Sølvmågen er flyttet fra hovedstadsregionen til Udkantsdanmark
torsdag 2. oktober 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danske sølvmåger har de senere årtier bevæget sig fra øst mod vest for at finde ynglepladser. De kommende år ventes et stigende antal ynglende sølvmåger at bosætte sig i kystbyer med risiko for flere konflikter mellem mennesker og måger. Sølvmågen udvider både sit livsrum og sit menukort
Jan Skriver
I disse år yngler et rekordstort antal sølvmåger på rundt regnet 87.000 par i den danske kystnatur, og formentlig vil bestanden fortsætte med at vokse de kommende år.
Mange af de rovdyrfri øer og holme, som mågerne har brug for til et frugtbart familieliv, er dog ved at være optaget.
Og tidligere tiders åbne lossepladser nær storbyerne med deres rigelige levninger af føde er for længst lukket, så mågerne har været nødt til at finde andre fødekilder.
Blandt andet derfor har sølvmågerne i Danmark bevæget sig fra en udpræget østlig udbredelse mod vest og har fordelt sig geografisk mere jævnt i landet.
SE DE 7 FLOTTE BILLEDER - klik på billedet
Lukkede lossepladser flytter måger vestpå
I disse år er der næsten 300 lokaliteter i Danmark med ynglende sølvmåger, hvor antallet i 1974 kun var 190.
- I 1970’erne ynglede cirka 75 procent af alle danske sølvmåger i den østlige del af landet med Saltholm i Øresund og Græsholmen ved Christiansø som mågernes hovedsæder. Sølvmågerne lukrerede på de åbne lossepladser i København og Malmø, og i Østersøen voksede mængden af affald fra det industrielle fiskeri massivt frem til midten af 1980’erne, hvilket gav fødegrundlag for store mågekolonier. Da lossepladserne lukkede, og i takt med fiskeriets tilbagegang, begyndte sølvmågerne at fordele sig mere vestpå i Danmark. Oven i købet blev sølvmågen bekæmpet i flere af sine store kolonier. De senere år er tendensen gået i retning af, at flere sølvmåger er flyttet til kystbyerne, hvor de yngler på flade tage af industribygninger primært nær havneterræner, men de kan også slå sig ned midt i større byer, siger seniorforsker Thomas Bregnballe fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Sammen med ornitologen Peter Lyngs har han skrevet artiklen
”Udviklingen i ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark 1920-2012”, som bliver bragt i det aktuelle nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Flere hundrede af DOF’s fugletællere har bidraget med optællinger af de danske mågekolonier de seneste årtier.
- Sølvmågen er opportunist, og den udnytter de fødekilder, der nu engang er lettest at få fat i. De senere år har der været en tendens til, at sølvmågerne også kan etablere sig inde i landet, hvor de er fundet ynglende i grusgrave. I det hele taget er mågerne i stand til at flyve langt fra deres ynglelokaliteter for at finde føde. Det har man for eksempel i Holland dokumenteret ved hjælp af GPS-sendere, der har afsløret, at sølvmåger, der yngler på vadehavsøen Texel, dagligt flyver til storbyen Amsterdam for at finde føde. I Danmark er der eksempler på, at sølvmågerne de senere år i stigende grad flyver ind i landbrugslandet for at finde spiseligt, siger Thomas Bregnballe.
Otte gange flere sølvmåger i Limfjorden
Mens Saltholm i Øresund repræsenterer en svunden epoke, hvor storbyens åbne lossepladser var selve grundlaget for øens tusindtallige mågekolonier, så repræsenterer Limfjorden en ny epoke, hvor et næringsrigt marint miljø serverer muslinger og krabber for de store måger. I tilgift har sølvmågerne tilsyneladende fundet ud af at søge føde på dyrkede marker.
- Bestanden af sølvmåger er vokset 800 procent i Limfjorden de seneste tre-fire årtier, så fjordområdet i dag huser en fjerdedel af den danske bestand. Vi ved ikke præcist, hvorfor antallet af sølvmåger er vokset så eksplosivt i Limfjorden, men forklaringen skal helt ganske givet findes i fødeudbuddet. Det marine miljø er på grund af mange næringsstoffer ændret i Limfjorden, hvor de fleste fiskebestande er væk, mens skaldyr og krabber dominerer biomassen. I Vadehavet udgør muslinger og krabber en vigtig del af fødegrundlaget for sølvmågen, og det er nærliggende at antage, at noget tilsvarende gør sig gældende i Limfjorden, siger seniorforskeren.
Fakta
• Danmark huser mere end 10 procent af Europas sølvmågebestand, der bliver opgjort til cirka 800.000 ynglepar.
• I 1800-tallet var der kun få sølvmåger i Danmark.Som de fleste andre kolonirugende kystfugle var sølvmågen tidligere under hårdt pres på grund af jagt i yngletiden, indsamling af æg og forstyrrelser på ynglelokaliteterne.
• Efter 2. Verdenskrig begyndte bestanden af sølvmåger i Danmark for alvor at vokse.
• Med stigende mængder af menneskeskabt organisk affald fik mågerne lettere adgang til føde.
• For eksempel steg landingerne af torsk fanget i den østlige del af Østersøen fra 3.000 tons i 1940 til 108.000 tons i 1985. Resterne fra de rensede fisk røg i havet som mad for mågerne.
• De store mågekolonier i Østdanmark i 1970’erne førte til en kampagne med bekæmpelse som kodeord.
• På Saltholm var hensynet til trafiksikkerheden i Kastrup Lufthavn begrundelsen for at bekæmpe sølvmåger.
• Andre steder var det hensynet til de øvrige kystfugle, der begrundede en bekæmpelse.
• Mindst 45.000 voksne sølvmåger blev dræbt med en overdosis sovemiddel i årene 1974-1984.
Yderligere oplysninger
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE
Tlf. 87 15 90 17
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Mange af de rovdyrfri øer og holme, som mågerne har brug for til et frugtbart familieliv, er dog ved at være optaget.
Og tidligere tiders åbne lossepladser nær storbyerne med deres rigelige levninger af føde er for længst lukket, så mågerne har været nødt til at finde andre fødekilder.
Blandt andet derfor har sølvmågerne i Danmark bevæget sig fra en udpræget østlig udbredelse mod vest og har fordelt sig geografisk mere jævnt i landet.
SE DE 7 FLOTTE BILLEDER - klik på billedet
Lukkede lossepladser flytter måger vestpå
I disse år er der næsten 300 lokaliteter i Danmark med ynglende sølvmåger, hvor antallet i 1974 kun var 190.
- I 1970’erne ynglede cirka 75 procent af alle danske sølvmåger i den østlige del af landet med Saltholm i Øresund og Græsholmen ved Christiansø som mågernes hovedsæder. Sølvmågerne lukrerede på de åbne lossepladser i København og Malmø, og i Østersøen voksede mængden af affald fra det industrielle fiskeri massivt frem til midten af 1980’erne, hvilket gav fødegrundlag for store mågekolonier. Da lossepladserne lukkede, og i takt med fiskeriets tilbagegang, begyndte sølvmågerne at fordele sig mere vestpå i Danmark. Oven i købet blev sølvmågen bekæmpet i flere af sine store kolonier. De senere år er tendensen gået i retning af, at flere sølvmåger er flyttet til kystbyerne, hvor de yngler på flade tage af industribygninger primært nær havneterræner, men de kan også slå sig ned midt i større byer, siger seniorforsker Thomas Bregnballe fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Sammen med ornitologen Peter Lyngs har han skrevet artiklen
”Udviklingen i ynglebestanden af Sølvmåger i Danmark 1920-2012”, som bliver bragt i det aktuelle nummer af Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).
Flere hundrede af DOF’s fugletællere har bidraget med optællinger af de danske mågekolonier de seneste årtier.
- Sølvmågen er opportunist, og den udnytter de fødekilder, der nu engang er lettest at få fat i. De senere år har der været en tendens til, at sølvmågerne også kan etablere sig inde i landet, hvor de er fundet ynglende i grusgrave. I det hele taget er mågerne i stand til at flyve langt fra deres ynglelokaliteter for at finde føde. Det har man for eksempel i Holland dokumenteret ved hjælp af GPS-sendere, der har afsløret, at sølvmåger, der yngler på vadehavsøen Texel, dagligt flyver til storbyen Amsterdam for at finde føde. I Danmark er der eksempler på, at sølvmågerne de senere år i stigende grad flyver ind i landbrugslandet for at finde spiseligt, siger Thomas Bregnballe.
Otte gange flere sølvmåger i Limfjorden
Mens Saltholm i Øresund repræsenterer en svunden epoke, hvor storbyens åbne lossepladser var selve grundlaget for øens tusindtallige mågekolonier, så repræsenterer Limfjorden en ny epoke, hvor et næringsrigt marint miljø serverer muslinger og krabber for de store måger. I tilgift har sølvmågerne tilsyneladende fundet ud af at søge føde på dyrkede marker.
- Bestanden af sølvmåger er vokset 800 procent i Limfjorden de seneste tre-fire årtier, så fjordområdet i dag huser en fjerdedel af den danske bestand. Vi ved ikke præcist, hvorfor antallet af sølvmåger er vokset så eksplosivt i Limfjorden, men forklaringen skal helt ganske givet findes i fødeudbuddet. Det marine miljø er på grund af mange næringsstoffer ændret i Limfjorden, hvor de fleste fiskebestande er væk, mens skaldyr og krabber dominerer biomassen. I Vadehavet udgør muslinger og krabber en vigtig del af fødegrundlaget for sølvmågen, og det er nærliggende at antage, at noget tilsvarende gør sig gældende i Limfjorden, siger seniorforskeren.
Fakta
• Danmark huser mere end 10 procent af Europas sølvmågebestand, der bliver opgjort til cirka 800.000 ynglepar.
• I 1800-tallet var der kun få sølvmåger i Danmark.Som de fleste andre kolonirugende kystfugle var sølvmågen tidligere under hårdt pres på grund af jagt i yngletiden, indsamling af æg og forstyrrelser på ynglelokaliteterne.
• Efter 2. Verdenskrig begyndte bestanden af sølvmåger i Danmark for alvor at vokse.
• Med stigende mængder af menneskeskabt organisk affald fik mågerne lettere adgang til føde.
• For eksempel steg landingerne af torsk fanget i den østlige del af Østersøen fra 3.000 tons i 1940 til 108.000 tons i 1985. Resterne fra de rensede fisk røg i havet som mad for mågerne.
• De store mågekolonier i Østdanmark i 1970’erne førte til en kampagne med bekæmpelse som kodeord.
• På Saltholm var hensynet til trafiksikkerheden i Kastrup Lufthavn begrundelsen for at bekæmpe sølvmåger.
• Andre steder var det hensynet til de øvrige kystfugle, der begrundede en bekæmpelse.
• Mindst 45.000 voksne sølvmåger blev dræbt med en overdosis sovemiddel i årene 1974-1984.
Yderligere oplysninger
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE
Tlf. 87 15 90 17
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
