Højsæson for lyse stemmer i nattemørket
torsdag 23. oktober 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I ly af efterårets nætter trækker vindrosler i titusindvis i disse uger hen over hovedet på os. Særligt på stille, disede aftener kan man høre droslernes lyse stemmer tegne usynlige streger på den mørke himmel. Fugleflokkene kan afsløres ved hjælp af radar
Jan Skriver
Prøv at gå ud under åben himmel en stille efterårsaften, hvor disen eller regnen har lagt en dyne over landet.
Hvis man befinder sig et roligt sted uden alt for meget trafik og larm, er der en god chance for at høre vindrosler på rejse mod deres vinterkvarterer.
Det er netop nu, at titusinder af drosler fra skandinaviske og russiske skove trækker mod sydvest, og mange af dem flyver over Danmark, hvor både land og by har efterårets drosler i transit.
- I reglen begynder droslerne deres træk en times tid efter solnedgang, men meget afhænger af vejret. Regn og rusk kan udsætte fuglenes afgang, mens klart vejr og god sigt ofte sender trækket hurtigere af sted, siger biologen Mark Desholm, der er leder af naturfaglig afdeling i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og en af Danmarks førende forskere i radarornitologi.
Han har tidligere arbejdet på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet blandt andet med at afsløre fuglenes mørkelagte nattetræk og bevægelsesmønstre ved hjælp af radarekkoer.
Stemmerne viser vejen
- Vi kan ikke sætte præcise tal på omfanget af droslernes træk, men vi kan se de overordnede mønstre i fuglenes bevægelser. Drosler trækker over en bred front i løse grupper og ikke i tætte flokke, som vi eksempelvis oplever stære gøre det om dagen. Alt tyder på, at vindroslerne med deres lyse stemmer, der kan høres vidt omkring, fortæller hinanden, hvor de befinder sig under deres flyvning. De sender formentlig også signaler med stemmen, hvis de for eksempel vil slå sig ned et sted og søge føde undervejs, siger Mark Desholm.
- Man kan godt forestille sig, at en voksen og erfaren vindrossel, som har taget turen mod sydvest fra yngleområder i Finland, med sin høje, klare stemme ”fortæller” en ung og uerfaren artsfælle, at den er på rette kurs. Stemmen er selvsagt vigtig, når man trækker i de mørke timer, siger forskeren.
Ruskvejr giver nødlander
Det kan ske, at tusindvis af drosler indleder deres efterårstræk i klart og stille vejr, men undervejs møder de så et lavtryk med regn og rusk fra vest.
Det kan give et såkaldt småfuglefald, hvor tusinder af fugle må nødlande og tvunget af omstændighederne tage en pause på deres rejse.
- Hvert efterår sker det, at fugle lander på fiskekuttere og skibe i alle størrelser på Nordsøen eller i Østersøen. Det kan ske, hvis dis og tåge eller meget blæsende vejr tvinger dem ned i højde. På øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm, hvor der ringmærkes og forskes i trækfugle, oplever man disse fald af fugle hver sæson. Øgruppen fungerer i princippet som en stor fiskekutter til havs, der under visse vejrmæssige omstændigheder frister tusinder af nattens nødstedte trækfugle, siger Mark Desholm.
Der er også adskillige eksempler på, at fugle på vej over Nordsøen er blevet tiltrukket af olieplatformes afbrænding af gas.
- Hvis trækfuglene befinder sig i en suppe af tåge, der gør det umuligt for dem at orientere sig på nattehimlen, kan en lysende flamme på det nattemørke hav drage dem, så de ender med at flyve i døden. Vi har også set eksempler på, at nattrækkende fugle er kollideret med stærkt oplyste broer og bygninger, siger biologen.
Formentlig flyver droslerne i stor højde i klart vejr, mens diset vejr tvinger dem ned i lavere højde. Det er formentlig derfor, at man primært registrerer droslernes træk på deres stemmeytringer i gråt efterårsvejr.
- Når trækket finder sted i måske 1-2 kilometers højde i stjerneklart vejr, kan vi ikke fra jorden høre vindroslens høje stemme. Men de er deroppe; trækket går bare hen over hovederne på os uden for hørevidde, siger Mark Desholm.
Yderligere oplysninger
Mark Desholm, biolog, leder af naturfaglig afdeling i DOF
Tlf. 33 28 38 04 – 20 16 27 58
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Hvis man befinder sig et roligt sted uden alt for meget trafik og larm, er der en god chance for at høre vindrosler på rejse mod deres vinterkvarterer.
Det er netop nu, at titusinder af drosler fra skandinaviske og russiske skove trækker mod sydvest, og mange af dem flyver over Danmark, hvor både land og by har efterårets drosler i transit.
- I reglen begynder droslerne deres træk en times tid efter solnedgang, men meget afhænger af vejret. Regn og rusk kan udsætte fuglenes afgang, mens klart vejr og god sigt ofte sender trækket hurtigere af sted, siger biologen Mark Desholm, der er leder af naturfaglig afdeling i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og en af Danmarks førende forskere i radarornitologi.
Han har tidligere arbejdet på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet blandt andet med at afsløre fuglenes mørkelagte nattetræk og bevægelsesmønstre ved hjælp af radarekkoer.
Stemmerne viser vejen
- Vi kan ikke sætte præcise tal på omfanget af droslernes træk, men vi kan se de overordnede mønstre i fuglenes bevægelser. Drosler trækker over en bred front i løse grupper og ikke i tætte flokke, som vi eksempelvis oplever stære gøre det om dagen. Alt tyder på, at vindroslerne med deres lyse stemmer, der kan høres vidt omkring, fortæller hinanden, hvor de befinder sig under deres flyvning. De sender formentlig også signaler med stemmen, hvis de for eksempel vil slå sig ned et sted og søge føde undervejs, siger Mark Desholm.
- Man kan godt forestille sig, at en voksen og erfaren vindrossel, som har taget turen mod sydvest fra yngleområder i Finland, med sin høje, klare stemme ”fortæller” en ung og uerfaren artsfælle, at den er på rette kurs. Stemmen er selvsagt vigtig, når man trækker i de mørke timer, siger forskeren.
Ruskvejr giver nødlander
Det kan ske, at tusindvis af drosler indleder deres efterårstræk i klart og stille vejr, men undervejs møder de så et lavtryk med regn og rusk fra vest.
Det kan give et såkaldt småfuglefald, hvor tusinder af fugle må nødlande og tvunget af omstændighederne tage en pause på deres rejse.
- Hvert efterår sker det, at fugle lander på fiskekuttere og skibe i alle størrelser på Nordsøen eller i Østersøen. Det kan ske, hvis dis og tåge eller meget blæsende vejr tvinger dem ned i højde. På øgruppen Ertholmene nordøst for Bornholm, hvor der ringmærkes og forskes i trækfugle, oplever man disse fald af fugle hver sæson. Øgruppen fungerer i princippet som en stor fiskekutter til havs, der under visse vejrmæssige omstændigheder frister tusinder af nattens nødstedte trækfugle, siger Mark Desholm.
Der er også adskillige eksempler på, at fugle på vej over Nordsøen er blevet tiltrukket af olieplatformes afbrænding af gas.
- Hvis trækfuglene befinder sig i en suppe af tåge, der gør det umuligt for dem at orientere sig på nattehimlen, kan en lysende flamme på det nattemørke hav drage dem, så de ender med at flyve i døden. Vi har også set eksempler på, at nattrækkende fugle er kollideret med stærkt oplyste broer og bygninger, siger biologen.
Formentlig flyver droslerne i stor højde i klart vejr, mens diset vejr tvinger dem ned i lavere højde. Det er formentlig derfor, at man primært registrerer droslernes træk på deres stemmeytringer i gråt efterårsvejr.
- Når trækket finder sted i måske 1-2 kilometers højde i stjerneklart vejr, kan vi ikke fra jorden høre vindroslens høje stemme. Men de er deroppe; trækket går bare hen over hovederne på os uden for hørevidde, siger Mark Desholm.
Yderligere oplysninger
Mark Desholm, biolog, leder af naturfaglig afdeling i DOF
Tlf. 33 28 38 04 – 20 16 27 58
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
