Klokkerne ringer for kirkeuglen
tirsdag 28. april 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Den lille charmerende kirkeugle er tæt på at uddø i Danmark. Engang ynglede tusinder af kirkeugler i Jylland og på Fyn. Nu er der kun 12-16 ynglepar tilbage. Men forskere er klar med en redningsplan, skriver bladet Fugle og Natur.
Pressemeddelelse om Fugle & Natur
Politikerne kappes om at sikre livet på landet. Men set fra en kirkeugles perspektiv er der ikke meget liv tilbage.
- Det kryb og kravl, som kirkeuglen lever af. Det er forsvundet fra det danske landbrugsland, siger seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Han har været med i et forskningsprojekt, som har klarlagt årsagerne til kirkeuglens tilbagegang i Danmark.
Den primære årsag er fødemangel i yngletiden. Kirkeuglerne lægger lige så store kuld som før i tiden, nemlig 4-5 æg i gennemsnit. Men yngleparrene fik i snit kun en halv unge på vingerne. De skal producere mindst 2,3 unger pr. par for, at bestanden er stabil.
- Vi prøvede så at fodre uglerne i yngletiden, og det bragte dødeligheden hos ungerne ned fra 80 pct. til kun 20 pct. Derfor er konklusionen ganske klar: Kirkeuglens fødegrundlag i yngletiden er forsvundet, siger Peter Sunde til Fugle og Natur.
Kirkeuglerne spiser store insekter, regnorme, mus, padder og småfugle, som den fanger på jorden.
Undersøgelser viser også, at de sidste danske kirkeugler hovedsagelig søger føde i haver og nær bygninger, selvom disse områder kun udgør en ganske lille del af landbrugslandet.
- Det skyldes, at der ikke længere er fugls føde på marker eller afgræssede arealer i Danmark. Dermed kan kirkeuglen betragtes som en indikatorart på mængden af liv i landskabet: Uglen forsvinder fra landbrugslandet, fordi livet dér er forsvundet, konstaterer Peter Sunde.
Kirkeuglen kan stadig reddes
Men samtidig er forskerne klar med en redningsplan for kirkeuglen. Det kan ske ved avl og udsætning af kirkeugler kombineret med en målrettet forbedring af fødegrundlaget på omkring 100 lokaliteter i kirkeuglens kerneområder i Jylland.
- Rent teknisk kan man sagtens redde kirkeuglen. Hvert par skal bruge 2-3 hektarer. Det giver et samlet behov for 2-300 hektarer fødesøgningsareal totalt. Det er et teknisk spørgsmål, hvordan sådan en naturgenopretning kan gøres bedst og billigst, men det er et politisk spørgsmål, om vi mener, at vi har råd til det, konkluderer Peter Sunde.
I Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er man dog skeptiske overfor forskernes redningsplan for kirkeuglen.
- Vi er modstandere af avl og udsætning af fugle med mindre der er tale om globalt truede arter, og det gælder ikke for kirkeuglen, siger foreningens næstformand Marco Brodde.
- Desuden tvivler vi på, at der er ressourcer til at etablere og fastholde den slags kirkeugle-reservater omkring et stort antal gårde. Man kommer til at skulle opretholde en dialog med en lang række landmænd i al evighed, siger DOF’s næstformand.
- Det er generelle strukturelle ændringer i landbruget, der er behov for. I DOF har vi ikke opgivet at påvirke det politiske system, så lovgivning og tilskudsmuligheder skaber fødemuligheder for både kirkeugler, lærker og viber. Det arbejder vi konstant på, siger Marco Brodde til Fugle og Natur.
Kontakter
Marco Brodde 30351637
Peter Sunde 20630704
- Det kryb og kravl, som kirkeuglen lever af. Det er forsvundet fra det danske landbrugsland, siger seniorforsker Peter Sunde fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.
Han har været med i et forskningsprojekt, som har klarlagt årsagerne til kirkeuglens tilbagegang i Danmark.
Den primære årsag er fødemangel i yngletiden. Kirkeuglerne lægger lige så store kuld som før i tiden, nemlig 4-5 æg i gennemsnit. Men yngleparrene fik i snit kun en halv unge på vingerne. De skal producere mindst 2,3 unger pr. par for, at bestanden er stabil.
- Vi prøvede så at fodre uglerne i yngletiden, og det bragte dødeligheden hos ungerne ned fra 80 pct. til kun 20 pct. Derfor er konklusionen ganske klar: Kirkeuglens fødegrundlag i yngletiden er forsvundet, siger Peter Sunde til Fugle og Natur.
Kirkeuglerne spiser store insekter, regnorme, mus, padder og småfugle, som den fanger på jorden.
Undersøgelser viser også, at de sidste danske kirkeugler hovedsagelig søger føde i haver og nær bygninger, selvom disse områder kun udgør en ganske lille del af landbrugslandet.
- Det skyldes, at der ikke længere er fugls føde på marker eller afgræssede arealer i Danmark. Dermed kan kirkeuglen betragtes som en indikatorart på mængden af liv i landskabet: Uglen forsvinder fra landbrugslandet, fordi livet dér er forsvundet, konstaterer Peter Sunde.
Kirkeuglen kan stadig reddes
Men samtidig er forskerne klar med en redningsplan for kirkeuglen. Det kan ske ved avl og udsætning af kirkeugler kombineret med en målrettet forbedring af fødegrundlaget på omkring 100 lokaliteter i kirkeuglens kerneområder i Jylland.
- Rent teknisk kan man sagtens redde kirkeuglen. Hvert par skal bruge 2-3 hektarer. Det giver et samlet behov for 2-300 hektarer fødesøgningsareal totalt. Det er et teknisk spørgsmål, hvordan sådan en naturgenopretning kan gøres bedst og billigst, men det er et politisk spørgsmål, om vi mener, at vi har råd til det, konkluderer Peter Sunde.
I Dansk Ornitologisk Forening, DOF, er man dog skeptiske overfor forskernes redningsplan for kirkeuglen.
- Vi er modstandere af avl og udsætning af fugle med mindre der er tale om globalt truede arter, og det gælder ikke for kirkeuglen, siger foreningens næstformand Marco Brodde.
- Desuden tvivler vi på, at der er ressourcer til at etablere og fastholde den slags kirkeugle-reservater omkring et stort antal gårde. Man kommer til at skulle opretholde en dialog med en lang række landmænd i al evighed, siger DOF’s næstformand.
- Det er generelle strukturelle ændringer i landbruget, der er behov for. I DOF har vi ikke opgivet at påvirke det politiske system, så lovgivning og tilskudsmuligheder skaber fødemuligheder for både kirkeugler, lærker og viber. Det arbejder vi konstant på, siger Marco Brodde til Fugle og Natur.
Kontakter
Marco Brodde 30351637
Peter Sunde 20630704
