Det hjælper at målrette indsats for sjældne fugle
fredag 12. december 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Det nytter at hjælpe hulrugende fuglearter med redekasser. Og det højner interessen for fuglesagen at vise levende billeder fra fuglenes privatliv, lyder erfaringerne fra DOF efter tre år med projektet ”Fokuseret Fugleforvaltning”.
Jan Skriver
Det er til stor nytte, og det kan gøre en afgørende forskel at sætte redekasser op til fugle, som stiller særlige krav til et familieliv i gamle træer med huller.
Generelt er der nemlig mangel på redehuller til en lang række fuglearter i de danske skove. Og for en trærugende art som stor skallesluger er redekasser helt afgørende for ynglesuccesen i Danmark.
Sådan lyder en af konklusionerne i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) projekt ”Fokuseret Fugleforvaltning”, hvor ni særligt udvalgte fåtallige ynglefugle har været mål for en særlig indsats af DOF.
De ni udvalgte er stor skallesluger, rød glente, hedehøg, havørn, vandrefalk, stor hornugle, perleugle, kirkeugle og hvidbrystet præstekrave.
- I år har der ynglet op imod 98 par stor skallesluger i skovene i Sønderjylland og den sydøstlige del af Danmark. To ud af tre af parrene har deres reder i de kasser, som vi målrettet har sat op de senere år. Når man tænker på, at der i 1998 kun ynglede godt 30 par store skalleslugere i Danmark, må vi sige, at det i høj grad har nyttet at gøre en målrettet indsats for denne fåtallige ynglefugl i Danmark, siger Jørn Dyhrberg Larsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening og en af tovholderne i ”Fokuseret Fugleforvaltning”.
SE VIDEO: Nye, store kasser til sjælden stor skallesluger
Også perleuglen, der er under indvandring til Danmark fra både Tyskland i syd og Sverige mod øst og nord, har stor nytte af redekasser.
De senere år er der sat et par hundrede redekasser op primært i jyske og bornholmske skove, så der nu er redt op til øget fremgang for perleuglen. I 2014 er der fundet 7 ynglepar af perleugle i Danmark.
Folkeligt fokus på fugle
DOF-projektet ”Fokuseret Fugleforvaltning” vil efter tre år i felten ebbe ud omkring årsskiftet, så det er tid at gøre status.
Opskriften på en succesfuld indsats for fåtallige ynglefugle lyder i grove træk:
Find ud af præcis hvad de truede arter kræver af livet. Fortæl derefter myndigheder og offentligheden om fuglen og dens levevilkår og giv anbefalinger til en målrettet forvaltning.
- Vi har i mange tilfælde givet naturmyndighederne ny viden om de arter, som vi har sat særligt fokus på og dermed har vi banet vejen for en bedre forvaltning af arterne, siger biologen.
- Indirekte er vi med til at hjælpe fåtallige ynglefugle ved at fortælle den brede offentlighed om arterne. Det bedste eksempel er havørne-webben, hvor vi i to ynglesæsoner har vist direkte videooptagelser fra en havørnerede på Lolland. I 2014 har vi haft 225.000 unikke brugere på ørnewebben. Også optagelser fra en stor hornuglerede har været en succes med et talstærkt publikum. Vi tror, at den slags initiativer, hvor alle kan opleve fuglenes privatliv på tæt hold på alle tider af døgnet, er med til at højne forståelsen for fuglene og respekten for livet i naturen i det hele taget, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
SE VIDEO: Havørne-tv fra DOF 2014 - 1. del: Fra æg til kamp om byttet
SE VIDEO: DOF's stor hornugle-tv 2014
Rovfuglene har succes
Generelt har rovfuglene i ”Fokuseret Fugleforvaltning” klaret sig godt. Rød glente, havørn og vandrefalk er alle i fremgang, men det kniber for hedehøgen, som har sin sidste danske bastion i det sønderjyske marsklandskab.
- Vi tror, at vi i 2014 har knækket kurven over hedehøgens tilbagegang. 29 ynglepar er fundet i år, hvilket er det højeste niveau for arten i 10 år. Men hedehøgen er helt afhængig af det feltarbejde, som DOF hvert år udfører med at finde yngleparrene og rederne, så landmændene i de pågældende områder kan blive informeret og inddraget i beskyttelsen af rovfuglene. Hedehøgen vil fortsat have brug for en målrettet forvaltning, hvor vi blandt andet indhegner rederne og beskytter fuglene mod ræve og høstmaskiner, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
LÆS: Succesfuld sommer for de danske hedehøge
Også hvidbrystet præstekrave, der holder til ved sandede kyststrækninger i Vadehavsregionen, har brug for en målrettet indsats, hvis den danske ynglebestand på 65 par skal bevares.
- I samarbejde med Nationalpark Vadehavet har vi haft vildtkameraer sat op ved reder af hvidbrystet præstekrave for at finde ud af, hvad der truer de rugende fugle. Det har vist sig, at ræve og græssende kvæg og får tilsyneladende er en større trussel end menneskelige forstyrrelser. Vores ny viden kan blive det første skridt på vej mod en bedre forvaltning af arten, så flere hvidbrystede præstekraver får unger på vingerne, siger DOF-biologen.
Kirkeugle på gravens rand
Mens perleugle og stor hornugle er i fremgang, så ringer – ikke kirkeklokken, men alarmklokken for kirkeuglen.
Bestanden er i 2014 skønnet til kun at tælle 12-16 ynglepar. Her er der tale om en dramatisk tilbagegang for en art, som for 100 år siden var vidt udbredt, og hvis danske bestand talte mange hundrede ynglepar.
For bare 30-40 år siden blev kirkeuglen betragtet som den mest almindelige ugle i Jylland.
- Fremtiden ser sort ud for kirkeuglen i Danmark. Landskabet og landbrugsdriften har ændret sig i en grad, så arten ikke kan finde føde. Da kirkeuglen i meget høj grad er standfugl, er det svært at tro på en indvandring fra syd. I dag yngler kirkeuglen i ganske få isolerede områder i Himmerland og Sydvestjylland, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
Fakta om Fokuseret Fugleforvaltning
- Formålet har været at beskytte og øge ynglebestanden af ni fåtallige danske arter af ynglefugle.
- Arterne er valgt ud, enten fordi de har små og skrøbelige bestande, eller fordi de er under indvandring og har brug for hjælp til at få fodfæste.
- Finansieret af VILLUM FONDEN.
Yderligere oplysninger
Jørn Dyhrberg Larsen, biolog i DOF
Tlf. 33 28 38 24 (direkte) Mobil: 22 32 78 72
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf.33 28 38 00
Generelt er der nemlig mangel på redehuller til en lang række fuglearter i de danske skove. Og for en trærugende art som stor skallesluger er redekasser helt afgørende for ynglesuccesen i Danmark.
Sådan lyder en af konklusionerne i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) projekt ”Fokuseret Fugleforvaltning”, hvor ni særligt udvalgte fåtallige ynglefugle har været mål for en særlig indsats af DOF.
De ni udvalgte er stor skallesluger, rød glente, hedehøg, havørn, vandrefalk, stor hornugle, perleugle, kirkeugle og hvidbrystet præstekrave.
- I år har der ynglet op imod 98 par stor skallesluger i skovene i Sønderjylland og den sydøstlige del af Danmark. To ud af tre af parrene har deres reder i de kasser, som vi målrettet har sat op de senere år. Når man tænker på, at der i 1998 kun ynglede godt 30 par store skalleslugere i Danmark, må vi sige, at det i høj grad har nyttet at gøre en målrettet indsats for denne fåtallige ynglefugl i Danmark, siger Jørn Dyhrberg Larsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening og en af tovholderne i ”Fokuseret Fugleforvaltning”.
SE VIDEO: Nye, store kasser til sjælden stor skallesluger
Også perleuglen, der er under indvandring til Danmark fra både Tyskland i syd og Sverige mod øst og nord, har stor nytte af redekasser.
De senere år er der sat et par hundrede redekasser op primært i jyske og bornholmske skove, så der nu er redt op til øget fremgang for perleuglen. I 2014 er der fundet 7 ynglepar af perleugle i Danmark.
Folkeligt fokus på fugle
DOF-projektet ”Fokuseret Fugleforvaltning” vil efter tre år i felten ebbe ud omkring årsskiftet, så det er tid at gøre status.
Opskriften på en succesfuld indsats for fåtallige ynglefugle lyder i grove træk:
Find ud af præcis hvad de truede arter kræver af livet. Fortæl derefter myndigheder og offentligheden om fuglen og dens levevilkår og giv anbefalinger til en målrettet forvaltning.
- Vi har i mange tilfælde givet naturmyndighederne ny viden om de arter, som vi har sat særligt fokus på og dermed har vi banet vejen for en bedre forvaltning af arterne, siger biologen.
- Indirekte er vi med til at hjælpe fåtallige ynglefugle ved at fortælle den brede offentlighed om arterne. Det bedste eksempel er havørne-webben, hvor vi i to ynglesæsoner har vist direkte videooptagelser fra en havørnerede på Lolland. I 2014 har vi haft 225.000 unikke brugere på ørnewebben. Også optagelser fra en stor hornuglerede har været en succes med et talstærkt publikum. Vi tror, at den slags initiativer, hvor alle kan opleve fuglenes privatliv på tæt hold på alle tider af døgnet, er med til at højne forståelsen for fuglene og respekten for livet i naturen i det hele taget, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
SE VIDEO: Havørne-tv fra DOF 2014 - 1. del: Fra æg til kamp om byttet
SE VIDEO: DOF's stor hornugle-tv 2014
Rovfuglene har succes
Generelt har rovfuglene i ”Fokuseret Fugleforvaltning” klaret sig godt. Rød glente, havørn og vandrefalk er alle i fremgang, men det kniber for hedehøgen, som har sin sidste danske bastion i det sønderjyske marsklandskab.
- Vi tror, at vi i 2014 har knækket kurven over hedehøgens tilbagegang. 29 ynglepar er fundet i år, hvilket er det højeste niveau for arten i 10 år. Men hedehøgen er helt afhængig af det feltarbejde, som DOF hvert år udfører med at finde yngleparrene og rederne, så landmændene i de pågældende områder kan blive informeret og inddraget i beskyttelsen af rovfuglene. Hedehøgen vil fortsat have brug for en målrettet forvaltning, hvor vi blandt andet indhegner rederne og beskytter fuglene mod ræve og høstmaskiner, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
LÆS: Succesfuld sommer for de danske hedehøge
Også hvidbrystet præstekrave, der holder til ved sandede kyststrækninger i Vadehavsregionen, har brug for en målrettet indsats, hvis den danske ynglebestand på 65 par skal bevares.
- I samarbejde med Nationalpark Vadehavet har vi haft vildtkameraer sat op ved reder af hvidbrystet præstekrave for at finde ud af, hvad der truer de rugende fugle. Det har vist sig, at ræve og græssende kvæg og får tilsyneladende er en større trussel end menneskelige forstyrrelser. Vores ny viden kan blive det første skridt på vej mod en bedre forvaltning af arten, så flere hvidbrystede præstekraver får unger på vingerne, siger DOF-biologen.
Kirkeugle på gravens rand
Mens perleugle og stor hornugle er i fremgang, så ringer – ikke kirkeklokken, men alarmklokken for kirkeuglen.
Bestanden er i 2014 skønnet til kun at tælle 12-16 ynglepar. Her er der tale om en dramatisk tilbagegang for en art, som for 100 år siden var vidt udbredt, og hvis danske bestand talte mange hundrede ynglepar.
For bare 30-40 år siden blev kirkeuglen betragtet som den mest almindelige ugle i Jylland.
- Fremtiden ser sort ud for kirkeuglen i Danmark. Landskabet og landbrugsdriften har ændret sig i en grad, så arten ikke kan finde føde. Da kirkeuglen i meget høj grad er standfugl, er det svært at tro på en indvandring fra syd. I dag yngler kirkeuglen i ganske få isolerede områder i Himmerland og Sydvestjylland, siger Jørn Dyhrberg Larsen.
Fakta om Fokuseret Fugleforvaltning
- Formålet har været at beskytte og øge ynglebestanden af ni fåtallige danske arter af ynglefugle.
- Arterne er valgt ud, enten fordi de har små og skrøbelige bestande, eller fordi de er under indvandring og har brug for hjælp til at få fodfæste.
- Finansieret af VILLUM FONDEN.
Yderligere oplysninger
Jørn Dyhrberg Larsen, biolog i DOF
Tlf. 33 28 38 24 (direkte) Mobil: 22 32 78 72
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf.33 28 38 00
