Lokale overvåger dansk miljøprojekt i Afrika
mandag 3. februar 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Naboerne holder øje med bjergskoven i Echuya i Uganda. Low-key monitoring eller lokalbaseret overvågning er en vigtig del af Dansk Ornitologisk Forenings miljøprojekt i området, skriver bladet Fugle og Natur.
Hvor meget bambus er der høstet inden for 10 meter fra stien, og hvor mange aber af arten Blue Monkey er der inden for 100 meter. Det er noget af det, som deltagerne i overvågningen af Echuya-skoven i Uganda holder øje med.
Low-key monitoring eller lokalbaseret overvågning er en vigtig del af Dansk Ornitologisk Forenings aktuelle projekt i det fuglerige skovområde i det sydvestlige Uganda. Et projekt, som gennemføres i samarbejde med den lokale fuglebeskyttelsesorganisation BirdLife Uganda.
Overvågning tilpasses lokalt
Hvor mange af den globalt truede hvidbrynet rørsmutte, Grauers Swamp Warbler ses eller høres på fire timer en formiddag hver måned. Det skal der også holdes øje med.
- Low-key Monitoring skal altid tilpasses den enkelte lokalitet og skal derfor bygges op fra grunden. Overvågningen skal helst være drevet af skovens eller områdets lokale beboere og ejerne af området, som ofte er skovmyndighederne”, siger Thomas Lehmberg, leder af DOF’s internationale sektion.
Vandstanden i skovens bække skal også overvåges. Her skal der findes en lige pind i skoven, som vanddybden måles med ved hjælp af et målebånd. På samme måde er der beskrevet enkle metoder til registrering af græshøsten, afbrændte områder og høsten af medicinplanter.
Overvågning forebygger konflikter
- I Echuya-skoven tog det en hel uge at udvikle og teste den lokale overvågning, men det er vigtigt, at det foregår på den måde. Det virker konfliktforebyggende. Samtidig skal det være nemt og billigt uden krav til dyrt udstyr. For eksempel bruger vi ikke kikkerter, fordi de er for dyre eller går i stykker, og så går det ud over metodikken. Det er vigtigt, at overvågningen foregår efter en helt enkelt og stringent metodik, siger Thomas Lehmberg.
Fakta:
I juli 2011 påbegyndte DOF med støtte fra Danida et fire årigt projekt i Uganda med det overordnede formål at fremme bæredygtig skovforvaltning i og omkring Echuya skoven i den sydvestlige del af landet. Echuya er et af Ugandas vigtige skovområder med stor biodiversitet. Det er et internationalt vigtigt fugleområde (IBA) med omkring 152 kendte arter, hvoraf 18 er endemiske. I de sidste årtier har skoven og den oprindelige Batwa befolkning (pygmæer) været under stigende pres fra bl.a. kommerciel overudnyttelse af bambus og andre naturressourcer i skoven. Der bor ca. 42.000 mennesker i området, hvoraf 300 er familier fra den oprindelige Batwabefolkning , der traditionelt har levet i og af skovene. Langt størstedelen af den resterende befolkning er bønder.
Low-key monitoring har også været brugt ved andre af Dansk Ornitologisk Forenings miljøprojekter i troperne.
Yderligere oplysninger
Thomas Lehmberg 33 28 38 14