DOF's formand: Slip naturen og vildskaben løs
tirsdag 16. december 2014 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Udtjente råstofgrave, industriarealer, byparker og andre urbaniserede, grønne områder rummer et stort potentiale for spændende og smuk natur i hverdagen. Men når de efterbehandles, tager pænheden over, og naturen friseres ihjel, skriver Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening.
Egon Østergaard, formand, DOF
Der bruges alt for mange penge og for meget energi på at efterbehandle og frisere råstofgrave og store arealer langs motorvejsbyggerier.
Det vil være langt bedre at lade den blottede mineraljord ligge hen i stedet for partout at hælde et tykt lag velgødet muldjord hen over det hele og tilplante det med eksotiske buske og træer.
Lad dog den naturlige flora og fauna profitere af lidt vildskab og næringsfattige områder i nogle år. Det hele skal nok komme af sig selv.
Alle kender de flotte udyrkede arealer med blodrøde valmuer og et hav af bølgende blå kornblomster, når man passerer motorvejsbyggerier en sommerdag. På marker, der blot et år tidligere var ensformige kornmarker, vælter det frem med planterarter, hvis frø har ligget gemt i jorden i årtier.
Vildskaben har fået plads for en stund, og både insekter og fugle kvitterer ved at indtage disse nye og midlertidige heller i det dyrkede og kontrollerede, åbne land.
Det samme ser man i råstofgrave, når sand, grus og sten bliver gravet frem efter i årtusinder at være dækket af et lag muld. Hurtigt indfinder ellers sjældne arter sig i det nye ørkenagtige landskab med stejle skråninger. I løbet af få år bliver mange af områderne til spændende levesteder, hvis vildskaben får gode kår.
I maj 2014 udgav KTC – Kommunalteknisk Chefforening sammen med EnviNa – Foreningen af miljø, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige en publikation Mere natur i råstofgrave. Her slår man til lyd for, at kommunerne ikke stiller krav om at frisere naturen ihjel, når der har været rodet godt og grundigt rundt i jorden i en periode.
Der er et stort naturmæssigt potentiale i at lade råstofgrave udvikle sig naturligt, og også disse vil kunne indgå i det Grønne Danmarkskort, som regeringen netop har lanceret for at etablere ny natur og binde den eksisterende bedre sammen.
I årtier har det ellers været god latin fra myndighedernes side, at disse midlertidige ørken- og steppelandskaber skulle efterbehandles, udjævnes og tilsås eller tilplantes. Pænt og ordentligt skulle det være. Det er dog en oplagt og nem måde at skabe ny natur på ved ikke at gøre noget.
Andre steder i vores urbane miljø, hvor der let kunne skabes mere hverdagsnatur, er i nye bolig- og industrikvarterer, hvor store, ensartede græsplæner præger billedet mange steder. Er der ikke blot lidt fantasi hos arkitekter og byplanlæggere til at indtænke natur og biodiversitet, når der skal bygges og planlægges?
LÆS om bynær natur i DOF's naturpolitik
Måske man så også kunne spare penge, tid og benzin på at slå de kæmpe store monotone græsplæner og i stedet få lidt variation og noget pænt at se på, ja måske ligefrem en sanglærke på rede uden for kontorvinduet eller en sommerfugl i de vilde perikon? Det rationelle og praktiske har taget overhånd i mange industrikvarterer, boligområder og byparker.
Luk naturen og vildskaben ind. Det koster ikke noget. Tvært imod er naturhensyn i urbaniserede områder ikke i konflikt med privatøkonomiske interesser, som det ofte er tilfældet i landbrugslandet.
Gennem de sidste 100 år er den andel af det danske land, der er dækket af byer, industriområder og transportveje steget støt i takt med stigningen i befolkningstallet, og der er ingen tegn på, at denne udvikling vender.
Omkringliggende naturområder er forsvundet i samme takt, og det må forventes, at naturområder også fremover vil blive inddraget i urbaniseringen.
Dansk Ornitologisk Forening har netop lanceret en sammenhængende naturpolitik, der også omfatter den urbane natur.
Vi mener, at der skal være beskrevne naturhensyn i alle kommunale og statslige bygge- og anlægsprojekter, og som et element i at styrke autenticiteten i den danske natur bør grønne områder i byen bestå af hjemmehørende arter.
Alle skrænter, grøfter og rabatter langs veje og anlæg bør holdes i en tilstand, der afspejler den omliggende natur. Som udgangspunkt skal den eksisterende råjord anvendes, og sås der frø, skal det være af lokalt forekommende og hjemmehørende plantearter.
Ældre parker i byer og bynære områder bør drives så naturnært som muligt, og biodiversitet bør i højere grad være i fokus ved driften. Ved hjælp af strategisk byplanlægning bør der skabes sammenhængende natur, grønne byrum og grønne korridorer igennem byer og bebyggede områder.
Viden om biodiversitet og økosystemer bør inddrages i uddannelsen af arkitekter, landskabsarkitekter og gartnere, så bynatur bliver et naturligt element i planlægning, design og vedligeholdelse af byrum og åbne områder mellem bebyggede områder.
Også klimatilpasningsprojekter som anlæg af regnvandsbassiner og nedsivningsområder i byområder bør etableres, så de tilgodeser natur og biodiversitet.
Slip naturens frie kræfter løs, hvor det er muligt. Det kræver blot lidt omtanke at skabe rum til vildskab for naturen.
Debatindlægget er bragt på www.altinget.dk
Det vil være langt bedre at lade den blottede mineraljord ligge hen i stedet for partout at hælde et tykt lag velgødet muldjord hen over det hele og tilplante det med eksotiske buske og træer.
Lad dog den naturlige flora og fauna profitere af lidt vildskab og næringsfattige områder i nogle år. Det hele skal nok komme af sig selv.
Alle kender de flotte udyrkede arealer med blodrøde valmuer og et hav af bølgende blå kornblomster, når man passerer motorvejsbyggerier en sommerdag. På marker, der blot et år tidligere var ensformige kornmarker, vælter det frem med planterarter, hvis frø har ligget gemt i jorden i årtier.
Vildskaben har fået plads for en stund, og både insekter og fugle kvitterer ved at indtage disse nye og midlertidige heller i det dyrkede og kontrollerede, åbne land.
Det samme ser man i råstofgrave, når sand, grus og sten bliver gravet frem efter i årtusinder at være dækket af et lag muld. Hurtigt indfinder ellers sjældne arter sig i det nye ørkenagtige landskab med stejle skråninger. I løbet af få år bliver mange af områderne til spændende levesteder, hvis vildskaben får gode kår.
I maj 2014 udgav KTC – Kommunalteknisk Chefforening sammen med EnviNa – Foreningen af miljø, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige en publikation Mere natur i råstofgrave. Her slår man til lyd for, at kommunerne ikke stiller krav om at frisere naturen ihjel, når der har været rodet godt og grundigt rundt i jorden i en periode.
Der er et stort naturmæssigt potentiale i at lade råstofgrave udvikle sig naturligt, og også disse vil kunne indgå i det Grønne Danmarkskort, som regeringen netop har lanceret for at etablere ny natur og binde den eksisterende bedre sammen.
I årtier har det ellers været god latin fra myndighedernes side, at disse midlertidige ørken- og steppelandskaber skulle efterbehandles, udjævnes og tilsås eller tilplantes. Pænt og ordentligt skulle det være. Det er dog en oplagt og nem måde at skabe ny natur på ved ikke at gøre noget.
Andre steder i vores urbane miljø, hvor der let kunne skabes mere hverdagsnatur, er i nye bolig- og industrikvarterer, hvor store, ensartede græsplæner præger billedet mange steder. Er der ikke blot lidt fantasi hos arkitekter og byplanlæggere til at indtænke natur og biodiversitet, når der skal bygges og planlægges?
LÆS om bynær natur i DOF's naturpolitik
Måske man så også kunne spare penge, tid og benzin på at slå de kæmpe store monotone græsplæner og i stedet få lidt variation og noget pænt at se på, ja måske ligefrem en sanglærke på rede uden for kontorvinduet eller en sommerfugl i de vilde perikon? Det rationelle og praktiske har taget overhånd i mange industrikvarterer, boligområder og byparker.
Luk naturen og vildskaben ind. Det koster ikke noget. Tvært imod er naturhensyn i urbaniserede områder ikke i konflikt med privatøkonomiske interesser, som det ofte er tilfældet i landbrugslandet.
Gennem de sidste 100 år er den andel af det danske land, der er dækket af byer, industriområder og transportveje steget støt i takt med stigningen i befolkningstallet, og der er ingen tegn på, at denne udvikling vender.
Omkringliggende naturområder er forsvundet i samme takt, og det må forventes, at naturområder også fremover vil blive inddraget i urbaniseringen.
Dansk Ornitologisk Forening har netop lanceret en sammenhængende naturpolitik, der også omfatter den urbane natur.
Vi mener, at der skal være beskrevne naturhensyn i alle kommunale og statslige bygge- og anlægsprojekter, og som et element i at styrke autenticiteten i den danske natur bør grønne områder i byen bestå af hjemmehørende arter.
Alle skrænter, grøfter og rabatter langs veje og anlæg bør holdes i en tilstand, der afspejler den omliggende natur. Som udgangspunkt skal den eksisterende råjord anvendes, og sås der frø, skal det være af lokalt forekommende og hjemmehørende plantearter.
Ældre parker i byer og bynære områder bør drives så naturnært som muligt, og biodiversitet bør i højere grad være i fokus ved driften. Ved hjælp af strategisk byplanlægning bør der skabes sammenhængende natur, grønne byrum og grønne korridorer igennem byer og bebyggede områder.
Viden om biodiversitet og økosystemer bør inddrages i uddannelsen af arkitekter, landskabsarkitekter og gartnere, så bynatur bliver et naturligt element i planlægning, design og vedligeholdelse af byrum og åbne områder mellem bebyggede områder.
Også klimatilpasningsprojekter som anlæg af regnvandsbassiner og nedsivningsområder i byområder bør etableres, så de tilgodeser natur og biodiversitet.
Slip naturens frie kræfter løs, hvor det er muligt. Det kræver blot lidt omtanke at skabe rum til vildskab for naturen.
Debatindlægget er bragt på www.altinget.dk
