Flyvende ”pingviner” forbereder forårets træk
tirsdag 18. februar 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Havfugletællinger fra fly understreger, at Kattegat fra det østlige Læsø og sydpå omkring Anholt til Nordsjælland er af stor betydning for overvintrende alke i de danske farvande. Snart bryder titusinder af alke op fra deres danske vinterkvarterer for at flyve mod fuglefjeldene og en ny ynglesæson
Jan Skriver
Netop nu opholder store mængder af alke sig i Kattegat, hvor de fisker i et bredt bælte, der strækker sig fra kysten ud for Nordsjælland og nordpå omkring Hesselø, Anholt og til havet sydøst for Læsø.
I løbet af de næste uger vil størsteparten af alkene bryde op fra deres vigtige danske vinterkvarterer for at begive sig mod en ny ynglesæson på fuglefjelde primært i Norge og Storbritannien.
- Vi har estimeret cirka 76.000 alkefugle i den danske del af Kattegat. De tætteste koncentrationer findes sydøst for Anholt og øst for Hesselø, hvor fuglene fisker på 20-40 meters dybde formentlig efter små stimefisk som brisling og tobis, som er deres vigtigste føde, fortæller biologen Ib Krag Petersen på baggrund af de seneste sæsoners tællinger af havfugle fra fly.
Han og biologen Rasmus Due Nielsen leder på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, de nationale tællinger af fugle langt til havs.
Den svenske del af Kattegat huser også store forekomster af alke, og det skønnes, at farvandet i samspil med Skagerrak og den østlige del af Nordsøen i perioder om vinteren lægger fiskevande til mellem 200.000 og 400.000 individer.
Det gør farvandene omkring Danmark til nogle af de allermest betydningsfulde områder for alken, der, næst efter tejsten, går for at være den fåtalligste af Nordatlantens alkefugle.
DOF arbejder for beskyttelse
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har gennem en årrække arbejdet på at få alkens vigtigste rasteområde i Kattegat udpeget som et Natura 2000-område, der vil give arten den bedste beskyttelse.
I Danmark er der 252 Natura 2000-områder i netværket af beskyttede naturområder i EU, men alkens vigtige vinterkvarter i Kattegat er ikke med i dette netværk.
"Pingvinerne" i nord
Alkefugle som alke, lomvier, lunder og søkonger bliver populært sagt kaldt for den nordlige halvkugles pingviner.
De to fuglegrupper har samme torpedoformede kropsform og fisker på stort set samme måde, men hvor pingvinerne har mistet evnen til at flyve, så har alkefuglene bevaret flyveevnen.
Meget få unger på vingerne
- Alkene har nu i tre-fire måneder fanget fisk i vores farvande, så de er i god kondition og klar til en ny ynglesæson. Alkefugle har en meget lav reproduktion. De kan blive gamle, men de har i en længere årrække fået meget få unger på vingerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at fuglene er i god form og foderstand, når de forlader deres vinterfarvande hos os, siger Ib Krag Petersen.
Langt størsteparten af de alke, der opholder sig i de indre danske farvande om vinteren, vil trække mod nord og nordvest og runde Grenen og Skagen-halvøen på deres vej mod ynglepladserne.
Men der vil også være nogle få individer, der trækker mod øst, når den beskedne bestand af ynglende alke i Østersøen sætter kursen mod deres ynglepladser på Gotland og Ertholmene nordøst for Bornholm.
Yderligere oplysninger
Ib Krag Petersen, biolog
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 56 – 24 21 16 14
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 33 28 38 33 – 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
I løbet af de næste uger vil størsteparten af alkene bryde op fra deres vigtige danske vinterkvarterer for at begive sig mod en ny ynglesæson på fuglefjelde primært i Norge og Storbritannien.
- Vi har estimeret cirka 76.000 alkefugle i den danske del af Kattegat. De tætteste koncentrationer findes sydøst for Anholt og øst for Hesselø, hvor fuglene fisker på 20-40 meters dybde formentlig efter små stimefisk som brisling og tobis, som er deres vigtigste føde, fortæller biologen Ib Krag Petersen på baggrund af de seneste sæsoners tællinger af havfugle fra fly.
Han og biologen Rasmus Due Nielsen leder på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, de nationale tællinger af fugle langt til havs.
Den svenske del af Kattegat huser også store forekomster af alke, og det skønnes, at farvandet i samspil med Skagerrak og den østlige del af Nordsøen i perioder om vinteren lægger fiskevande til mellem 200.000 og 400.000 individer.
Det gør farvandene omkring Danmark til nogle af de allermest betydningsfulde områder for alken, der, næst efter tejsten, går for at være den fåtalligste af Nordatlantens alkefugle.
DOF arbejder for beskyttelse
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har gennem en årrække arbejdet på at få alkens vigtigste rasteområde i Kattegat udpeget som et Natura 2000-område, der vil give arten den bedste beskyttelse.
I Danmark er der 252 Natura 2000-områder i netværket af beskyttede naturområder i EU, men alkens vigtige vinterkvarter i Kattegat er ikke med i dette netværk.
"Pingvinerne" i nord
Alkefugle som alke, lomvier, lunder og søkonger bliver populært sagt kaldt for den nordlige halvkugles pingviner.
De to fuglegrupper har samme torpedoformede kropsform og fisker på stort set samme måde, men hvor pingvinerne har mistet evnen til at flyve, så har alkefuglene bevaret flyveevnen.
Meget få unger på vingerne
- Alkene har nu i tre-fire måneder fanget fisk i vores farvande, så de er i god kondition og klar til en ny ynglesæson. Alkefugle har en meget lav reproduktion. De kan blive gamle, men de har i en længere årrække fået meget få unger på vingerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at fuglene er i god form og foderstand, når de forlader deres vinterfarvande hos os, siger Ib Krag Petersen.
Langt størsteparten af de alke, der opholder sig i de indre danske farvande om vinteren, vil trække mod nord og nordvest og runde Grenen og Skagen-halvøen på deres vej mod ynglepladserne.
Men der vil også være nogle få individer, der trækker mod øst, når den beskedne bestand af ynglende alke i Østersøen sætter kursen mod deres ynglepladser på Gotland og Ertholmene nordøst for Bornholm.
Yderligere oplysninger
Ib Krag Petersen, biolog
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 56 – 24 21 16 14
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 33 28 38 33 – 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
