Undgå livsfarlige allikereder i skorstenen
onsdag 12. marts 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvis alliker stopper skorstenen til med redemateriale, kan kulilte sive ind i huset til fare for beboerne. Det er i denne tid, husejere skal forebygge, at fuglene etablerer sig i skorstenen. Ring til en autoriseret skorstensfejer, der kan sætte et trådnet over skorstenshullet, lyder et råd fra Dansk Ornitologisk Forening. Sæt i stedet en redekasse op til allikerne
Jan Skriver
Husejere med aktivt rygende skorstene bør være ekstra opmærksomme i denne tid, hvor allikerne for alvor begynder at samle kviste og grene til deres reder.
Allikernes fletværk af en rede kan nemlig blive en prop i skorstenen, og så risikerer man, at livsfarlige kulilte, der hverken kan lugtes eller smages, kommer ind i stuen.
Der er i Danmark de senere år flere eksempler på, at allikereder har været årsag til ulykker, som har kostet menneskeliv.
- Lad en autoriseret skorstensfejer sætte trådnet eller en såkaldt allike-rist over skorstenshullet og sæt derefter som en kompensation en redekasse op til kragefuglene.
Sådan lyder det enkle råd fra Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), til husejere, som vil forebygge et farligt værtskab for alliker.
Størst risiko i skorstene med røgpauser
Risikoen for tilstoppede skorstene og den farlige kulilteforgiftning er særlig stor ved skorstene, der er tilsluttet automatisk fyrede anlæg som træpillefyr, oliefyr eller gasfyr. Her kan kulilten umærkeligt sive ind i beboelsen.
Ved en almindelig brændeovn vil der komme røg i stuen med det samme, hvis et par alliker har stoppet skorstenen til med redemateriale.
- Allikerne er utilbøjelige til at stifte bo i en skorsten, der bliver brugt dagligt. Det er i skorstene, hvorfra der kun kommer røg i perioder, at risikoen for problemer mellem husejere og alliker især kan opstå, siger Knud Flensted.
- Sørg derfor i god tid før fuglenes yngletid for at få sat trådnet over hullet til skorstenen. Og lad gerne en skorstensfejer som fagmand udføre opgaven, så er man sikker på, at trådnettet har den rette størrelse og udformning, siger biologen.
Kræver dispensation at fjerne
Knud Flensted opfordrer til, at man som husejer tager konkret stilling til, om skorstenen skal anvendes til sit oprindelige formål, eller man er villig til at overlade den til allikerne. Hvis skorstenen ikke bliver brugt til udledning af røg, kan man lige så godt overlade den til allikerne.
De kulgrå kragefugle er helt uskadelige og rigtig hyggelige at have boende, påpeger biologen, der fastslår, at husejere er i deres gode ret til at forebygge allikernes indflytning.
Hvis fuglene først er flyttet ind og har fået æg eller unger, kræver det en dispensation fra jagt- og vildtforvaltningsloven og en kontakt til den lokale vildtkonsulent, før man lovligt må fjerne allikerne fra skorstenen.
- Allike-forebyggelsen med trådnet kan nås endnu, men det haster her i marts, for ynglesæsonen er ved at begynde. Mange alliker lægger æg fra begyndelsen af april, siger biologen.
Underholdende fugl kan holde skader nede
En redekasse til alliker er en stærekasse i størrelse XL. Hvor stæren kan nøjes med et indflyvningshul med en diameter på 5 centimeter, skal alliken have det dobbelte.
- Alliken er en underholdende fugl at have boende. Den er vaks og social, og den kan ligefrem yngle i kolonier. En svensk undersøgelse viste, at alliker kan holde bestanden af husskader nede, fordi allikerne kan tage æg eller unger i skadernes reder, siger Knud Flensted.
Flest i Østjylland og på øerne
Den danske bestand af alliker har siden 1980’erne været nogenlunde stabil på cirka 150.000 ynglepar, men med tendens til en svag stigning de seneste år.
Kragefuglen med den grå nakke yngler over hele landet, men de tætteste bestande findes i Østjylland og på øerne.
Alliken trives både i bymæssig bebyggelse, hvor den har en forkærlighed for skorstene, og i gamle løvskove, hvor den bygger sin rede i store huller i træerne. Også gamle redehuller fra sortspætter bruges af alliker.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog, DOF
tlf. 33 28 38 00
mobil 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening
tlf. 33 28 38 00
Allikernes fletværk af en rede kan nemlig blive en prop i skorstenen, og så risikerer man, at livsfarlige kulilte, der hverken kan lugtes eller smages, kommer ind i stuen.
Der er i Danmark de senere år flere eksempler på, at allikereder har været årsag til ulykker, som har kostet menneskeliv.
- Lad en autoriseret skorstensfejer sætte trådnet eller en såkaldt allike-rist over skorstenshullet og sæt derefter som en kompensation en redekasse op til kragefuglene.
Sådan lyder det enkle råd fra Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF), til husejere, som vil forebygge et farligt værtskab for alliker.
Størst risiko i skorstene med røgpauser
Risikoen for tilstoppede skorstene og den farlige kulilteforgiftning er særlig stor ved skorstene, der er tilsluttet automatisk fyrede anlæg som træpillefyr, oliefyr eller gasfyr. Her kan kulilten umærkeligt sive ind i beboelsen.
Ved en almindelig brændeovn vil der komme røg i stuen med det samme, hvis et par alliker har stoppet skorstenen til med redemateriale.
- Allikerne er utilbøjelige til at stifte bo i en skorsten, der bliver brugt dagligt. Det er i skorstene, hvorfra der kun kommer røg i perioder, at risikoen for problemer mellem husejere og alliker især kan opstå, siger Knud Flensted.
- Sørg derfor i god tid før fuglenes yngletid for at få sat trådnet over hullet til skorstenen. Og lad gerne en skorstensfejer som fagmand udføre opgaven, så er man sikker på, at trådnettet har den rette størrelse og udformning, siger biologen.
Kræver dispensation at fjerne
Knud Flensted opfordrer til, at man som husejer tager konkret stilling til, om skorstenen skal anvendes til sit oprindelige formål, eller man er villig til at overlade den til allikerne. Hvis skorstenen ikke bliver brugt til udledning af røg, kan man lige så godt overlade den til allikerne.
De kulgrå kragefugle er helt uskadelige og rigtig hyggelige at have boende, påpeger biologen, der fastslår, at husejere er i deres gode ret til at forebygge allikernes indflytning.
Hvis fuglene først er flyttet ind og har fået æg eller unger, kræver det en dispensation fra jagt- og vildtforvaltningsloven og en kontakt til den lokale vildtkonsulent, før man lovligt må fjerne allikerne fra skorstenen.
- Allike-forebyggelsen med trådnet kan nås endnu, men det haster her i marts, for ynglesæsonen er ved at begynde. Mange alliker lægger æg fra begyndelsen af april, siger biologen.
Underholdende fugl kan holde skader nede
En redekasse til alliker er en stærekasse i størrelse XL. Hvor stæren kan nøjes med et indflyvningshul med en diameter på 5 centimeter, skal alliken have det dobbelte.
- Alliken er en underholdende fugl at have boende. Den er vaks og social, og den kan ligefrem yngle i kolonier. En svensk undersøgelse viste, at alliker kan holde bestanden af husskader nede, fordi allikerne kan tage æg eller unger i skadernes reder, siger Knud Flensted.
Flest i Østjylland og på øerne
Den danske bestand af alliker har siden 1980’erne været nogenlunde stabil på cirka 150.000 ynglepar, men med tendens til en svag stigning de seneste år.
Kragefuglen med den grå nakke yngler over hele landet, men de tætteste bestande findes i Østjylland og på øerne.
Alliken trives både i bymæssig bebyggelse, hvor den har en forkærlighed for skorstene, og i gamle løvskove, hvor den bygger sin rede i store huller i træerne. Også gamle redehuller fra sortspætter bruges af alliker.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog, DOF
tlf. 33 28 38 00
mobil 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening
tlf. 33 28 38 00
