1000 par tejster yngler i Danmarks skærgård
onsdag 11. juni 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den stenede øgruppe Hirsholmene i Kattegat ud for Frederikshavn huser verdens måske tætteste ynglebestand af tejster. Alene på hovedøen Hirsholm yngler cirka 1.000 par mellem stenene på molerne
Jan Skriver
Tejsten trives i Kattegat med afsæt i den nordlige del, hvor Hirsholmene syv kilometer øst for Frederikshavn giver afsæt til en større og større ynglebestand.
I år er der talt præcis 1.159 par ynglende tejster på øerne, hvor der hersker en stemning af svensk skærgård med et lavmælt stænk af nordatlantisk fuglefjeld.
Alene på hovedøen Hirsholm yngler flere end 1.000 par tejster, der næsten alle har deres redehuller mellem stenene på havnens moler.
Måske er der tale om verdens tætteste koncentration af tejster, der normalt ikke i samme grad som deres slægtninge lomvier og lunder yngler i tusindtallige kolonier i fjerde sals højde på stejle fjelde ud til Nordatlanten og dens brusende brænding.
På Hirsholmene er tejsterne kollektive, og de tager til takke med stueetagen. Øerne repræsenterer en slags redningsplanke for tejsten i de indre danske farvande.
- Hirsholmene er i stigende grad blevet et fristed for tejsten i Kattegat, og de stenede øer fungerer som en slags vugge for Danmarks bestand af tejster. Fremgangen for tejsterne på Hirsholmene, der i årtier har huset cirka 90 procent af hele den danske bestand, sender formentlig et overskud af fugle sydpå til andre øer i Kattegat og Storebælt, hvor alkefuglene også yngler, siger Bjarke Huus Jensen, der er biolog i Naturstyrelsen Vendsyssel, som administrerer øerne, der har været et fredet naturreservat siden 1938.
Hirsholmenes status som kerneområde og fristed for tejsten tager blandt andet afsæt i, at øerne er fri for rovdyr. Der er hverken mink, ræve eller rotter på de stenede øer, og det lukrerer alkefugle, terner og måger på. Selv hunde og katte, lige med undtagelse af sælhunde og havkatte, er strengt forbudte på øerne.
- Skærgården på Sveriges vestkyst, der altid har huset mange tusinder par af ynglende tejster, er stærkt plaget af nordamerikanske mink, der er fremmedelementer i den europæiske natur. Minken, der er rømmet fra pelsdyrfarme, æder æg og unger hos mange kystfugle. Det har fået svenske tejster, ja formentlig også fugle fra Norges sydkyst, hvor minken også hærger, til at flytte til Hirsholmene, så bestanden af tejster i den danske del af Kattegat er mangedoblet i løbet af de seneste årtier, siger Bjarke Huus Jensen.
Hurtigfærgerne hærgede
Tejsten har været kendt som ynglefugl på Hirsholmene, siden de første ornitologer besøgte øerne i 1800-tallet.
Siden slutningen af 1970’erne er ynglebestanden hvert år blevet skønnet i runde tal. Dengang for 40 år siden ynglede under 100 par tejster, men så voksede bestanden år for år indtil omkring 1998, da en menneskeskabt krise skyllede ind over kolonien og for en stund bremsede fremgangen.
I flere somre mod slutningen af 1990’erne kom der stort set ingen unger på vingerne fra tejsternes huler mellem molernes sten på Hirsholm.
Hurtigfærgerne, der sejlede mellem Frederikshavn og Göteborg, sendte nemlig meterhøje dønninger ind mod Hirsholmene, og når dønningerne ankom, mens der var højvande og naturlig bølgegang, blev alkefuglenes reder med æg eller unger oversvømmet.
Det blev afsløret, at hurtigfærgerne tog deres navn alt for bogstaveligt. De sejlede med 34 knob, hvor reglerne sagde 12. Rederiet fik en klækkelig fartbøde på 300.000 kroner, fordi det havde ladet hånt om fartbegrænsningerne syd for Hirsholmene ved indsejlingen til Frederikshavn.
I år sejler der ingen hurtigfærger på ruten, så tejsterne har udsigt til fiskevande uden kradsbørstigt kølvand.
Havfugl og landkrabbe
En kraftig sommerstorm er dog altid en joker i spillet om tejstens ynglesucces mellem stenene nær kysten. En junistorm fra et uheldigt hjørne, og det kan gå grueligt galt med yngelen.
Om alt går vel, og hvis vejr og vind er venligt stemte, vil tejsterne præsentere årets unger i juli, når der er højsæson for det sejlende og ferierende folk.
Da vil alkefuglene så småt trække væk fra deres kolonier på Hirsholmene og fiske i nabolaget.
Tejsten er ikke til de store dybder, og den skal helst have land i sigte.
Ganske vist er tejsten en havfugl, men lidt landkrabbe har den nu i sig.
Fakta: Her yngler tejsten også i Danmark
Mod syd og øst i Danmark yngler tejsten blandt andet på Sejerø, hvor den har sine rede i huller i klinter af ler. Her overtager den undertiden digesvalers redehuller, som alkefuglen så udbygger. Sprogø og Musholm i Storebælt huser også ynglende tejster.
Hesselø, Tunø, Vejrø og Kyholm ved Samsø, Mejlø ved Fyns Hoved, Sangstrup Klint nord for Grenå og Nordre Rønner ved Læsø er andre danske ynglepladser.
I år er der talt præcis 1.159 par ynglende tejster på øerne, hvor der hersker en stemning af svensk skærgård med et lavmælt stænk af nordatlantisk fuglefjeld.
Alene på hovedøen Hirsholm yngler flere end 1.000 par tejster, der næsten alle har deres redehuller mellem stenene på havnens moler.
Måske er der tale om verdens tætteste koncentration af tejster, der normalt ikke i samme grad som deres slægtninge lomvier og lunder yngler i tusindtallige kolonier i fjerde sals højde på stejle fjelde ud til Nordatlanten og dens brusende brænding.
På Hirsholmene er tejsterne kollektive, og de tager til takke med stueetagen. Øerne repræsenterer en slags redningsplanke for tejsten i de indre danske farvande.
- Hirsholmene er i stigende grad blevet et fristed for tejsten i Kattegat, og de stenede øer fungerer som en slags vugge for Danmarks bestand af tejster. Fremgangen for tejsterne på Hirsholmene, der i årtier har huset cirka 90 procent af hele den danske bestand, sender formentlig et overskud af fugle sydpå til andre øer i Kattegat og Storebælt, hvor alkefuglene også yngler, siger Bjarke Huus Jensen, der er biolog i Naturstyrelsen Vendsyssel, som administrerer øerne, der har været et fredet naturreservat siden 1938.
Hirsholmenes status som kerneområde og fristed for tejsten tager blandt andet afsæt i, at øerne er fri for rovdyr. Der er hverken mink, ræve eller rotter på de stenede øer, og det lukrerer alkefugle, terner og måger på. Selv hunde og katte, lige med undtagelse af sælhunde og havkatte, er strengt forbudte på øerne.
- Skærgården på Sveriges vestkyst, der altid har huset mange tusinder par af ynglende tejster, er stærkt plaget af nordamerikanske mink, der er fremmedelementer i den europæiske natur. Minken, der er rømmet fra pelsdyrfarme, æder æg og unger hos mange kystfugle. Det har fået svenske tejster, ja formentlig også fugle fra Norges sydkyst, hvor minken også hærger, til at flytte til Hirsholmene, så bestanden af tejster i den danske del af Kattegat er mangedoblet i løbet af de seneste årtier, siger Bjarke Huus Jensen.
Hurtigfærgerne hærgede
Tejsten har været kendt som ynglefugl på Hirsholmene, siden de første ornitologer besøgte øerne i 1800-tallet.
Siden slutningen af 1970’erne er ynglebestanden hvert år blevet skønnet i runde tal. Dengang for 40 år siden ynglede under 100 par tejster, men så voksede bestanden år for år indtil omkring 1998, da en menneskeskabt krise skyllede ind over kolonien og for en stund bremsede fremgangen.
I flere somre mod slutningen af 1990’erne kom der stort set ingen unger på vingerne fra tejsternes huler mellem molernes sten på Hirsholm.
Hurtigfærgerne, der sejlede mellem Frederikshavn og Göteborg, sendte nemlig meterhøje dønninger ind mod Hirsholmene, og når dønningerne ankom, mens der var højvande og naturlig bølgegang, blev alkefuglenes reder med æg eller unger oversvømmet.
Det blev afsløret, at hurtigfærgerne tog deres navn alt for bogstaveligt. De sejlede med 34 knob, hvor reglerne sagde 12. Rederiet fik en klækkelig fartbøde på 300.000 kroner, fordi det havde ladet hånt om fartbegrænsningerne syd for Hirsholmene ved indsejlingen til Frederikshavn.
I år sejler der ingen hurtigfærger på ruten, så tejsterne har udsigt til fiskevande uden kradsbørstigt kølvand.
Havfugl og landkrabbe
En kraftig sommerstorm er dog altid en joker i spillet om tejstens ynglesucces mellem stenene nær kysten. En junistorm fra et uheldigt hjørne, og det kan gå grueligt galt med yngelen.
Om alt går vel, og hvis vejr og vind er venligt stemte, vil tejsterne præsentere årets unger i juli, når der er højsæson for det sejlende og ferierende folk.
Da vil alkefuglene så småt trække væk fra deres kolonier på Hirsholmene og fiske i nabolaget.
Tejsten er ikke til de store dybder, og den skal helst have land i sigte.
Ganske vist er tejsten en havfugl, men lidt landkrabbe har den nu i sig.
Fakta: Her yngler tejsten også i Danmark
Mod syd og øst i Danmark yngler tejsten blandt andet på Sejerø, hvor den har sine rede i huller i klinter af ler. Her overtager den undertiden digesvalers redehuller, som alkefuglen så udbygger. Sprogø og Musholm i Storebælt huser også ynglende tejster.
Hesselø, Tunø, Vejrø og Kyholm ved Samsø, Mejlø ved Fyns Hoved, Sangstrup Klint nord for Grenå og Nordre Rønner ved Læsø er andre danske ynglepladser.
