Danmarks bestand af sanglærker mere end halveret
De seneste uger er tusinder af sanglærker steget til himmels for at synge foråret ind efter en vinter, hvor de har holdt lav og lydløs profil på enge og stubmarker.
Men selv om koret af lærker nu kan virke overvældende, er det kun en skygge af sig selv i forhold til for få årtier siden.
- Sanglærken er en af de almindelige og vidt udbredte fuglearter i Danmark, der er gået mest tilbage de fire årtier, hvor vi har fulgt ynglebestandene af alle de almindelige danske fugle, siger Henning Heldbjerg, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
- Siden vi begyndte vores årlige punkttællinger i midten af 1970’erne, er bestanden af sanglærker mere end halveret. Fra midten af 1980’erne stabiliserede den danske sanglærkebestand sig på et lavere niveau frem til årtusindeskiftet, da bestanden faldt yderligere til det nuværende niveau, der er 60 procent lavere end udgangspunktet for cirka 40 år siden, siger Henning Heldbjerg.
Dyrkning af jord årsag
Det er primært den landskabelige udvikling i det intensivt dyrkede landskab, der har fået bestanden af sanglærker til at falde, påpeger Henning Heldbjerg.
- Sanglærken kan ikke lide det moderne landbrugsland med dets store flader af få, ensartede afgrøder og udbredte brug af sprøjtegifte. Dagens kulturlandskab er for sterilt og monotont, og der mangler den variation i vegetationen og de udyrkede pletter, som tidligere tiders danske landbrugsland bød på. Mosaikken er væk til skade for mange af agerlandets fugle, siger biologen.
Landmænd kan hjælpe lærken
Det er ikke kun i Danmark, at sanglærken er gået voldsomt tilbage. I takt med industrialiseringen af landbruget er lærken blevet mere fåtallig overalt i Vesteuropa.
- Det er ikke altid meget, der skal til at give sanglærken en håndsrækning, for landskabeligt set kræver lærkerne kun frimærker for at kunne yngle. De såkaldte lærkepletter, der er små udyrkede felter i fladerne med korn, vil for eksempel kunne øge lærkesangen. Ofte vil en landmand bare ved at løfte sin såmaskine nogle få meter kunne etablere en lærkeplet til gavn for fuglene, siger Henning Heldbjerg.
Men randzoner mangler
DOF opfordrer desuden fødevareministeren til at holde fast i kravet om de randzoner, der endnu mangler at blive udlagt mange steder i det danske landskab.
LÆS: Randzoner giver flere ynglende sanglærker
En svensk undersøgelse har nemlig dokumenteret, at udyrkede og usprøjtede randzoner langs vandløb og søer får lærkesangen og fuglenes ynglesucces til at stige.
Yderligere oplysninger
Henning Heldbjerg, biolog, punkttællingsprogrammet
Tlf. 33 28 38 27
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
KLIK HER og se, hvor sanglærken er fundet i ATLAS III siden 1. marts
