Renere vand har halveret bestanden af ederfugle
tirsdag 10. februar 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mindre forurening fører til færre ederfugle, viser dansk fugleforskning. Siden 1990 er en bestand på cirka 1.000.000 ederfugle i Nordvesteuropa reduceret til rundt regnet 500.000 individer. Nedgangen er sket i takt med, at landbruget bruger mindre gødning. Færre næringsstoffer giver et renere vandmiljø med ringere mængder af muslinger, som ederfuglene lever af.
Jan Skriver
Danmarks største dykand, ederfuglen, havde bestandsmæssig medvind i de fede årtier fra 1960’erne, hvor der blev udledt store mængder af næringsstofferne fosfor og kvælstof fra landbrug, industri og byer til det marine miljø.
Nu går det så tilbage for ederfugl, fordi der er kommet styr på forureningskilderne, så der bliver tabt færre og færre næringsstoffer til havmiljøet primært fra landbruget.
Da forureningen var på sit højeste omkring midten af 1980’erne og frem til omkring 1990 toppede bestanden af ederfugle med rundt regnet en million individer fra Holland mod sydvest over Danmark og Østersølandene til Finland i nordøst.
Men de senere år, da forbruget af gødning gradvist er faldet, er ederfuglebestanden gået tilbage i en takt, der svarer til de færre og færre næringsstoffer i havet.
Forskere har påvist en klar sammenhæng mellem landbrugets forbrug af gødning og størrelsen af bestanden af ederfugle, der har blåmuslinger som den vigtigste fødekilde.
Dyk mod et naturligt niveau
- Bestanden af ederfugle har i årtier været begunstiget af et stort gødningsforbrug. Efter at forureningen af havmiljøet er blevet mindre, er der ikke så meget føde til dykænderne i form af muslinger. Og så falder ederfuglebestanden til et niveau, der strengt taget kan betragtes som mere naturligt, end det var tilfældet i årene, da forureningen toppede, siger Karsten Laursen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med professor Anders Pape Møller, Université Paris-Sud i Frankrig har han påvist sammenhængen mellem mængden af næringsstoffer, som udledes fra landbruget, og antallet af ynglende ederfugle på Christiansø.
Øen nordøst for Bornholm er valgt i sammenhængen fordi dens bestand af ederfugle er talt nøje siden 1925, hvilket repræsenterer en enestående tidsserie over en ynglefuglebestands udvikling.
I 1925 var der 200 par ynglende ederfugle på Christiansø. Ynglebestanden toppede med 3.000 par i 1992. I år 2000 var den faldet til 2.425 par, hvorpå den gik tilbage år efter år. I 2010 var der 1.700 ynglepar af ederfugl, altså næsten en halvering i forhold til topåret 1992.
Da Danmarks Statistik siden år 1920 har opgjort det årlige forbrug af gødning i Danmark, både naturgødning og kunstgødning, har forskerne kunnet sammenholde udviklingen i ederfuglebestanden med de øgede mængder af næringsstoffer, der bliver tabt fra land til det marine miljø.
Og da udviklingen i ederfuglebestanden på Christiansø har opført sig som den øvrige bestand med stor fremgang frem til midten af 1990’erne, antages det, at årsagen til både fremgang og tilbagegang er den samme for hele bestanden.
Skaldyr sikrer frugtbarheden
- Det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem det årlige forbrug af gødning og mængden af fosfor i Vadehavet og dermed mængden af blåmuslinger. Koblingen mellem Vadehavet og yngleområderne er yderst vigtig i relation til ederfuglene, fordi en stor del af bestanden holder vinter i Vadehavet, hvor dykænderne har muslinger som deres vigtigste føde. Det er i store træk mængden af skaldyrene, der bringer dykænderne i god kondition til den ny ynglesæson. Det er helt afgørende for hunnernes frugtbarhed at have en god kropsvægt, når de ankommer til deres ynglepladser. God kondition medfører de største kuld og sikrer den bedste overlevelse for ællingerne, siger Karsten Laursen.
- Vi har kunnet se, at stigningen i antallet af ynglende ederfugle på Christiansø op gennem det 20. århundrede sandsynligvis har været en følge af øget tilførsel af næringsstoffer til havet. Næringen øger mængden af plankton, der er føde for de muslinger, som dykænderne æder. Det er økologi på lærebogsniveau. Antallet af ederfugle har fulgt hele stigningen i mængden af næringsstoffer og det efterfølgende fald i forureningen. Dykænderne ser på den måde ud til at være fortrinlige miljøindikatorer for næringstilstanden i havmiljøet, siger seniorforskeren.
Vil formentlig gå tilbage som dansk ynglefugl
Den danske ynglebestand af ederfugle toppede sandsynligvis i begyndelsen af 1990’erne med rundt regnet 25.000 par.
Bestanden har hidtil set ud til at være nogenlunde stabil, men Karsten Laursen forudser, at den nationale danske ederfugle-bestand sandsynligvis vil begynde at følge tendensen med tilbagegang, som vi har set fra Christiansø og Østersøen.
- Tællingerne af ynglende danske ederfugle i Kattegat og de indre farvande foregår med langt større tidsintervaller på 10 år, end det er tilfældet med den årlige overvågning af fuglene på Christiansø. Derfor må vi vente 5 år fra nu med den næste opgørelse over den danske ynglebestand, så vi kan sammenholde bestandstallet med kurven over færre næringsstoffer i havmiljøet. Først da kan vi med statistisk sikkerhed sige, om den beskedne danske ynglebestand af ederfugle følger den nedadgående udvikling i de store bestande i Østersø-regionen, siger seniorforskeren.
Danske jægere har mærket nedgangen i antallet af ederfugle meget direkte. Det årlige jagtudbytte af ederfugle er faldet fra cirka 150.000 fugle i 1980’erne til under 50.000 de senere år.
Karsten Laursen påpeger, at den dramatiske halvering af ederfuglebestanden i Østersøregionen også skyldes andre faktorer end de renere vande med færre muslinger.
I Finland er der sket en reduktion i antallet af ynglende ederfugle på holme og klippeøer, fordi en voksende havørnebestand mange steder stresser og forstyrrer de ynglende hunner, så ynglesæsonen mislykkes.
Også mink i dykændernes yngleområder har spillet en stor negativ rolle. Endelig har ederfugle i flere områder været ramt af sygdommen fuglekolera.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Karsten Laursen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 46 – 25 62 72 10
Nu går det så tilbage for ederfugl, fordi der er kommet styr på forureningskilderne, så der bliver tabt færre og færre næringsstoffer til havmiljøet primært fra landbruget.
Da forureningen var på sit højeste omkring midten af 1980’erne og frem til omkring 1990 toppede bestanden af ederfugle med rundt regnet en million individer fra Holland mod sydvest over Danmark og Østersølandene til Finland i nordøst.
Men de senere år, da forbruget af gødning gradvist er faldet, er ederfuglebestanden gået tilbage i en takt, der svarer til de færre og færre næringsstoffer i havet.
Forskere har påvist en klar sammenhæng mellem landbrugets forbrug af gødning og størrelsen af bestanden af ederfugle, der har blåmuslinger som den vigtigste fødekilde.
Dyk mod et naturligt niveau
- Bestanden af ederfugle har i årtier været begunstiget af et stort gødningsforbrug. Efter at forureningen af havmiljøet er blevet mindre, er der ikke så meget føde til dykænderne i form af muslinger. Og så falder ederfuglebestanden til et niveau, der strengt taget kan betragtes som mere naturligt, end det var tilfældet i årene, da forureningen toppede, siger Karsten Laursen, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med professor Anders Pape Møller, Université Paris-Sud i Frankrig har han påvist sammenhængen mellem mængden af næringsstoffer, som udledes fra landbruget, og antallet af ynglende ederfugle på Christiansø.
Øen nordøst for Bornholm er valgt i sammenhængen fordi dens bestand af ederfugle er talt nøje siden 1925, hvilket repræsenterer en enestående tidsserie over en ynglefuglebestands udvikling.
I 1925 var der 200 par ynglende ederfugle på Christiansø. Ynglebestanden toppede med 3.000 par i 1992. I år 2000 var den faldet til 2.425 par, hvorpå den gik tilbage år efter år. I 2010 var der 1.700 ynglepar af ederfugl, altså næsten en halvering i forhold til topåret 1992.
Da Danmarks Statistik siden år 1920 har opgjort det årlige forbrug af gødning i Danmark, både naturgødning og kunstgødning, har forskerne kunnet sammenholde udviklingen i ederfuglebestanden med de øgede mængder af næringsstoffer, der bliver tabt fra land til det marine miljø.
Og da udviklingen i ederfuglebestanden på Christiansø har opført sig som den øvrige bestand med stor fremgang frem til midten af 1990’erne, antages det, at årsagen til både fremgang og tilbagegang er den samme for hele bestanden.
Skaldyr sikrer frugtbarheden
- Det er tydeligt, at der er en sammenhæng mellem det årlige forbrug af gødning og mængden af fosfor i Vadehavet og dermed mængden af blåmuslinger. Koblingen mellem Vadehavet og yngleområderne er yderst vigtig i relation til ederfuglene, fordi en stor del af bestanden holder vinter i Vadehavet, hvor dykænderne har muslinger som deres vigtigste føde. Det er i store træk mængden af skaldyrene, der bringer dykænderne i god kondition til den ny ynglesæson. Det er helt afgørende for hunnernes frugtbarhed at have en god kropsvægt, når de ankommer til deres ynglepladser. God kondition medfører de største kuld og sikrer den bedste overlevelse for ællingerne, siger Karsten Laursen.
- Vi har kunnet se, at stigningen i antallet af ynglende ederfugle på Christiansø op gennem det 20. århundrede sandsynligvis har været en følge af øget tilførsel af næringsstoffer til havet. Næringen øger mængden af plankton, der er føde for de muslinger, som dykænderne æder. Det er økologi på lærebogsniveau. Antallet af ederfugle har fulgt hele stigningen i mængden af næringsstoffer og det efterfølgende fald i forureningen. Dykænderne ser på den måde ud til at være fortrinlige miljøindikatorer for næringstilstanden i havmiljøet, siger seniorforskeren.
Vil formentlig gå tilbage som dansk ynglefugl
Den danske ynglebestand af ederfugle toppede sandsynligvis i begyndelsen af 1990’erne med rundt regnet 25.000 par.
Bestanden har hidtil set ud til at være nogenlunde stabil, men Karsten Laursen forudser, at den nationale danske ederfugle-bestand sandsynligvis vil begynde at følge tendensen med tilbagegang, som vi har set fra Christiansø og Østersøen.
- Tællingerne af ynglende danske ederfugle i Kattegat og de indre farvande foregår med langt større tidsintervaller på 10 år, end det er tilfældet med den årlige overvågning af fuglene på Christiansø. Derfor må vi vente 5 år fra nu med den næste opgørelse over den danske ynglebestand, så vi kan sammenholde bestandstallet med kurven over færre næringsstoffer i havmiljøet. Først da kan vi med statistisk sikkerhed sige, om den beskedne danske ynglebestand af ederfugle følger den nedadgående udvikling i de store bestande i Østersø-regionen, siger seniorforskeren.
Danske jægere har mærket nedgangen i antallet af ederfugle meget direkte. Det årlige jagtudbytte af ederfugle er faldet fra cirka 150.000 fugle i 1980’erne til under 50.000 de senere år.
Karsten Laursen påpeger, at den dramatiske halvering af ederfuglebestanden i Østersøregionen også skyldes andre faktorer end de renere vande med færre muslinger.
I Finland er der sket en reduktion i antallet af ynglende ederfugle på holme og klippeøer, fordi en voksende havørnebestand mange steder stresser og forstyrrer de ynglende hunner, så ynglesæsonen mislykkes.
Også mink i dykændernes yngleområder har spillet en stor negativ rolle. Endelig har ederfugle i flere områder været ramt af sygdommen fuglekolera.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Karsten Laursen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 87 15 88 46 – 25 62 72 10
