Tranen yngler igen i Østdanmark
torsdag 28. juli 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
For første gang i nyere tid er der konstateret et tranepar med unger på Falster, oplyser Dansk Ornitologisk Forening. Ynglefundet viser, at tranen for alvor er vendt tilbage til øerne, hvor den sidst ynglede i 1800-tallet. I Jylland og på Bornholm er der i disse år op imod et halvt hundrede par traner.
Jan Skriver
Så er det ganske vist. Europas højeste fugl, tranen, yngler på ny i Østdanmark.
I disse dage kan et tranepar ses med to unger i reservatet Bøtø Nor på Falster. Uden at forstyrre familieidyllen kan man betragte tranerne fra to fugletårne i området få kilometer nord for Gedser.
- Tranerne har i flere år spøgt i Bøtø Nor, der ligger på de store fugles trækrute både forår og efterår. Noret er kendt for at tiltrække traner, som bliver sommeren over. Men nu er det bevist, at tranen også kan bruge reservatet som ynglested. Jeg har set traneparret med to små unger her i juli, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han samler alle oplysninger om danske traner i projektet ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle”.
Michael Grell mener, at tranen de kommende år vil slå sig ned adskillige steder øst for Lillebælt.
- Det er sandsynligt, at tranen med afsæt i gode lokaliteter som Bøtø Nor og Maribo-søerne på Lolland vil kunne brede sig til en række mose- og vådområder på Sjælland. Holmegårds Mose, Saltbækvig og området ved Tissø og St. Åmose i Vestsjælland er oplagte ynglesteder for tranen, men vi kan blive overraskede over, at fuglen også vil slå sig ned på ganske små lokaliteter, siger biologen.
- Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Den skal fortsat have fred på sit ynglested, og der bør værnes om alle tranelokaliteter, men fuglen kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Michael Grell.
I disse år huser Danmark op imod et halvt hundrede tranepar.
Nordjylland, Læsø og Thy lægger moser og klitheder til de fleste danske yngletraner. Bornholm har op imod en halv snes par, mens Syd- og Midtjylland huser enkelte.
På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”trane” som en del af navnet. For eksempel Tranekær og Tranemose.
Det vidner om, at arten engang var vidt udbredt som dansk ynglefugl. Det menes, at tranen har ynglet i Danmark siden cirka 5.000 år før vores tidsregning, men i løbet af 1800-tallet rømmede den sine redesteder over det ganske land. Og da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Prøjsen, blev de sidste danske yngletraner i det sønderjyske tyske, og så var tranedansen forbi her i landet.
I 1952 kom det første bevis på, at tranen igen var blevet en dansk ynglefugl, da et par blev fundet i Råbjerg Mose i Nordjylland. De seneste to årtier er den op imod 150 centimeter høje fugl så for alvor vendt tilbage til sine danske rødder.
Og der er næppe tvivl om, at tranen opfatter det næringsrige landbrugslandskab som et fyldt spisekammer.
- Tranen har gode betingelser for at finde kartofler, majs, spildkorn og en række andre levninger fra landbrugsproduktionen. Den store fugl er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet tranen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Michael Grell.
Også bestandene af traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har mindst 12.500 par traner, mens Norge huser 1.500 par.
Yderligere oplysninger:
Michael Grell, tlf. 22 12 72 40
Læs mere om tranen her.
I disse dage kan et tranepar ses med to unger i reservatet Bøtø Nor på Falster. Uden at forstyrre familieidyllen kan man betragte tranerne fra to fugletårne i området få kilometer nord for Gedser.
- Tranerne har i flere år spøgt i Bøtø Nor, der ligger på de store fugles trækrute både forår og efterår. Noret er kendt for at tiltrække traner, som bliver sommeren over. Men nu er det bevist, at tranen også kan bruge reservatet som ynglested. Jeg har set traneparret med to små unger her i juli, siger Michael Grell, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Han samler alle oplysninger om danske traner i projektet ”Danmarks Truede og Sjældne Ynglefugle”.
Michael Grell mener, at tranen de kommende år vil slå sig ned adskillige steder øst for Lillebælt.
- Det er sandsynligt, at tranen med afsæt i gode lokaliteter som Bøtø Nor og Maribo-søerne på Lolland vil kunne brede sig til en række mose- og vådområder på Sjælland. Holmegårds Mose, Saltbækvig og området ved Tissø og St. Åmose i Vestsjælland er oplagte ynglesteder for tranen, men vi kan blive overraskede over, at fuglen også vil slå sig ned på ganske små lokaliteter, siger biologen.
- Tranen har mistet noget af den skyhed, der tidligere gjorde den utilnærmelig. Den skal fortsat have fred på sit ynglested, og der bør værnes om alle tranelokaliteter, men fuglen kan sagtens yngle i små moser forholdsvis tæt på bysamfund. Tranen har vist sig at være yderst dygtig til at tilpasse sig, siger Michael Grell.
I disse år huser Danmark op imod et halvt hundrede tranepar.
Nordjylland, Læsø og Thy lægger moser og klitheder til de fleste danske yngletraner. Bornholm har op imod en halv snes par, mens Syd- og Midtjylland huser enkelte.
På et Danmarkskort kan man finde mindst 59 stednavne, der har ”trane” som en del af navnet. For eksempel Tranekær og Tranemose.
Det vidner om, at arten engang var vidt udbredt som dansk ynglefugl. Det menes, at tranen har ynglet i Danmark siden cirka 5.000 år før vores tidsregning, men i løbet af 1800-tallet rømmede den sine redesteder over det ganske land. Og da Danmark i 1864 mistede Sønderjylland til Prøjsen, blev de sidste danske yngletraner i det sønderjyske tyske, og så var tranedansen forbi her i landet.
I 1952 kom det første bevis på, at tranen igen var blevet en dansk ynglefugl, da et par blev fundet i Råbjerg Mose i Nordjylland. De seneste to årtier er den op imod 150 centimeter høje fugl så for alvor vendt tilbage til sine danske rødder.
Og der er næppe tvivl om, at tranen opfatter det næringsrige landbrugslandskab som et fyldt spisekammer.
- Tranen har gode betingelser for at finde kartofler, majs, spildkorn og en række andre levninger fra landbrugsproduktionen. Den store fugl er i fremgang overalt i Nordvesteuropa. I Nordtyskland har man målrettet beskyttet tranen. Det nyder vi måske også godt af i Danmark. I Holland yngler flere og flere par. Og Frankrig fik i 2000 sit første ynglende tranepar i 100 år, fortæller Michael Grell.
Også bestandene af traner i Sverige og Norge er i fremgang. Sverige har mindst 12.500 par traner, mens Norge huser 1.500 par.
Yderligere oplysninger:
Michael Grell, tlf. 22 12 72 40
Læs mere om tranen her.
