Danmarks skarver gik frem i 2014
fredag 12. september 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Flere års nedtur er vendt til optur for skarven. Ynglesæsonen bød på 5.801 flere ynglepar i kolonierne i forhold til 2013. Det er en stigning på 23 procent. En mild vinter og et tidligt forår gav i år den danske bestand af skarver gunstige levevilkår. DOF: Muligheder nok for at bekæmpe skarv.
Jan Skriver
Yngleforholdene har i 2014 været gode for skarven i de danske kolonier, og for første ynglesæson i fem år har arten haft fremgang.
Det viser de nye tal for årets optællinger af landets 76 skarvkolonier, der netop er offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
- Vinteren var stort set isfri og gavmild for de mange skarver, der overvintrede i de danske farvande. I tilgift fik vi et tidligt, lunt forår, der gav et perfekt afsæt til en frugtbar ynglesæson. Meget tyder på, at et optimalt vejrlig set fra en skarv synsvinkel er en god del af forklaringen på, at vi har set en markant fremgang i skarvbestanden efter flere års voldsomme tilbagegange, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE.
Sammen med biologen Ole Roland Therkildsen har han samlet årets ynglefacit i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2014”, der blandt andet bygger på optællinger udført af ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Gået tilbage de sidste 10 år
Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par. Derefter stagnerede antallet af ynglepar, inden en nedtur blev indledt for en halv snes år siden.
Det resulterede i, at den danske skarvbestand næsten blev halveret frem til ynglesæsonen 2013.
Nu er den bratte tilbagegang, der fandt sit lavpunkt sidste år, så afløst af fremgang.
- Måske har nogle af de overvintrende eller tidlige forårstrækkende skarver, der stammer fra Norge, Sverige, Finland og De baltiske Lande, etableret sig i de danske kolonier, fordi det tidlige og lune forår animerede dem til det. Bedømt ud fra antallet af unger i rederne har der været rigeligt med fiskeføde af blandt andet småtorsk i nabolaget af skarvkolonierne. De kommende år kan vi formentlig forvente en dansk skarvbestand, der svinger mellem 25.000 og 30.000 par. Men det kan være svært at spå om ynglebestandens størrelse, fordi vores fiskebestande kan svinge meget fra år til år. Endnu kender vi heller ikke betydningen af den beskydning, der finder sted i Frankrig og flere af skarvens overvintringsområder, siger Thomas Bregnballe.
Fremgangen i 2014 har berørt alle regioner i Danmark, men de største fremgange er konstateret i Smålandsfarvandet, i den sydvestlige del af Kattegat og i Nordsjælland.
Skarven fortsætter de senere års tendens til at etablere sig geografisk mere spredt i landet og i mindre kolonier.
For år tilbage var der eksempler på danske skarvkolonier, der husede 4.000-7.000 ynglepar. I disse år er de allerstørste kolonier kun på rundt regnet 2.500 par.
Som et led i den nationale skarvforvaltningsplan, der er samfundets drejebog til at håndtere konflikterne mellem fiskere og de fiskeædende fugle, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en del af yngleparrenes reder og æg. Enkelte år er flere end 6.000 skarvreder blevet reguleret.
I 2014 foretog Naturstyrelsen indgreb i 5 kolonier. Når man regulerer, sprøjter man madolie på skarvens æg, så ilttilførslen stoppes, og så ender sæsonen gold. På reguleringens konto kom der i år ingen unger ud at flyve fra 1.723 reder.
Naturstyrelsen har så småt indledt forberedelserne til en ny ”køreplan” for bestanden af skarver i Danmark. I løbet af 2015 skal der vedtages en ny forvaltningsplan for Danmarks ynglebestand af skarver. I den forberedende fase kan fiskere og fuglefolk ytre sig om arten, der har det med at dele vandene.
DOF: Muligheder nok for at bekæmpe skarv
Dansk Ornitologisk Forening, DOF, mener ikke, der er behov for at kunne bekæmpe skarven yderligere, sådan som primært folk med interesse for fiskeri ønsker.
- DOF er, som hidtil, indstillet på, at skarver kan reguleres og bortskræmmes på steder, hvor den er en trussel imod truede eller særligt sårbare arter som laks, snæbel og stalling. Det har vist sig særdeles effektivt ved fx Skjern Å. Lokale problemer med skarven skal løses lokalt. Det hjælper ikke noget, at regulere skarvbestanden generelt i Danmark, hvis man vil undgå for eksempel skarver, der søger føde i et bestemt vandløb eller på en bestemt fiskeplads, siger Knud Flensted, biolog i DOF.
Han sidder i Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe sammen med lyst- og sportsfiskerne, fritids- og amatørfiskerne og erhvervsfiskerne.
- Den skarvforvaltningsplan, vi har i dag, rummer allerede meget vide muligheder for beskydning, ødelæggelse af æg med olie og bortskræmning af skarver, tilføjer han.
Rimeligt, at fiskerne selv er med til at betale
Hidtil har Naturstyrelsen/Miljøministeriet finansieret skarvforvaltningen.
- Når sportsfiskerne fremfører, at skarven truer lystfiskeriet i Danmark, og at lystfiskeriet er et vigtigt erhvervsområde med en milliardomsætning, må det være rimeligt, at erhvervet, og også fisketegnsmidlerne, bidrager til bortskræmning af skarver fra de særligt sårbare vandløbsstrækninger, påpeger biologen.
Skarven en af de mest efterstræbte fuglearter
På trods af fremgang i skarvbestanden, er det overordnede billede, at skarvbestanden i Danmark er reduceret med en tredjedel fra år 2000, hvor bestanden toppede, til 2014.
- Skarven er uden tvivl en af de fuglearter, der allerede nu efterstræbes allermest i Danmark, og det er formentlig, sammen med et par kolde vintre, hovedårsagen til den generelle tilbagegang i ynglebestanden, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger
Biolog Knud Flensted, DOF, 21 24 22 75
Mail: knud.flensted@dof.dk
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE, Århus
Tlf. 87 15 90 17
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA om skarven
• I årene 1993-2006 var antallet af skarvreder i Danmark forholdsvis stabilt.
• Det svingede mellem 36.500 og 42.500 reder.
• Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.
• I 2013 blev der kun talt 24.702 skarvreder i Danmark. De var fordelt på 67 kolonier.
• I 2014 er der registreret 76 skarvkolonier, hvoraf de 11 er fundet på lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet af skarven.
• Danmarks største skarvkoloni i 2014 talte 2.414 reder i Stavns Fjord på Samsø.
• Den næststørste var Brændegård Sø-Nørresø på Sydfyn med 1.844 ynglepar.
Det viser de nye tal for årets optællinger af landets 76 skarvkolonier, der netop er offentliggjort af DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
- Vinteren var stort set isfri og gavmild for de mange skarver, der overvintrede i de danske farvande. I tilgift fik vi et tidligt, lunt forår, der gav et perfekt afsæt til en frugtbar ynglesæson. Meget tyder på, at et optimalt vejrlig set fra en skarv synsvinkel er en god del af forklaringen på, at vi har set en markant fremgang i skarvbestanden efter flere års voldsomme tilbagegange, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE.
Sammen med biologen Ole Roland Therkildsen har han samlet årets ynglefacit i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2014”, der blandt andet bygger på optællinger udført af ornitologer fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Gået tilbage de sidste 10 år
Danmarks skarvbestand toppede omkring år 2000 med rundt regnet 42.500 par. Derefter stagnerede antallet af ynglepar, inden en nedtur blev indledt for en halv snes år siden.
Det resulterede i, at den danske skarvbestand næsten blev halveret frem til ynglesæsonen 2013.
Nu er den bratte tilbagegang, der fandt sit lavpunkt sidste år, så afløst af fremgang.
- Måske har nogle af de overvintrende eller tidlige forårstrækkende skarver, der stammer fra Norge, Sverige, Finland og De baltiske Lande, etableret sig i de danske kolonier, fordi det tidlige og lune forår animerede dem til det. Bedømt ud fra antallet af unger i rederne har der været rigeligt med fiskeføde af blandt andet småtorsk i nabolaget af skarvkolonierne. De kommende år kan vi formentlig forvente en dansk skarvbestand, der svinger mellem 25.000 og 30.000 par. Men det kan være svært at spå om ynglebestandens størrelse, fordi vores fiskebestande kan svinge meget fra år til år. Endnu kender vi heller ikke betydningen af den beskydning, der finder sted i Frankrig og flere af skarvens overvintringsområder, siger Thomas Bregnballe.
Fremgangen i 2014 har berørt alle regioner i Danmark, men de største fremgange er konstateret i Smålandsfarvandet, i den sydvestlige del af Kattegat og i Nordsjælland.
Skarven fortsætter de senere års tendens til at etablere sig geografisk mere spredt i landet og i mindre kolonier.
For år tilbage var der eksempler på danske skarvkolonier, der husede 4.000-7.000 ynglepar. I disse år er de allerstørste kolonier kun på rundt regnet 2.500 par.
Som et led i den nationale skarvforvaltningsplan, der er samfundets drejebog til at håndtere konflikterne mellem fiskere og de fiskeædende fugle, er der siden 2001 i hver ynglesæson blevet reguleret en del af yngleparrenes reder og æg. Enkelte år er flere end 6.000 skarvreder blevet reguleret.
I 2014 foretog Naturstyrelsen indgreb i 5 kolonier. Når man regulerer, sprøjter man madolie på skarvens æg, så ilttilførslen stoppes, og så ender sæsonen gold. På reguleringens konto kom der i år ingen unger ud at flyve fra 1.723 reder.
Naturstyrelsen har så småt indledt forberedelserne til en ny ”køreplan” for bestanden af skarver i Danmark. I løbet af 2015 skal der vedtages en ny forvaltningsplan for Danmarks ynglebestand af skarver. I den forberedende fase kan fiskere og fuglefolk ytre sig om arten, der har det med at dele vandene.
DOF: Muligheder nok for at bekæmpe skarv
Dansk Ornitologisk Forening, DOF, mener ikke, der er behov for at kunne bekæmpe skarven yderligere, sådan som primært folk med interesse for fiskeri ønsker.
- DOF er, som hidtil, indstillet på, at skarver kan reguleres og bortskræmmes på steder, hvor den er en trussel imod truede eller særligt sårbare arter som laks, snæbel og stalling. Det har vist sig særdeles effektivt ved fx Skjern Å. Lokale problemer med skarven skal løses lokalt. Det hjælper ikke noget, at regulere skarvbestanden generelt i Danmark, hvis man vil undgå for eksempel skarver, der søger føde i et bestemt vandløb eller på en bestemt fiskeplads, siger Knud Flensted, biolog i DOF.
Han sidder i Miljøministeriets skarvarbejdsgruppe sammen med lyst- og sportsfiskerne, fritids- og amatørfiskerne og erhvervsfiskerne.
- Den skarvforvaltningsplan, vi har i dag, rummer allerede meget vide muligheder for beskydning, ødelæggelse af æg med olie og bortskræmning af skarver, tilføjer han.
Rimeligt, at fiskerne selv er med til at betale
Hidtil har Naturstyrelsen/Miljøministeriet finansieret skarvforvaltningen.
- Når sportsfiskerne fremfører, at skarven truer lystfiskeriet i Danmark, og at lystfiskeriet er et vigtigt erhvervsområde med en milliardomsætning, må det være rimeligt, at erhvervet, og også fisketegnsmidlerne, bidrager til bortskræmning af skarver fra de særligt sårbare vandløbsstrækninger, påpeger biologen.
Skarven en af de mest efterstræbte fuglearter
På trods af fremgang i skarvbestanden, er det overordnede billede, at skarvbestanden i Danmark er reduceret med en tredjedel fra år 2000, hvor bestanden toppede, til 2014.
- Skarven er uden tvivl en af de fuglearter, der allerede nu efterstræbes allermest i Danmark, og det er formentlig, sammen med et par kolde vintre, hovedårsagen til den generelle tilbagegang i ynglebestanden, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger
Biolog Knud Flensted, DOF, 21 24 22 75
Mail: knud.flensted@dof.dk
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE, Århus
Tlf. 87 15 90 17
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
FAKTA om skarven
• I årene 1993-2006 var antallet af skarvreder i Danmark forholdsvis stabilt.
• Det svingede mellem 36.500 og 42.500 reder.
• Efter 2006 gik bestanden gradvist ned i antal.
• I 2013 blev der kun talt 24.702 skarvreder i Danmark. De var fordelt på 67 kolonier.
• I 2014 er der registreret 76 skarvkolonier, hvoraf de 11 er fundet på lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet af skarven.
• Danmarks største skarvkoloni i 2014 talte 2.414 reder i Stavns Fjord på Samsø.
• Den næststørste var Brændegård Sø-Nørresø på Sydfyn med 1.844 ynglepar.
