Service for sanglærker
onsdag 3. august 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) laver forsøg, der skal vise, hvordan landmænd kan tage hensyn til ynglende sanglærker, når kornavlere ved hjælp af såkaldt strigling bekæmper ukrudt på nyspirede marker.
Jan Skriver
De ved ikke blot én lærkerede hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Kalø, i år.
De kender mindst en snes. Og snart er fagfolkene i lærkeprojektet klar til at sige en hel del mere om lærkerederne, der ingenlunde findes på en hede, men på marker med hvede.
For det er ikke poesi, det handler om, men råd om praktisk landmandskab der kan give en håndsrækning til de sanglærker, som mange steder er trængte i kulturlandet.
- Vores forskning går ud på at belyse effekterne af ukrudtsstrigling og give kornavlere et redskab til større hensyntagen over for de sanglærker, som har deres reder på de marker, der spirer i det tidlige forår. Og hvor bekæmpelsen af ukrudt sker mekanisk ved hjælp af strigling, siger Peter Odderskær, der er akademisk medarbejder på Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Kalø.
Det er primært økologiske kornavlere, som benytter strigling i stedet for at sprøjte med pesticider, som de konventionelle avlere gør.
Striglingen finder sted først på foråret, fra før kornet spirer, til det er cirka 10 centimeter højt, og rensningen udføres op til tre gange med omkring en uges mellemrum.
Det er landbrugets dyrkningsmetoder, valg af afgrøder og strukturen i landskabet, der afgør, hvor tæt en lærkebestand er, og hvor mange unger lærkerne får, oplyser Peter Odderskær.
En stor variation i afgrøderne der skaber en mosaik i landskabet, giver grundlag for en stor bestandstæthed og en god reproduktion blandt lærkerne, siger han.
- Vi ved, at sprøjtegifte kan påvirke en lærkebestand. Påvirkningen ved brug af insektbekæmpelsesmidler er indirekte, fordi den reducerer lærkernes føde af insekter. For eksempel er det påvist, at der fløj 38 procent flere unger fra lærkereder på usprøjtede marker i sammenligning med konventionelt drevne marker, hvor pesticider udgjorde ukrudtsbekæmpelsen, siger lærkeforskeren.
- På økologisk drevne marker benyttes der ingen pesticider, men vi savner et bedre kendskab til i hvor stor udstrækning den mekaniske ukrudtsbekæmpelse påvirker sanglærkernes ynglesucces. I en tid da også det økologiske jordbrug udvikler sig mere og mere rationelt i den daglige drift, kan der være brug for at kende konsekvenserne af de mekaniske metoder, man bruger på markerne. I løbet af sommeren 2006, når vores projekt er til ende, håber vi at kunne give landmænd en meget konkret rådgivning til en lærkevenlig adfærd på forårsmarkerne, siger Peter Odderskær.
Han leder lærkeprojektet, som de seneste to forår har beskæftiget to mand i felten i tre måneder. Feltfolkene finder, markerer og holder opsyn med lærkerederne på de to marker med vårhvede, som er grundlaget for forskningen, der er betalt af Miljøstyrelsen via midler fra pesticidafgifterne.
DMU's mænd i marken tjekker, hvordan reder, æg og lærker reagerer, når tunge maskiner har striglet jorden. Er der ragnarok i rederne, eller klarer fuglene konfrontationen med kornavleren? Det er spørgsmålene.
- Den samlede effekt af strigling på en mark afhænger af, hvor mange reder med æg eller unger, der er på marken, når der strigles. Hvis en rede bliver udsat for strigling, er der en stor risiko for, at den bliver ødelagt. Alt tyder på, at jo tidligere på vækstsæsonen landmanden strigler, desto bedre er det for lærkerne. Et par sanglærker kan få op til 4 kuld i løbet af en sæson. Men fuglene investerer mindst i det tidligste forårskuld, hvor der måske kun er 3 æg i reden, mens de næste kuld har op til 5 æg, siger Peter Odderskær.
Lærkeforskningen hos DMU, Kalø, har blandt andet vist, at de tætteste bestande af sanglærker findes i lysåbne vårafgrøder. Tætte kornmarker, for eksempel med vinterhvede, huser ikke ret mange lærkereder, og raps duer slet ikke som hjemsted for sanglærken.
Det er temperaturen i det tidlige forår, der afgør, hvornår lærkefamilien stifter hjem. En mildning med temperaturer over 10 grader, og redeadfærden kan blive udløst selv i slutningen af marts på steder, hvor der er dækning til reden. I slutningen af april er de fleste lærker i gang.
Det er hannen, som etablerer territoriet i reglen på stort set samme kvadratmeter som året før.
Ligeså stedtro hannen er, ligeså trofast er hunnen. Hun vender tilbage til samme gemal fra året før, hvis det er muligt, og hvis hun det foregående år har haft et yngleforløb med succes. Det har ringmærkning afsløret.
I år fik Danmarks fortrop af lærker en kold skulder, da sne og kulde slog til i marts. Så det blev en hård indledning på ynglesæsonen.
Og i dag, da vi er ude på markerne med udsigt til Kalø Vig, ser Peter Odderskær et fænomen, han aldrig tidligere har oplevet i en lærkerede.
Et forladt kuld med en fem dage gammel unge, hvis blottede ribben titter frem.
- Det er ikke til at sige, hvad der har fortæret dele af ungen, men det er hverken brud eller lækat, som går for at være hovedfjenderne for lærkeungerne i rederne, siger Peter Odderskær.
Dødsfaldet hører under alle omstændigheder til i kategorien af lærkelivets naturlige risici, der ikke betyder noget for bestanden som helhed. Men det gør dyrkningsmetoderne, og næste års
konklusioner i striglings-rapporten kan meget vel komme til at redde lærkeliv.
Læs mere om sanglærken her.
Besøg DMU's hjemmeside.
De kender mindst en snes. Og snart er fagfolkene i lærkeprojektet klar til at sige en hel del mere om lærkerederne, der ingenlunde findes på en hede, men på marker med hvede.
For det er ikke poesi, det handler om, men råd om praktisk landmandskab der kan give en håndsrækning til de sanglærker, som mange steder er trængte i kulturlandet.
- Vores forskning går ud på at belyse effekterne af ukrudtsstrigling og give kornavlere et redskab til større hensyntagen over for de sanglærker, som har deres reder på de marker, der spirer i det tidlige forår. Og hvor bekæmpelsen af ukrudt sker mekanisk ved hjælp af strigling, siger Peter Odderskær, der er akademisk medarbejder på Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Kalø.
Det er primært økologiske kornavlere, som benytter strigling i stedet for at sprøjte med pesticider, som de konventionelle avlere gør.
Striglingen finder sted først på foråret, fra før kornet spirer, til det er cirka 10 centimeter højt, og rensningen udføres op til tre gange med omkring en uges mellemrum.
Det er landbrugets dyrkningsmetoder, valg af afgrøder og strukturen i landskabet, der afgør, hvor tæt en lærkebestand er, og hvor mange unger lærkerne får, oplyser Peter Odderskær.
En stor variation i afgrøderne der skaber en mosaik i landskabet, giver grundlag for en stor bestandstæthed og en god reproduktion blandt lærkerne, siger han.
- Vi ved, at sprøjtegifte kan påvirke en lærkebestand. Påvirkningen ved brug af insektbekæmpelsesmidler er indirekte, fordi den reducerer lærkernes føde af insekter. For eksempel er det påvist, at der fløj 38 procent flere unger fra lærkereder på usprøjtede marker i sammenligning med konventionelt drevne marker, hvor pesticider udgjorde ukrudtsbekæmpelsen, siger lærkeforskeren.
- På økologisk drevne marker benyttes der ingen pesticider, men vi savner et bedre kendskab til i hvor stor udstrækning den mekaniske ukrudtsbekæmpelse påvirker sanglærkernes ynglesucces. I en tid da også det økologiske jordbrug udvikler sig mere og mere rationelt i den daglige drift, kan der være brug for at kende konsekvenserne af de mekaniske metoder, man bruger på markerne. I løbet af sommeren 2006, når vores projekt er til ende, håber vi at kunne give landmænd en meget konkret rådgivning til en lærkevenlig adfærd på forårsmarkerne, siger Peter Odderskær.
Han leder lærkeprojektet, som de seneste to forår har beskæftiget to mand i felten i tre måneder. Feltfolkene finder, markerer og holder opsyn med lærkerederne på de to marker med vårhvede, som er grundlaget for forskningen, der er betalt af Miljøstyrelsen via midler fra pesticidafgifterne.
DMU's mænd i marken tjekker, hvordan reder, æg og lærker reagerer, når tunge maskiner har striglet jorden. Er der ragnarok i rederne, eller klarer fuglene konfrontationen med kornavleren? Det er spørgsmålene.
- Den samlede effekt af strigling på en mark afhænger af, hvor mange reder med æg eller unger, der er på marken, når der strigles. Hvis en rede bliver udsat for strigling, er der en stor risiko for, at den bliver ødelagt. Alt tyder på, at jo tidligere på vækstsæsonen landmanden strigler, desto bedre er det for lærkerne. Et par sanglærker kan få op til 4 kuld i løbet af en sæson. Men fuglene investerer mindst i det tidligste forårskuld, hvor der måske kun er 3 æg i reden, mens de næste kuld har op til 5 æg, siger Peter Odderskær.
Lærkeforskningen hos DMU, Kalø, har blandt andet vist, at de tætteste bestande af sanglærker findes i lysåbne vårafgrøder. Tætte kornmarker, for eksempel med vinterhvede, huser ikke ret mange lærkereder, og raps duer slet ikke som hjemsted for sanglærken.
Det er temperaturen i det tidlige forår, der afgør, hvornår lærkefamilien stifter hjem. En mildning med temperaturer over 10 grader, og redeadfærden kan blive udløst selv i slutningen af marts på steder, hvor der er dækning til reden. I slutningen af april er de fleste lærker i gang.
Det er hannen, som etablerer territoriet i reglen på stort set samme kvadratmeter som året før.
Ligeså stedtro hannen er, ligeså trofast er hunnen. Hun vender tilbage til samme gemal fra året før, hvis det er muligt, og hvis hun det foregående år har haft et yngleforløb med succes. Det har ringmærkning afsløret.
I år fik Danmarks fortrop af lærker en kold skulder, da sne og kulde slog til i marts. Så det blev en hård indledning på ynglesæsonen.
Og i dag, da vi er ude på markerne med udsigt til Kalø Vig, ser Peter Odderskær et fænomen, han aldrig tidligere har oplevet i en lærkerede.
Et forladt kuld med en fem dage gammel unge, hvis blottede ribben titter frem.
- Det er ikke til at sige, hvad der har fortæret dele af ungen, men det er hverken brud eller lækat, som går for at være hovedfjenderne for lærkeungerne i rederne, siger Peter Odderskær.
Dødsfaldet hører under alle omstændigheder til i kategorien af lærkelivets naturlige risici, der ikke betyder noget for bestanden som helhed. Men det gør dyrkningsmetoderne, og næste års
konklusioner i striglings-rapporten kan meget vel komme til at redde lærkeliv.
Læs mere om sanglærken her.
Besøg DMU's hjemmeside.
