Gåsebestand begrænses til 60.000 fugle
tirsdag 3. februar 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den første internationale forvaltningsplan for en dansk fugleart ser ud til at virke. Bestanden af kortnæbbede gæs vil om få år være reduceret fra 85.000 til 60.000 fugle, skriver bladet Fugle og Natur, medlemsblad for Dansk Ornitologisk Forening.
Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås gik frem fra 10-15.000 fugle i 1970’erne til over 80.000 fugle i 2010. Det er en markant succeshistorie om fuglebeskyttelse, men i takt med den voksende bestand, laver gæssene stadigt flere skader på landmændenes marker på rastepladserne i vinterkvarteret og på trækket. Desuden gør gæssene nu også skade på den sårbare arktiske vegetation på Svalbard.
- Hvis ikke der blev grebet ind, så kunne vi forudsige, at bestanden ville vokse til 150.000 fugle i løbet af 7-8 år, forklarer professor Jesper Madsen fra DCE, Aarhus Universitet.
På den baggrund startede man i 2012 planen: International Species Management Plan for the Svalbard Population of Pink-footed Geese.
Det er den første adaptive forvaltningsplan i regi af den afrikansk-europæiske aftale om trækkende vandfugle AEWA. Planen styres af en arbejdsgruppe med deltagelse af de fire lande, hvor Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås optræder, nemlig Norge, Danmark, Holland og Belgien, og arbejdet koordineres af Jesper Madsen.
- Bestanden reduceres ved målrettet og styret jagt på de kortnæbbede gæs, og vi kan nu konstatere, at den virker. Faktisk ser det ud til, at målet er nået om seks år, hvis man fastholder det nuværende jagtudbytte på 11.300 fugle om året, fordelt mellem Danmark og Norge. Men målet kan nås på bare to år, hvis jagtudbyttet øges til 15.000 fugle om året. Det sidste er realistisk, efter at jagttiden på gæssene er udvidet med januar måned, siger Jesper Madsen.
Begrænsning strider mod DOF’s natursyn
Dansk Ornitologisk Forening har været repræsenteret i arbejdsgruppen bag forvaltningsplanen ved næstformand Marco Brodde.
- Det strider mod DOF’s natursyn, at vi som samfund beslutter en øvre grænse for en given fuglebestand, men vi anerkender behovet og støtter planens forskningsbaserede opbygning. Vi har tillid til, at ingen ønsker at gøre gæssene fredløse, siger Marco Brodde.
Læs også: DOF's natursyn
Kontakt
Marco Brodde 30351637
Jesper Madsen 29440204
- Hvis ikke der blev grebet ind, så kunne vi forudsige, at bestanden ville vokse til 150.000 fugle i løbet af 7-8 år, forklarer professor Jesper Madsen fra DCE, Aarhus Universitet.
På den baggrund startede man i 2012 planen: International Species Management Plan for the Svalbard Population of Pink-footed Geese.
Det er den første adaptive forvaltningsplan i regi af den afrikansk-europæiske aftale om trækkende vandfugle AEWA. Planen styres af en arbejdsgruppe med deltagelse af de fire lande, hvor Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås optræder, nemlig Norge, Danmark, Holland og Belgien, og arbejdet koordineres af Jesper Madsen.
- Bestanden reduceres ved målrettet og styret jagt på de kortnæbbede gæs, og vi kan nu konstatere, at den virker. Faktisk ser det ud til, at målet er nået om seks år, hvis man fastholder det nuværende jagtudbytte på 11.300 fugle om året, fordelt mellem Danmark og Norge. Men målet kan nås på bare to år, hvis jagtudbyttet øges til 15.000 fugle om året. Det sidste er realistisk, efter at jagttiden på gæssene er udvidet med januar måned, siger Jesper Madsen.
Begrænsning strider mod DOF’s natursyn
Dansk Ornitologisk Forening har været repræsenteret i arbejdsgruppen bag forvaltningsplanen ved næstformand Marco Brodde.
- Det strider mod DOF’s natursyn, at vi som samfund beslutter en øvre grænse for en given fuglebestand, men vi anerkender behovet og støtter planens forskningsbaserede opbygning. Vi har tillid til, at ingen ønsker at gøre gæssene fredløse, siger Marco Brodde.
Læs også: DOF's natursyn
Kontakt
Marco Brodde 30351637
Jesper Madsen 29440204
