Ro i stedet for ragnarok omkring råger
mandag 26. maj 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danske kommuner skal skrue ned for bekæmpelsen af råger og kun regulere kragefuglene, hvor de er til væsentlig gene for deres naboer. I dag er bekæmpelsen ofte planløs over en alt for bred front, mener Dansk Ornitologisk Forening
Jan Skriver
Flere danske kommuner går for vidt i deres regulering af råger, mener Dansk Ornitologisk Forening,DOF.
Foreningen opfordrer til større tolerance over for de kolonirugende kragefugle, som i stigende grad er flyttet til byen de senere år.
- I en del danske kommuner regulerer man råger i maj og juni ved at skyde store unger, der er kravlet ud af rederne. Desværre sker det ofte uden nogen plan for bekæmpelsen, og det er meget uheldigt, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Han får i denne tid jævnligt henvendelser fra fugleelskende danskere, som har svært ved at se det rimelige i at skyde råger ved rederne.
LÆS OGSÅ: Unge råger i sigtekornet
Skyd kun råger til væsentlig gene for naboer
Foreningen efterlyser en nøje planlagt og mere målrettet forvaltning, hvor kommunerne udelukkende regulerer i de områder, hvor fuglene er til væsentlig gene for deres naboer, mens man helt lader fuglene i fred i andre områder.
- Der er en tendens til, at de kommuner, som i stor stil regulerer råger, gør det over en bred front i stedet for at sætte ind, hvor der virkelig er konflikter mellem de kolonirugende kragefugle og byens mennesker, siger Knud Flensted.
Alle danske kommuner bør lave en rågeforvaltningsplan, inden man skrider til nedskydning og anden bekæmpelse, mener DOF.
På den måde får man dannet sig et overblik over rågernes forekomst, og naturmyndighederne får styr på, hvor kragefuglene kan tolereres, og hvor de skal bekæmpes.
Støjen årsag til skydning
I reglen er det støjen fra rågernes kolonier, som får folk til at klage over fuglene, så jægere eller kommunens ansatte med dispensation fra Naturstyrelsen skyder ungerne sidst på foråret.
Det kan ske på både kommunale og private arealer med ejernes tilladelse.
- Mange af de steder, hvor der sker en bekæmpelse af rågerne, har jeg faktisk meget svært ved at forstå, at rågernes stemmer er så stort et problem, at det retfærdiggør, at man skyder hundreder af unger, siger Knud Flensted.
Gevær, trafik og plæneklippere larmer mere end råger
Biologen påpeger, at reguleringen nogle steder sker langt fra beboelse, og ofte står støjen fra trafikken meget tydeligere i lydbilledet end rågernes skrål.
- For få dage siden målte jeg støjniveauet i en rågekoloni med cirka 100 par. Selv om jeg stod tæt på kolonien, hvor der også var mange unger, kom støjniveauet kun op på mellem 55 og 60 dB (Decibel) i gennemsnit. Normal samtale mellem mennesker angives til at ligge på 60 dB, og en motorplæneklipper larmer med 90 dB, mens et jagtgevær får støjniveauet op på 165 dB, siger Knud Flensted.
Ornitolog: Jagt i yngletid skal forbydes
Også ornitologen Henrik Holm Brask, der bor i Aalborg ved en af fronterne, når man snakker regulering af råger, finder det forkert at kalde rågernes kommunikation for ”larm”.
- Jeg synes, der er tale om musik, når rågernes stemmer lyder i de lysegrønne trækroner i maj. Når fuglene etablerer deres kolonier i begyndelsen af foråret, kan deres stemmer i perioder være højlydte, men jeg kan med min bedste vilje ikke forstå, at råger larmer i en grad, at det retfærdiggør, at man skyder deres unger.
Jagt i yngletiden bør helt være forbudt, siger Henrik Holm Brask, der bor i kvarteret mellem tre af Aalborgs store rågekolonier nær midtbyen.
Han mener, at regulering af råger er med til at sprede fuglene, så de etablerer nye kolonier.
- I Aalborg foregår reguleringen af rågerne over stort set hele park- og skovområdet på byens højdedrag. Og kommunen inviterer hele jagtselskaber med, når der skal skydes rågeunger i maj og juni. Det giver en kæmpemæssig forstyrrelse over en bred front, og det er med til at sende fuglene ud i nye områder, siger Henrik Holm Brask, der mener, at forårsjagten på rågerne kan skræmme spætter, ugler og rovfugle ud af byparkerne.
Råge en nyttig fugl
Ornitologen har konstateret, at flere natugler og spurvehøge er forsvundet fra de parkområder, hvor der bliver skudt råger.
- Hvis der endelig skal reguleres, bør det udelukkende være kommunens skytte, som tager sig af problemfugle i nøje udvalgte områder, siger Henrik Holm Brask, der opfordrer til en bedre information om rågens rolle som en nyttig fugl.
- Rågerne lever blandt andet af larver og insekter, der kan gøre stor skade på afgrøder og græsplæner i parker og på boldbaner. Vi burde prise rågen og byde den velkommen i stedet for at fokusere på den som et irritationsmoment, hvis unger bør skydes, siger ornitologen.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog
tlf. 33 28 38 33 – 21 24 22 75
Henrik Holm Brask, tlf. 25 36 03 72
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
Foreningen opfordrer til større tolerance over for de kolonirugende kragefugle, som i stigende grad er flyttet til byen de senere år.
- I en del danske kommuner regulerer man råger i maj og juni ved at skyde store unger, der er kravlet ud af rederne. Desværre sker det ofte uden nogen plan for bekæmpelsen, og det er meget uheldigt, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF.
Han får i denne tid jævnligt henvendelser fra fugleelskende danskere, som har svært ved at se det rimelige i at skyde råger ved rederne.
LÆS OGSÅ: Unge råger i sigtekornet
Skyd kun råger til væsentlig gene for naboer
Foreningen efterlyser en nøje planlagt og mere målrettet forvaltning, hvor kommunerne udelukkende regulerer i de områder, hvor fuglene er til væsentlig gene for deres naboer, mens man helt lader fuglene i fred i andre områder.
- Der er en tendens til, at de kommuner, som i stor stil regulerer råger, gør det over en bred front i stedet for at sætte ind, hvor der virkelig er konflikter mellem de kolonirugende kragefugle og byens mennesker, siger Knud Flensted.
Alle danske kommuner bør lave en rågeforvaltningsplan, inden man skrider til nedskydning og anden bekæmpelse, mener DOF.
På den måde får man dannet sig et overblik over rågernes forekomst, og naturmyndighederne får styr på, hvor kragefuglene kan tolereres, og hvor de skal bekæmpes.
Støjen årsag til skydning
I reglen er det støjen fra rågernes kolonier, som får folk til at klage over fuglene, så jægere eller kommunens ansatte med dispensation fra Naturstyrelsen skyder ungerne sidst på foråret.
Det kan ske på både kommunale og private arealer med ejernes tilladelse.
- Mange af de steder, hvor der sker en bekæmpelse af rågerne, har jeg faktisk meget svært ved at forstå, at rågernes stemmer er så stort et problem, at det retfærdiggør, at man skyder hundreder af unger, siger Knud Flensted.
Gevær, trafik og plæneklippere larmer mere end råger
Biologen påpeger, at reguleringen nogle steder sker langt fra beboelse, og ofte står støjen fra trafikken meget tydeligere i lydbilledet end rågernes skrål.
- For få dage siden målte jeg støjniveauet i en rågekoloni med cirka 100 par. Selv om jeg stod tæt på kolonien, hvor der også var mange unger, kom støjniveauet kun op på mellem 55 og 60 dB (Decibel) i gennemsnit. Normal samtale mellem mennesker angives til at ligge på 60 dB, og en motorplæneklipper larmer med 90 dB, mens et jagtgevær får støjniveauet op på 165 dB, siger Knud Flensted.
Ornitolog: Jagt i yngletid skal forbydes
Også ornitologen Henrik Holm Brask, der bor i Aalborg ved en af fronterne, når man snakker regulering af råger, finder det forkert at kalde rågernes kommunikation for ”larm”.
- Jeg synes, der er tale om musik, når rågernes stemmer lyder i de lysegrønne trækroner i maj. Når fuglene etablerer deres kolonier i begyndelsen af foråret, kan deres stemmer i perioder være højlydte, men jeg kan med min bedste vilje ikke forstå, at råger larmer i en grad, at det retfærdiggør, at man skyder deres unger.
Jagt i yngletiden bør helt være forbudt, siger Henrik Holm Brask, der bor i kvarteret mellem tre af Aalborgs store rågekolonier nær midtbyen.
Han mener, at regulering af råger er med til at sprede fuglene, så de etablerer nye kolonier.
- I Aalborg foregår reguleringen af rågerne over stort set hele park- og skovområdet på byens højdedrag. Og kommunen inviterer hele jagtselskaber med, når der skal skydes rågeunger i maj og juni. Det giver en kæmpemæssig forstyrrelse over en bred front, og det er med til at sende fuglene ud i nye områder, siger Henrik Holm Brask, der mener, at forårsjagten på rågerne kan skræmme spætter, ugler og rovfugle ud af byparkerne.
Råge en nyttig fugl
Ornitologen har konstateret, at flere natugler og spurvehøge er forsvundet fra de parkområder, hvor der bliver skudt råger.
- Hvis der endelig skal reguleres, bør det udelukkende være kommunens skytte, som tager sig af problemfugle i nøje udvalgte områder, siger Henrik Holm Brask, der opfordrer til en bedre information om rågens rolle som en nyttig fugl.
- Rågerne lever blandt andet af larver og insekter, der kan gøre stor skade på afgrøder og græsplæner i parker og på boldbaner. Vi burde prise rågen og byde den velkommen i stedet for at fokusere på den som et irritationsmoment, hvis unger bør skydes, siger ornitologen.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog
tlf. 33 28 38 33 – 21 24 22 75
Henrik Holm Brask, tlf. 25 36 03 72
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
