Randzoner: Hvem kæmper naturens sag i Folketinget?
onsdag 2. april 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Vi er mange, der spekulerer på, hvem der kæmper naturens sag i Folketinget. Der er brug for politikere i det her land, der står fast og kæmper for hver orkide og viberede. Med konkrete lovforslag og tiltag. Varm luft og skåltaler har vi fået nok af.
Egon Østergaard, formand i DOF
Det er en hovedrystende melding fra regeringen i dag om at halvere randzonearealet til 25.000 ha. omkring vandløb og søer.
Den 21. marts (for 12 dage siden) var ellers både fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl enige om, at "randzoner har en høj omkostningseffektivitet.
De er en af de billigste måder at nå vores miljø- og naturmålsætninger. Randzoner er altså et godt virkemiddel"(udtalelser til Altinget).
Man må spørge sig selv, hvad der sker internt i regeringen?
Et skridt i den helt forkerte retning.
Randzonerne blev ellers for år tilbage foreslået af landbruget selv som en afværgedagsorden for ikke at blive pålagt en gødningsafgift. Den nuværende opposition lavede forarbejdet til loven, og Mette Gjerskov fik Randzoneloven vedtaget.
Den store udfordring er, hvordan landbrugets forurening reduceres, og hvem der skal betale. Landbruget eller samfundet? Det bør forureneren selv, altså landbruget, men nu slipper erhvervet igen for restriktioner, og kvælstof og pesticider vil nu i højere grad havne i vandmiljøet.
Nogle landmænd har opført sig som uartige drenge i klassen, råbt og skrevet, sekunderet af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Og hvad er resultatet: bare man råber og skriger længe nok, så får man sin vilje med regeringens velsignelse.
Kodeordet fra Vækstminister Sass Larsen og Finansministeriet er åbenbart: VÆKST. Troede ellers, at den verserende retssag mod Danmark for at være mere end fodslæbende med at implementere EU's Vandrammedirektiv gjorde indtryk, men nej.
Flere politikere har også nævnt randzonerne som et plaster på såret efter oppløjningen af de 120.000 ha brakarealer i 2008.
Det plaster var fup.
Brakarealer og randzoner fjerner man blot, når det passer den siddende regeringen, blå eller rød.
Miljøministeren har i dag meldt ud, at hendes svendestykke bliver Naturplan Danmark. Lad os håbe, at det ikke får karakter af en fristil om naturen i Danmark om 50-100 år.
Uforpligtende og ligegyldig.
Der er altså brug for politikere i det her land, der står fast og kæmper for hver orkide og viberede. Med konkrete lovforslag og tiltag.
Varm luft og skåltaler har vi fået nok af.
Den Danske Naturfond med 875 mio. kr. til natur hænger vist også i en tynd tråd, da Finansministeriet ikke synes natur er så vigtig.
Vi er mange, der spekulerer på, hvem der kæmper naturens sag i Folketinget!
Den 21. marts (for 12 dage siden) var ellers både fødevareminister Dan Jørgensen og miljøminister Kirsten Brosbøl enige om, at "randzoner har en høj omkostningseffektivitet.
De er en af de billigste måder at nå vores miljø- og naturmålsætninger. Randzoner er altså et godt virkemiddel"(udtalelser til Altinget).
Man må spørge sig selv, hvad der sker internt i regeringen?
Et skridt i den helt forkerte retning.
Randzonerne blev ellers for år tilbage foreslået af landbruget selv som en afværgedagsorden for ikke at blive pålagt en gødningsafgift. Den nuværende opposition lavede forarbejdet til loven, og Mette Gjerskov fik Randzoneloven vedtaget.
Den store udfordring er, hvordan landbrugets forurening reduceres, og hvem der skal betale. Landbruget eller samfundet? Det bør forureneren selv, altså landbruget, men nu slipper erhvervet igen for restriktioner, og kvælstof og pesticider vil nu i højere grad havne i vandmiljøet.
Nogle landmænd har opført sig som uartige drenge i klassen, råbt og skrevet, sekunderet af organisationen Bæredygtigt Landbrug. Og hvad er resultatet: bare man råber og skriger længe nok, så får man sin vilje med regeringens velsignelse.
Kodeordet fra Vækstminister Sass Larsen og Finansministeriet er åbenbart: VÆKST. Troede ellers, at den verserende retssag mod Danmark for at være mere end fodslæbende med at implementere EU's Vandrammedirektiv gjorde indtryk, men nej.
Flere politikere har også nævnt randzonerne som et plaster på såret efter oppløjningen af de 120.000 ha brakarealer i 2008.
Det plaster var fup.
Brakarealer og randzoner fjerner man blot, når det passer den siddende regeringen, blå eller rød.
Miljøministeren har i dag meldt ud, at hendes svendestykke bliver Naturplan Danmark. Lad os håbe, at det ikke får karakter af en fristil om naturen i Danmark om 50-100 år.
Uforpligtende og ligegyldig.
Der er altså brug for politikere i det her land, der står fast og kæmper for hver orkide og viberede. Med konkrete lovforslag og tiltag.
Varm luft og skåltaler har vi fået nok af.
Den Danske Naturfond med 875 mio. kr. til natur hænger vist også i en tynd tråd, da Finansministeriet ikke synes natur er så vigtig.
Vi er mange, der spekulerer på, hvem der kæmper naturens sag i Folketinget!
