Hedehøgen får hjælp, men fremgangen halter
torsdag 12. juni 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Trods en flere år lang og målrettet indsats for at hjælpe rovfuglene på hjemmefronten, udebliver succesen. Den truede danske bestand af hedehøge tæller i år blot 17 sikre par. Måske rykker fuglene mod nyt land.
Jan Skriver
Trods et fortrinligt samarbejde mellem naturmyndigheder, ornitologer og sønderjyske landmænd, der lægger marker til ynglende hedehøge, så kniber det med at få flere ynglepar i det danske landskab.
Netop nu er der kun registreret 17 sikre par ynglende hedehøge i den sydlige del af Danmark.
Til sammenligning blev der i 2013 fundet op imod 25 par, mens bestanden af hedehøge i Danmark omkring 1970’erne måske talte op imod et halvt hundrede ynglepar.
Det oplyser ornitologen Michael Bødker Clausen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Hedehøg er en flittig mand i felten i den sydlige del af Danmark i disse uger. Han skal nemlig forsøge at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at bygge rede i dyrkede marker.
Det gælder det om at lokalisere rovfuglene så tidligt på ynglesæsonen, at rederne i et samarbejde med de landmænd, der lægger marker til ynglefuglene, kan blive indhegnet som en livsforsikring mod kværnende høstmaskiner.
- Dette forår har vi for første gang oplevet, at hedehøgene viser en tendens til at flytte fra rovfuglenes traditionelle kerneområde i det sydvestjyske marsklandskab og etablere sig længere inde i landet mod øst. Det er helt nyt. Hvis den tendens træder i karakter, så må vi måske til at lede efter hedehøge i ådale og lave inddæmmede, dyrkede arealer længere nordpå i Jylland, siger Michael Bødker Clausen.
Sagen er nemlig den, at hele 4 par hedehøge har etableret sig i Kastrup Enge syd for Gram og vest for Vojens. Det er aldrig tidligere set, at danske hedehøge i den grad har etableret sig i indlandet langt fra marsken.
- Mens vi i år oplever hedehøgene langt inde i landet, må vi samtidig konstatere, at artens klassiske terræn omkring Ballum Enge er helt uden ynglepar. Det kunne tyde på, at de danske hedehøge er ved at tage nyt land østpå i besiddelse i stil med deres tyske artsfæller. I Tyskland umiddelbart syd for grænsen yngler der hedehøge på linie med Sønderborg og Als, fortæller Michael Bødker Clausen.
Han opfordrer landmænd og ornitologer til at holde et ekstra vågent øje med hedehøge længere mod øst og nordpå i hovedlandet, hvor der er store sammenhængende, flade og vidt åbne terræner.
- Noget kan tyde på, at vi de kommende år i højere grad skal spejde efter hedehøge i ådale og inddæmmede lavninger, hvor der i dag dyrkes raps, korn eller græs til høslæt, for der kan tilsyneladende gemme sig ynglepar i disse landskaber. Vores erfaringer viser, at hedehøge, der har deres rede i afgrøder, har brug for beskyttelse, hvis deres ynglesæson skal lykkes, siger ornitologen fra DOF’s Projekt Hedehøg.
Han kalder det frustrerende, at det endnu ikke er lykkedes at få kurven over antallet af ynglende hedehøge i Danmark til at pege stejlt op ad, ligesom det for eksempel har været tilfældet i Holland.
Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af både folkelig opbakning og forskning i fuglenes træk.
- I Holland er det lykkedes at få en ynglebestand på 45-60 par hedehøge, hvor der for årtier siden stort set ingen ynglepar var. I Danmark er bestanden i bedste fald stabil på et lavt niveau omkring 20 par, siger Michael Bødker Clausen, der påpeger, at flere vildtstriber måske kan hjælpe hedehøgene i deres danske yngleområder.
- De hollandske hedehøge har blandt andet fået hjælp i form af vildtstriber, der er udyrkede arealer tæt på intensivt dyrkede marker. Vildtstriberne huser mange mus og småfugle, der er føde for hedehøge. I Danmark er vildtstriber endnu på forsøgsstadiet i relation til at hjælpe hedehøgene, men vi kan håbe, at disse udyrkede striber i landskabet kan blive en løftestang for rovfuglene, ligesom de har været i Holland, siger Michael Bødker Clausen.
I det sønderjyske er der stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg og Aabenraa Kommune, Sønderjysk Landboforening og Naturstyrelsen. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, når det handler om at finde og beskytte rederne.
- Jeg møder kun velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i den sydlige del af Jylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som ynglested.
Yderligere oplysninger
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10
Iben Hove Sørensen, biolog, DOF
Tlf. 33 28 38 42
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
Netop nu er der kun registreret 17 sikre par ynglende hedehøge i den sydlige del af Danmark.
Til sammenligning blev der i 2013 fundet op imod 25 par, mens bestanden af hedehøge i Danmark omkring 1970’erne måske talte op imod et halvt hundrede ynglepar.
Det oplyser ornitologen Michael Bødker Clausen, der på vegne af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Hedehøg er en flittig mand i felten i den sydlige del af Danmark i disse uger. Han skal nemlig forsøge at finde de ynglende hedehøge, der har for vane at bygge rede i dyrkede marker.
Det gælder det om at lokalisere rovfuglene så tidligt på ynglesæsonen, at rederne i et samarbejde med de landmænd, der lægger marker til ynglefuglene, kan blive indhegnet som en livsforsikring mod kværnende høstmaskiner.
- Dette forår har vi for første gang oplevet, at hedehøgene viser en tendens til at flytte fra rovfuglenes traditionelle kerneområde i det sydvestjyske marsklandskab og etablere sig længere inde i landet mod øst. Det er helt nyt. Hvis den tendens træder i karakter, så må vi måske til at lede efter hedehøge i ådale og lave inddæmmede, dyrkede arealer længere nordpå i Jylland, siger Michael Bødker Clausen.
Sagen er nemlig den, at hele 4 par hedehøge har etableret sig i Kastrup Enge syd for Gram og vest for Vojens. Det er aldrig tidligere set, at danske hedehøge i den grad har etableret sig i indlandet langt fra marsken.
- Mens vi i år oplever hedehøgene langt inde i landet, må vi samtidig konstatere, at artens klassiske terræn omkring Ballum Enge er helt uden ynglepar. Det kunne tyde på, at de danske hedehøge er ved at tage nyt land østpå i besiddelse i stil med deres tyske artsfæller. I Tyskland umiddelbart syd for grænsen yngler der hedehøge på linie med Sønderborg og Als, fortæller Michael Bødker Clausen.
Han opfordrer landmænd og ornitologer til at holde et ekstra vågent øje med hedehøge længere mod øst og nordpå i hovedlandet, hvor der er store sammenhængende, flade og vidt åbne terræner.
- Noget kan tyde på, at vi de kommende år i højere grad skal spejde efter hedehøge i ådale og inddæmmede lavninger, hvor der i dag dyrkes raps, korn eller græs til høslæt, for der kan tilsyneladende gemme sig ynglepar i disse landskaber. Vores erfaringer viser, at hedehøge, der har deres rede i afgrøder, har brug for beskyttelse, hvis deres ynglesæson skal lykkes, siger ornitologen fra DOF’s Projekt Hedehøg.
Han kalder det frustrerende, at det endnu ikke er lykkedes at få kurven over antallet af ynglende hedehøge i Danmark til at pege stejlt op ad, ligesom det for eksempel har været tilfældet i Holland.
Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af både folkelig opbakning og forskning i fuglenes træk.
- I Holland er det lykkedes at få en ynglebestand på 45-60 par hedehøge, hvor der for årtier siden stort set ingen ynglepar var. I Danmark er bestanden i bedste fald stabil på et lavt niveau omkring 20 par, siger Michael Bødker Clausen, der påpeger, at flere vildtstriber måske kan hjælpe hedehøgene i deres danske yngleområder.
- De hollandske hedehøge har blandt andet fået hjælp i form af vildtstriber, der er udyrkede arealer tæt på intensivt dyrkede marker. Vildtstriberne huser mange mus og småfugle, der er føde for hedehøge. I Danmark er vildtstriber endnu på forsøgsstadiet i relation til at hjælpe hedehøgene, men vi kan håbe, at disse udyrkede striber i landskabet kan blive en løftestang for rovfuglene, ligesom de har været i Holland, siger Michael Bødker Clausen.
I det sønderjyske er der stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg og Aabenraa Kommune, Sønderjysk Landboforening og Naturstyrelsen. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, når det handler om at finde og beskytte rederne.
- Jeg møder kun velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. Det er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
De fleste hedehøge i den sydlige del af Jylland bygger deres rede i hvedemarker, men også vinterbyg, raps og lucerne bliver brugt som ynglested.
Yderligere oplysninger
Michael Bødker Clausen.
Mobil: 29 89 15 10
Iben Hove Sørensen, biolog, DOF
Tlf. 33 28 38 42
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
