Boom af skægmejser i Danmarks rørskove
tirsdag 14. oktober 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
En mild vinter og en lang, varm sommer har været gunstig for de eksotiske skægmejser, der bliver rapporteret i større eller mindre flokke over det meste af landet. I disse uger forlader en del skægmejser de yngleområder, der huser de tætteste bestande, og flakker omkring for at finde nye rørskove
Jan Skriver
Efter fire hårde vintre i træk har den seneste milde vinter efterfulgt af det tidlige, lune forår og den lange sommer i 2014 været optimal for den danske bestand af skægmejser.
I disse uger meldes der om skægmejser i flokke fra en håndfuld individer til op imod 80-100 af de vimse papegøjelignende mejser.
En del af fuglene begiver sig på må og få af sted fra de veletablerede yngleområder for at finde nye territorier med tætte skove af tagrør.
- Skægmejsebestanden er meget påvirkelig af vinterens beskaffenhed. Der er eksempler på, at arten efter meget kolde vintre næsten har været forsvundet fra de danske rørskovsområder, men efter milde år kommer bestanden ligeså hurtigt på fode igen. Nogle skægmejser får formentlig mindst to-tre kuld i løbet af en sommer som i 2014, siger biologen Poul Hald-Mortensen.
Han har fulgt udviklingen i den danske bestand af skægmejser, siden arten indvandrede i slutningen af 1960’erne.
NYD BILLED-SERIEN: KLIK PÅ BILLEDET
Tusindvis flyver rundt lige nu
Hans erfaringer med arten stammer primært fra Vejlerne i Nordvestjylland, der er den største og vigtigste danske yngleplads for skægmejser. Dette kerneområde for skægmejser huser nogle af Skandinaviens største sammenhængende områder med tagrør.
- Der er cirka 2.000 hektar rørskove i Vejlerne, og mindst en tredjedel af disse områder er velegnede for skægmejser, der ligefrem kan yngle i mindre kolonier. Det er svært at sætte antal ynglepar på skægmejsen, da den i praksis er umulig at tælle præcist op i yngletiden, hvor den lever skjult. Men hvis vi antager, at der i gennemsnit yngler 1-2 par skægmejser pr. hektar tæt, gammel rørskov, så taler vi om en ynglebestand i Vejlerne på op imod 1.500 par. Når vi så ved, at arten er produktiv og kan få flere kuld på en sommer, må vi antage, at der netop nu flyver mange tusinder skægmejser omkring i Vejlerne, og nogle af dem vil snart forlade området og kolonisere nye rørskove, siger Poul Hald-Mortensen.
Kulden kræver sine ofre
Koloniseringen af Danmark for cirka et halvt århundrede siden fandt sted med Holland som springbræt.
- Dybest set var det mennesket, der sendte skægmejsen i stor stil mod nord og nyt land i tempererede områder. Der skete nemlig det, at mange af de udstrakte rørskove, der efter 2. Verdenskrig var vokset op i Holland i landets enorme nyinddæmmede områder som for eksempel Flevoland, blev kultiveret. Disse rørskove husede tusinder af ynglende skægmejser, der i løbet af kort tid mistede deres livsrum. Det fik fuglene til at masseudvandre mod blandt andet Danmark, hvor de så slog sig ned i store rørskove langs fjorde, søer og i moser, fortæller biologen.
Siden den store skægmejse-invasion for 50 år siden er det gået op og ned med den danske ynglebestand.
Strengt taget er skægmejsen og dens nære slægtninge en subtropisk og tropisk artsgruppe, som bogstaveligt talt ikke er klædt på til vores himmelstrøg. Skægmejsens fjerdragt er tynd og forfinet. Hvor musvitter og blåmejser har et lag dun, der gør det ud for termoundertøj, så er skægmejsen på mere bar bund under sine yderste fjer.
Den synes at balancere på randen af permanent gåsehud, når vinteren strenges, og i lange, frosthårde perioder i de mørke måneder sker der massedødsfald i bestanden.
Varmere klima kan give flere skægmejser
Derfor har den milde vinter 2013-2014, og det tidlige lune forår i år været gunstig for skægmejsen.
- Skægmejsernes situation svarer næsten til, at vi mennesker skulle gå klædt i en tynd sommerskjorte eller t-shirt året rundt, uanset der var streng vinter eller ej. Det tager hårdt på ynglebestanden, når vi for eksempel oplever fire iskolde vintre i træk, som vi gjorde fra 2009 til 2013. Flere gange de senere årtier har skægmejsen været på nippet til at forsvinde fra vores natur på grund af de hårde vintre. Ligeså hurtigt går det dog fremad, når vejr og klima arter sig i skægmejsens favør, og vi må formode, at klimaændringerne i retning af mildere vintre og varmere somre vil føre til flere skægmejser over det meste af Danmark, siger Poul Hald-Mortensen.
"Skifter mave" fra kødæder til planteæder
Skægmejsen er på enestående vis tilpasset et liv i skovene af tagrør året igennem. Det betyder, at fuglene så at sige skifter mave og menu to gange om året.
Forår og sommer, når fuglene lever af de myriader af fluer, myg og edderkopper, som hører stueetagen i den fugtige skov af tagrør til, fordøjer de proteinrig dyrisk føde.
Men når tagrørene serverer frø om efteråret stort set i takt med, at insekterne forsvinder, får fuglene en helt anden mavefornemmelse. Da bliver de små, vimse kødædere til vegetarer fra september-oktober til næste år.
Det betyder, at skægmejserne må æde små sten, som kan male den svært fordøjelige planteføde til mejsemad, der kan optages af organismen.
Skægmejsen får en muskuløs mave fyldt med gastrolitter, mavesten, der bliver slidt vinteren igennem, inden menuen og maven igen skifter næste år.
Her bor skægmejsen
• Vejlerne i Nordvestjylland er Danmarks formentlig bedste yngleområde for skægmejsen.
• Men stort set alle større danske rørskovsområder huser i 2014 bestande af ynglende skægmejser.
• I Københavnsområdet er Vestamager, Utterslev Mose og Gentofte Sø etablerede levesteder for skægmejsen.
• Skægmejsen hører til papegøjemejserne, der tæller 19 arter af timaliefamilien, der primært lever i Asien.
• Disse meget sociale, floklevende fugle er specialister i at finde føde i skove af bambus, der er den højeste og kraftigste græsart i tropiske egne.
• Skægmejsen er en undtagelse. Den har tilpasset sig det mere spinkle græs, tagrør, frem for bambus.
Skægmejsen får mange unger
• Frugtbarheden og produktiviteten kan være meget høj hos en skægmejsefamilie.
• Hunnen lægger 5-7 æg, der ruges ud på under to uger.
• Allerede 9-12 dage senere flyver ungerne fra reden.
• Og så er der klar til kuld nummer to.
• I særligt gunstige år kan skægmejsen formentlig klare tre kuld i løbet af en sommer.
• Skægmejsen kan blive forældre og bedsteforældre på samme sommer! Som en af de få arter kan deres unger nå at få unger selv i samme yngleperiode.
I disse uger meldes der om skægmejser i flokke fra en håndfuld individer til op imod 80-100 af de vimse papegøjelignende mejser.
En del af fuglene begiver sig på må og få af sted fra de veletablerede yngleområder for at finde nye territorier med tætte skove af tagrør.
- Skægmejsebestanden er meget påvirkelig af vinterens beskaffenhed. Der er eksempler på, at arten efter meget kolde vintre næsten har været forsvundet fra de danske rørskovsområder, men efter milde år kommer bestanden ligeså hurtigt på fode igen. Nogle skægmejser får formentlig mindst to-tre kuld i løbet af en sommer som i 2014, siger biologen Poul Hald-Mortensen.
Han har fulgt udviklingen i den danske bestand af skægmejser, siden arten indvandrede i slutningen af 1960’erne.
NYD BILLED-SERIEN: KLIK PÅ BILLEDET
Tusindvis flyver rundt lige nu
Hans erfaringer med arten stammer primært fra Vejlerne i Nordvestjylland, der er den største og vigtigste danske yngleplads for skægmejser. Dette kerneområde for skægmejser huser nogle af Skandinaviens største sammenhængende områder med tagrør.
- Der er cirka 2.000 hektar rørskove i Vejlerne, og mindst en tredjedel af disse områder er velegnede for skægmejser, der ligefrem kan yngle i mindre kolonier. Det er svært at sætte antal ynglepar på skægmejsen, da den i praksis er umulig at tælle præcist op i yngletiden, hvor den lever skjult. Men hvis vi antager, at der i gennemsnit yngler 1-2 par skægmejser pr. hektar tæt, gammel rørskov, så taler vi om en ynglebestand i Vejlerne på op imod 1.500 par. Når vi så ved, at arten er produktiv og kan få flere kuld på en sommer, må vi antage, at der netop nu flyver mange tusinder skægmejser omkring i Vejlerne, og nogle af dem vil snart forlade området og kolonisere nye rørskove, siger Poul Hald-Mortensen.
Kulden kræver sine ofre
Koloniseringen af Danmark for cirka et halvt århundrede siden fandt sted med Holland som springbræt.
- Dybest set var det mennesket, der sendte skægmejsen i stor stil mod nord og nyt land i tempererede områder. Der skete nemlig det, at mange af de udstrakte rørskove, der efter 2. Verdenskrig var vokset op i Holland i landets enorme nyinddæmmede områder som for eksempel Flevoland, blev kultiveret. Disse rørskove husede tusinder af ynglende skægmejser, der i løbet af kort tid mistede deres livsrum. Det fik fuglene til at masseudvandre mod blandt andet Danmark, hvor de så slog sig ned i store rørskove langs fjorde, søer og i moser, fortæller biologen.
Siden den store skægmejse-invasion for 50 år siden er det gået op og ned med den danske ynglebestand.
Strengt taget er skægmejsen og dens nære slægtninge en subtropisk og tropisk artsgruppe, som bogstaveligt talt ikke er klædt på til vores himmelstrøg. Skægmejsens fjerdragt er tynd og forfinet. Hvor musvitter og blåmejser har et lag dun, der gør det ud for termoundertøj, så er skægmejsen på mere bar bund under sine yderste fjer.
Den synes at balancere på randen af permanent gåsehud, når vinteren strenges, og i lange, frosthårde perioder i de mørke måneder sker der massedødsfald i bestanden.
Varmere klima kan give flere skægmejser
Derfor har den milde vinter 2013-2014, og det tidlige lune forår i år været gunstig for skægmejsen.
- Skægmejsernes situation svarer næsten til, at vi mennesker skulle gå klædt i en tynd sommerskjorte eller t-shirt året rundt, uanset der var streng vinter eller ej. Det tager hårdt på ynglebestanden, når vi for eksempel oplever fire iskolde vintre i træk, som vi gjorde fra 2009 til 2013. Flere gange de senere årtier har skægmejsen været på nippet til at forsvinde fra vores natur på grund af de hårde vintre. Ligeså hurtigt går det dog fremad, når vejr og klima arter sig i skægmejsens favør, og vi må formode, at klimaændringerne i retning af mildere vintre og varmere somre vil føre til flere skægmejser over det meste af Danmark, siger Poul Hald-Mortensen.
"Skifter mave" fra kødæder til planteæder
Skægmejsen er på enestående vis tilpasset et liv i skovene af tagrør året igennem. Det betyder, at fuglene så at sige skifter mave og menu to gange om året.
Forår og sommer, når fuglene lever af de myriader af fluer, myg og edderkopper, som hører stueetagen i den fugtige skov af tagrør til, fordøjer de proteinrig dyrisk føde.
Men når tagrørene serverer frø om efteråret stort set i takt med, at insekterne forsvinder, får fuglene en helt anden mavefornemmelse. Da bliver de små, vimse kødædere til vegetarer fra september-oktober til næste år.
Det betyder, at skægmejserne må æde små sten, som kan male den svært fordøjelige planteføde til mejsemad, der kan optages af organismen.
Skægmejsen får en muskuløs mave fyldt med gastrolitter, mavesten, der bliver slidt vinteren igennem, inden menuen og maven igen skifter næste år.
Her bor skægmejsen
• Vejlerne i Nordvestjylland er Danmarks formentlig bedste yngleområde for skægmejsen.
• Men stort set alle større danske rørskovsområder huser i 2014 bestande af ynglende skægmejser.
• I Københavnsområdet er Vestamager, Utterslev Mose og Gentofte Sø etablerede levesteder for skægmejsen.
• Skægmejsen hører til papegøjemejserne, der tæller 19 arter af timaliefamilien, der primært lever i Asien.
• Disse meget sociale, floklevende fugle er specialister i at finde føde i skove af bambus, der er den højeste og kraftigste græsart i tropiske egne.
• Skægmejsen er en undtagelse. Den har tilpasset sig det mere spinkle græs, tagrør, frem for bambus.
Skægmejsen får mange unger
• Frugtbarheden og produktiviteten kan være meget høj hos en skægmejsefamilie.
• Hunnen lægger 5-7 æg, der ruges ud på under to uger.
• Allerede 9-12 dage senere flyver ungerne fra reden.
• Og så er der klar til kuld nummer to.
• I særligt gunstige år kan skægmejsen formentlig klare tre kuld i løbet af en sommer.
• Skægmejsen kan blive forældre og bedsteforældre på samme sommer! Som en af de få arter kan deres unger nå at få unger selv i samme yngleperiode.
