Europas mindste svane er til tælling
onsdag 14. januar 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Bestanden af pibesvaner fra den vestlige del af Ruslands mægtige tundra er i tilbagegang. Den lille svane flyver i stigende grad uden om Danmark på sin vej mellem yngleområderne og vinterkvartererne.
Jan Skriver
De kommer fra landet, hvor den store russiske flod Petjora sender sine vandmasser fra kontinentet ud i et delta, som rækker nordpå mod Ishavet.
De blot gåsestore og graciøse pibesvaner er verdens nordligst ynglende svaner, men trods deres tilsyneladende store sejhed er bestanden i tilbagegang.
I hvert fald den bestand, der yngler i den vestlige del af Sibirien, og som holder vinter hos os i Nordvesteuropa.
Mens sangsvanen talmæssigt tordner derudad, bliver der længere imellem flokkene af pibesvaner på besøg i Danmark.
I begyndelsen af 1990’erne talte den vestsibiriske bestand af pibesvaner omkring 30.000 individer, og i november og marts kunne der på samme tid raste op imod 5.000 af de små svaner i Danmark. Primært i den nordlige og vestlige del af Jylland.
Omkring 2005 skønnede organisationen Wetlands International, at bestanden var faldet til 21.600 fugle, der alle holder vinter i Nordvesteuropa.
De senere år er kun få pibesvaner blevet talt i det danske landskab, og midt i januar 2014 blev der under midvinterens tælling set færre end 800 pibesvaner i Danmark.
- Mange af de vestjyske fjorde, der traditionelt har tiltrukket flokke af pibesvaner, har ikke den mængde undervandsvegetation som de havde tidligere. Derfor er det sandsynligvis mere tiltrækkende for svanerne at trække direkte til de traditionelle raste- og fourageringsområder i Holland og Sydengland, der byder på større mængder af føde, siger biologen Thomas Eske Holm, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han opfordrer ornitologerne i weekendens store svanetælling til at holde et særligt vågent øje med pibesvanen i de talstærke flokke af sangsvaner.
Det er vigtigt også at få oplysninger om andelen af unge fugle i flokkene.
- De senere år har pibesvanerne haft en dårlig ynglesucces. Vi kan se, at der er færre af de grå ungfugle med til vinterkvartererne. Klimaændringer, der gør levevilkårene på svanernes ynglepladser ringere, er formentlig en del af forklaringen på tilbagegangen. Men også øget prædation spiller en negativ rolle, siger Thomas Eske Holm.
Polarræv, jærv og store måger er blandt pibesvanens fjender i yngleområderne. Og i takt med klimaændringerne breder den røde ræv sig nordpå i Arktis, så den måske også spiller en større og større skurkerolle i relation til den skrantende bestand af pibesvaner.
Selv om pibesvanen er fredet i hele sit udbredelsesområde spiller ulovlig jagt tilsyneladende også en rolle for artens nedtur. Ved hjælp af røntgenfotografering af pibesvaner på vinterophold i Storbritannien blev det i 2008 konstateret, at 23 procent af pibesvanerne fløj omkring med hagl efter skud i kroppen.
Læs mere om pibesvane i Danmarks Fugle her
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
biolog Thomas Eske Holm
tlf. 87 15 87 61
De blot gåsestore og graciøse pibesvaner er verdens nordligst ynglende svaner, men trods deres tilsyneladende store sejhed er bestanden i tilbagegang.
I hvert fald den bestand, der yngler i den vestlige del af Sibirien, og som holder vinter hos os i Nordvesteuropa.
Mens sangsvanen talmæssigt tordner derudad, bliver der længere imellem flokkene af pibesvaner på besøg i Danmark.
I begyndelsen af 1990’erne talte den vestsibiriske bestand af pibesvaner omkring 30.000 individer, og i november og marts kunne der på samme tid raste op imod 5.000 af de små svaner i Danmark. Primært i den nordlige og vestlige del af Jylland.
Omkring 2005 skønnede organisationen Wetlands International, at bestanden var faldet til 21.600 fugle, der alle holder vinter i Nordvesteuropa.
De senere år er kun få pibesvaner blevet talt i det danske landskab, og midt i januar 2014 blev der under midvinterens tælling set færre end 800 pibesvaner i Danmark.
- Mange af de vestjyske fjorde, der traditionelt har tiltrukket flokke af pibesvaner, har ikke den mængde undervandsvegetation som de havde tidligere. Derfor er det sandsynligvis mere tiltrækkende for svanerne at trække direkte til de traditionelle raste- og fourageringsområder i Holland og Sydengland, der byder på større mængder af føde, siger biologen Thomas Eske Holm, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Han opfordrer ornitologerne i weekendens store svanetælling til at holde et særligt vågent øje med pibesvanen i de talstærke flokke af sangsvaner.
Det er vigtigt også at få oplysninger om andelen af unge fugle i flokkene.
- De senere år har pibesvanerne haft en dårlig ynglesucces. Vi kan se, at der er færre af de grå ungfugle med til vinterkvartererne. Klimaændringer, der gør levevilkårene på svanernes ynglepladser ringere, er formentlig en del af forklaringen på tilbagegangen. Men også øget prædation spiller en negativ rolle, siger Thomas Eske Holm.
Polarræv, jærv og store måger er blandt pibesvanens fjender i yngleområderne. Og i takt med klimaændringerne breder den røde ræv sig nordpå i Arktis, så den måske også spiller en større og større skurkerolle i relation til den skrantende bestand af pibesvaner.
Selv om pibesvanen er fredet i hele sit udbredelsesområde spiller ulovlig jagt tilsyneladende også en rolle for artens nedtur. Ved hjælp af røntgenfotografering af pibesvaner på vinterophold i Storbritannien blev det i 2008 konstateret, at 23 procent af pibesvanerne fløj omkring med hagl efter skud i kroppen.
Læs mere om pibesvane i Danmarks Fugle her
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
tlf. 33 28 38 00
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
biolog Thomas Eske Holm
tlf. 87 15 87 61
