DOF skuffet over ”grønnere” støtteordning
torsdag 12. juni 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF kritiserer støtteordning til landbruget, der kaldes grøn. Men ordningen skader mere end den gavner, og skal laves om, siger DOF's formand.
- Hvis det her er den grønning af landbrugets støtteordninger, vi alle har ventet på med spænding, så må jeg spørge mig selv om, hvor bleg farven grøn egentlig kan blive.
Det siger formand for DOF, Egon Østergaard om det udkast til en ny, forgrønnet grundbetaling til alle landbrugere, som NaturErhvervstyrelsen netop har haft i høring.
Bekendtgørelsen skulle ellers fra 2015 have gennemført de grønningskrav, der følger af EU’s just gennemførte landbrugsreform.
Korsblomster skader mere end de gavner
Ifølge reformen skal større landbrug – for at få de sidste 30 % af deres grudbetaling på i størrelsesordenen et par tusinde kroner pr. ha – f.eks. udlægge minimum 5 % af deres omdriftsareal som miljøfokusområder, der kan gavne biodiversiteten og miljøet.
- Men nu er det endt med, at de store landbrug kan opfylde deres grønningsforpligtelser ved f.eks. blot at så en efterafgrøde af korsblomstrede ud den 20. august og sprøjte den ned igen den 20. oktober samme år. To måneder med lidt korsblomstrede urter - det er, hvad det åbenbart kan blive til, når NaturErhvervstyrelsen skal tænke grønt’ siger Egon Østergaard og fortsætter:
- Sådan en udsåning og hurtig nedvisning med sprøjtemidler vil faktisk skade agerlandets fugleliv og biodiversiteten langt mere, end den gavner. Jordbehandlingen ødelægger smågnavernes gange og reder og dermed fødegrundlaget for de rovfugle og ugler, der ellers henter deres føde i stubmarkerne. De vilde urter, der ellers var i stubben, når hverken at blomstre eller sætte frø. De når altså hverken at give nektar til insekterne og dermed føde for de insektædende fugle eller frø til de frøædende. I virkeligheden burde landmændene meget hellere have haft støtte for absolut ingenting at gøre efter høst, siger formanden, der inderligt håber, at bekendtgørelsen stadig står til at ændre.
Markedsført som den hidtil grønneste
EU's netop gennemførte landbrugsreform er blevet markedsført som den hidtil grønneste.
Men fredag i sidste uge offentliggjorde det anderkendte videnskabelige tidsskrift Science Magazine en artikel, som gennemhullede dette mantra.
Artiklen påviser, at der stort set ikke længere er fugls føde på den grønning, som Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, men som det er lykkedes en ihærdig landbrugslobby at få udvandet til ukendelighed.
Eksempelvis lagde Kommissionen ud med, at 7 % af omdriftsarealet skulle udlægges som miljøfokusområder. Det skrumpede under processen til 5 %, og det er endt med, at det er de enkelte medlemslande, der selv bestemmer indholdet af miljøfokusområderne.
Artiklen konkluderer, at der derfor nu er stort behov for, at de enkelte medlemslande selv redder stumperne, og tager selvstændige initiativer til en grønning af landbrugsreformen, når de gennemfører den nationalt – herunder giver miljøfokusområderne et reelt indhold.
- Det kan vi desværre ikke bryste os af, at NaturErhvervstyrelsen har gjort med forslaget. Ikke engang de faunaforbedrende foranstaltninger, som landmændene efter de gældende regler faktisk må gennemføre på op til 10 % af deres landbrugsareal – uden at det går ud over deres grundbetaling - har fået status af miljømæssige fokusområder. Det er mildest talt uforståeligt, mener DOFs formand.
- I stedet kan de store brug indfri deres grønningsforpligtelse – ud over ved de famøse korsblomsterbroderier – så også ved f.eks. at udlægge de randzoner, som landmændene i forvejen har pligt til at udlægge – endda med bonus, for de tæller med i beregningen med faktor 1,5 -, eller ved at bevare gravhøje og vandhuller i marken, som det i forvejen er forbudt at sløjfe. Og i Natura 2000-områder kan landmændene blot undlade at omlægge de vedvarende græsarealer, som det allerede på det strengeste er forbudt at omlægge.
Penge skal arbejde for naturen
DOF havde håbet på, at miljøfokusområderne kunne have dannet det nye skelet for opbygningen af mere natur i agerlandet, som også Natur- og Landbrugskommissionen efterspørger. Et skelet, finansieret som en ’noget-for-noget-ordning’ inden for grundbetalingen i landbrugsstøtteordningernes Søjle I, og et skelet, der så med tiden kunne udfyldes med yderligere naturtiltag, finansieret over tilskudsmidler i det Søjle-II-finansierede Landdistriktsprogram.
Regeringen vil revidere landdistriktsprogrammet over de næste par år, så flere af Natur- og landbrugskommissionens forslag kan realiseres, og de to virkemidler – grønne forudsætninger for udbetaling af grundbetaling og supplerende tilskud via landdistriktsprogrammet - ville sammenlagt have gavnet såvel landbrugere som natur og biodiversitet.
Nu ser DOF knap så lyst på sagen, men håber selvfølgelig fortsat på en intelligent og konstruktiv revision af landdistriktsprogrammet, herunder finansiering af dette gennem fuld modulation af midler fra Søjle I til Søjle II, hvor EU-reglerne giver mulighed for at flytte op til 15 %.
- Eftersom NaurErhvervstyrelsens udspil om grønning som forudsætning for grundbetaling er en ren falliterklæring, så er der slet ingen vej tilbage med hensyn til fuld modulation. Nu SKAL vi simpelthen have flyttet så mange penge som muligt fra Søjle I over til Søjle II, hvor de kan arbejde aktivt for naturen – og stadig finde tilbage til landmændenes lommer, siger ornitologernes formand.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard, tlf. 31 16 20 30
Det siger formand for DOF, Egon Østergaard om det udkast til en ny, forgrønnet grundbetaling til alle landbrugere, som NaturErhvervstyrelsen netop har haft i høring.
Bekendtgørelsen skulle ellers fra 2015 have gennemført de grønningskrav, der følger af EU’s just gennemførte landbrugsreform.
Korsblomster skader mere end de gavner
Ifølge reformen skal større landbrug – for at få de sidste 30 % af deres grudbetaling på i størrelsesordenen et par tusinde kroner pr. ha – f.eks. udlægge minimum 5 % af deres omdriftsareal som miljøfokusområder, der kan gavne biodiversiteten og miljøet.
- Men nu er det endt med, at de store landbrug kan opfylde deres grønningsforpligtelser ved f.eks. blot at så en efterafgrøde af korsblomstrede ud den 20. august og sprøjte den ned igen den 20. oktober samme år. To måneder med lidt korsblomstrede urter - det er, hvad det åbenbart kan blive til, når NaturErhvervstyrelsen skal tænke grønt’ siger Egon Østergaard og fortsætter:
- Sådan en udsåning og hurtig nedvisning med sprøjtemidler vil faktisk skade agerlandets fugleliv og biodiversiteten langt mere, end den gavner. Jordbehandlingen ødelægger smågnavernes gange og reder og dermed fødegrundlaget for de rovfugle og ugler, der ellers henter deres føde i stubmarkerne. De vilde urter, der ellers var i stubben, når hverken at blomstre eller sætte frø. De når altså hverken at give nektar til insekterne og dermed føde for de insektædende fugle eller frø til de frøædende. I virkeligheden burde landmændene meget hellere have haft støtte for absolut ingenting at gøre efter høst, siger formanden, der inderligt håber, at bekendtgørelsen stadig står til at ændre.
Markedsført som den hidtil grønneste
EU's netop gennemførte landbrugsreform er blevet markedsført som den hidtil grønneste.
Men fredag i sidste uge offentliggjorde det anderkendte videnskabelige tidsskrift Science Magazine en artikel, som gennemhullede dette mantra.
Artiklen påviser, at der stort set ikke længere er fugls føde på den grønning, som Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, men som det er lykkedes en ihærdig landbrugslobby at få udvandet til ukendelighed.
Eksempelvis lagde Kommissionen ud med, at 7 % af omdriftsarealet skulle udlægges som miljøfokusområder. Det skrumpede under processen til 5 %, og det er endt med, at det er de enkelte medlemslande, der selv bestemmer indholdet af miljøfokusområderne.
Artiklen konkluderer, at der derfor nu er stort behov for, at de enkelte medlemslande selv redder stumperne, og tager selvstændige initiativer til en grønning af landbrugsreformen, når de gennemfører den nationalt – herunder giver miljøfokusområderne et reelt indhold.
- Det kan vi desværre ikke bryste os af, at NaturErhvervstyrelsen har gjort med forslaget. Ikke engang de faunaforbedrende foranstaltninger, som landmændene efter de gældende regler faktisk må gennemføre på op til 10 % af deres landbrugsareal – uden at det går ud over deres grundbetaling - har fået status af miljømæssige fokusområder. Det er mildest talt uforståeligt, mener DOFs formand.
- I stedet kan de store brug indfri deres grønningsforpligtelse – ud over ved de famøse korsblomsterbroderier – så også ved f.eks. at udlægge de randzoner, som landmændene i forvejen har pligt til at udlægge – endda med bonus, for de tæller med i beregningen med faktor 1,5 -, eller ved at bevare gravhøje og vandhuller i marken, som det i forvejen er forbudt at sløjfe. Og i Natura 2000-områder kan landmændene blot undlade at omlægge de vedvarende græsarealer, som det allerede på det strengeste er forbudt at omlægge.
Penge skal arbejde for naturen
DOF havde håbet på, at miljøfokusområderne kunne have dannet det nye skelet for opbygningen af mere natur i agerlandet, som også Natur- og Landbrugskommissionen efterspørger. Et skelet, finansieret som en ’noget-for-noget-ordning’ inden for grundbetalingen i landbrugsstøtteordningernes Søjle I, og et skelet, der så med tiden kunne udfyldes med yderligere naturtiltag, finansieret over tilskudsmidler i det Søjle-II-finansierede Landdistriktsprogram.
Regeringen vil revidere landdistriktsprogrammet over de næste par år, så flere af Natur- og landbrugskommissionens forslag kan realiseres, og de to virkemidler – grønne forudsætninger for udbetaling af grundbetaling og supplerende tilskud via landdistriktsprogrammet - ville sammenlagt have gavnet såvel landbrugere som natur og biodiversitet.
Nu ser DOF knap så lyst på sagen, men håber selvfølgelig fortsat på en intelligent og konstruktiv revision af landdistriktsprogrammet, herunder finansiering af dette gennem fuld modulation af midler fra Søjle I til Søjle II, hvor EU-reglerne giver mulighed for at flytte op til 15 %.
- Eftersom NaurErhvervstyrelsens udspil om grønning som forudsætning for grundbetaling er en ren falliterklæring, så er der slet ingen vej tilbage med hensyn til fuld modulation. Nu SKAL vi simpelthen have flyttet så mange penge som muligt fra Søjle I over til Søjle II, hvor de kan arbejde aktivt for naturen – og stadig finde tilbage til landmændenes lommer, siger ornitologernes formand.
Yderligere oplysninger
Egon Østergaard, tlf. 31 16 20 30
