Ny direktør i DOF
tirsdag 3. marts 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DOF’s nye direktør hedder Sigrid Andersen fra 1. april. Hun kommer fra en stilling som rektor, ser på fugle i sin fritid og glæder sig til at arbejde for DOF’s medlemmer og for fuglebeskyttelse.
Uffe Rasmussen
DOF’s nye direktør hedder Sigrid Andersen fra 1. april. Hun kommer fra en stilling som rektor for HTX ved EUC Sjælland i Næstved og Køge.
Sigrid Andersen er oprindeligt uddannet biolog, som hun valgte at blive, fordi hun var optændt af en stærk motivation for at redde naturen.
Den motivation vil Sigrid Andersen bruge i sit nye job som direktør i DOF.
- Jobbet som direktør i DOF er for mig en attraktiv mulighed for at være med til at sætte naturoplevelser og naturbeskyttelse på dagsorden, siger Sigrid Andersen.
- Jeg har mange idéer til, hvordan foreningen skal folde sit potentiale endnu mere ud, og blive endnu mere attraktiv, både for medlemmerne og for de mange aktive og frivillige. Jeg er begejstret for den udvikling, DOF er inde i og glæder mig til at arbejde for foreningens vision og strategi, siger Sigrid Andersen.
Hun er selv fugle- og naturinteresseret, en interesse hun er vokset op med, da hendes far var formand for det, der dengang hed Sydsjællands Fuglevenner.
Formand for DOF, Egon Østergaard, glæder sig til at se DOF udvikle sig endnu mere under den nye direktør.
- DOF er inde i en rigtig god udvikling på mange områder. Flere og flere mennesker får øje på vores vedholdende arbejde for fuglene og naturen i Danmark, og det forpligter naturligvis. Sigrid har en spændende erfaring, og jeg er sikker på, at DOF får den erfaring, de kompetencer og den store gejst, som er så vigtig for os. DOF’s medlemmer har fået en ny direktør, der vil fortsætte det gode samarbejde både internt i foreningen og i forhold til vores samarbejdsparter. Og så er det jo dejligt, at hun gennem hele livet har interesseret sig for fugle og natur, siger Egon Østergaard.
Sigrid Andersen afløser Jan Ejlsted, som var direktør i 15 år, og fratrådte for at blive ny direktør i Friluftsrådet.