme kan siges om en række andre områder med truede engfugle.
Naturskov og overdrev
Dansk Ornitologisk Forening kalder sig ”Landsforeningen for fuglebeskyttelse og fugleinteresserede.”
- Men DOF prioriterer også biodiversiteten generelt, understreger formand Egon Østergaard.
- Mange planter, padder, sommerfugle og andre insekter er langt mere truede i Danmark, end fuglene generelt er. Naturtyper som overdrev og gammel skov er blandt de mest truede biotoper herhjemme. Det skal i høj grad prioriteres, selvom de måske ikke er hjemsted for så mange truede fuglearter i dag, men på lidt længere sigt kan vi forhåbentlig få både den sorte stork og mellemflagspætten igen, siger Egon Østergaard til foreningens medlemsblad Fugle og Natur.
Stor betydning for artsrigdom
Kort før jul erkendte miljøminister Ida Auken efter flere års debat, at de danske skoves tilstand reelt er ugunstig. Kun to procent af det private skovareal er udlagt til naturskov, og skovene er det økosystem i Danmark, som huser flertallet af de truede og sårbare arter.
- Derfor vil den ny Naturfond også kunne gøre en målrettet forskel for biodiversiteten i Danmark ved opkøb af udvalgte skovarealer med et stort naturindhold, hvor den naturlige hydrologi og tidligere tiders græssede lysninger kan genoprettes. Det samme gælder opkøb af tørre lysåbne naturtyper som overdrev eller arealer omkring eksisterende overdrev, som dermed kan udvides, siger Egon Østergaard.
Kontakt
Egon Østergaard 31162030, 97448520
Sammen med generøse bidrag fra Aage V. Jensen Naturfond og Villum Fonden samt forhåbentligt flere bidragydere forventes det, at fonden ved indgangen til 2016 har 1000 mio. kroner til at skabe et bedre vandmiljø og ”at styrke naturens mangfoldighed gennem forbedring af levestederne for beskyttelsesværdige dyr og planter”.
Skal Den Danske Naturfond for alvor gavne biodiversiteten, så skal man først og fremmest bruge pengene på at sikre de naturområder, hvor naturværdierne er de største. Først derefter bør man opkøbe landbrugsjord fx omkring de vigtigste områder for dermed at gøre dem mere robuste, binde naturområderne sammen og genoprette tidligere herligheder. Det er det, der i debatten er blevet kaldt ”Brandmandens lov”.
Tre konkrete forslag
Hvis man i første omgang anvender princippet på fuglenes situation i Danmark, så er der tre konkrete lokaliteter, som umiddelbart kalder på hjælp: Tøndermarsken, Mandø og Værnengene.
Alle tre områder er blandt de vigtigste ynglelokaliteter herhjemme for truede engfugle som brushane, stor kobbersneppe, engryle og mange andre vade- og svømmefugle.
Men alle tre områder er truede af udviklingen i landbruget, hvor driften af våde enge med græssende kreaturer ikke længere er rentabelt for landmanden.
I Tøndermarsken, på Mandø og på Værnengene vil Naturfonden kunne gøre en stor forskel for nogle af Danmarks mest truede fuglearter gennem opkøb af engarealer og iværksættelse af mere naturvenlige driftsformer. Det samme kan siges om en række andre områder med truede engfugle.
Naturskov og overdrev
Dansk Ornitologisk Forening kalder sig ”Landsforeningen for fuglebeskyttelse og fugleinteresserede.”
- Men DOF prioriterer også biodiversiteten generelt, understreger formand Egon Østergaard.
- Mange planter, padder, sommerfugle og andre insekter er langt mere truede i Danmark, end fuglene generelt er. Naturtyper som overdrev og gammel skov er blandt de mest truede biotoper herhjemme. Det skal i høj grad prioriteres, selvom de måske ikke er hjemsted for så mange truede fuglearter i dag, men på lidt længere sigt kan vi forhåbentlig få både den sorte stork og mellemflagspætten igen, siger Egon Østergaard til foreningens medlemsblad Fugle og Natur.
Stor betydning for artsrigdom
Kort før jul erkendte miljøminister Ida Auken efter flere års debat, at de danske skoves tilstand reelt er ugunstig. Kun to procent af det private skovareal er udlagt til naturskov, og skovene er det økosystem i Danmark, som huser flertallet af de truede og sårbare arter.
- Derfor vil den ny Naturfond også kunne gøre en målrettet forskel for biodiversiteten i Danmark ved opkøb af udvalgte skovarealer med et stort naturindhold, hvor den naturlige hydrologi og tidligere tiders græssede lysninger kan genoprettes. Det samme gælder opkøb af tørre lysåbne naturtyper som overdrev eller arealer omkring eksisterende overdrev, som dermed kan udvides, siger Egon Østergaard.
Kontakt
Egon Østergaard 31162030, 97448520
