Storken sulter om sommeren i Danmark
onsdag 3. juni 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Store ensartede markflader gør i sommermånederne det danske kulturlandskab til en ugæstfri mur uden fugls føde for den hvide stork. Den folkekære flyver går frem i antal i landene omkring os, men hos os hænger storken med næbbet. DOF efterlyser politisk handling.
Jan Skriver
Mens rapsen har lyst op i optimistisk gult, og græsset har groet over evne efter en kølig og regnfuld maj, ser det sort ud for den hvide stork i Danmark.
Afgrøderne tårner sig op fra slutningen af maj og sommeren ud, og det gør det umuligt for storken at finde sin føde i form af padder, mus, krybdyr og insekter.
- Allerede i maj, når vegetationen i det dyrkede danske landskab når en højde over en snes centimeter, begynder det at blive problematisk for storken at skaffe sig føde. Og kort ind i juni, når kornet tårner sig op over store dele af det danske landbrugsland, bliver landskabet forvandlet til en ubrydelig mur set fra en storks synsvinkel. I to-tre måneder er storken bogstaveligt talt sat på smalkost i Danmark. Det er påfaldende, at landets to ynglepar af hvid stork i Gundsølille på Sjælland og Smedager i Sønderjylland i perioder de seneste ynglesæsoner har måttet fodres med daggamle kyllinger for at klare sig. Fuglene kan ikke finde, hvad de har brug for i vores intensivt dyrkede landskab, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.
I mere end fire årtier har han fulgt udviklingen i den danske storkebestand, der i 1974 talte 40 par.
Fra tusinder til kun 2 ynglepar
De senere år har Danmark blot huset to par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar. Flere af de danske storke har genetisk afsæt i et skånsk storkeprojekt. Fuglene er med andre ord opdrættet på en farm.
I 2008 blev den oprindelige danske storkebestand erklæret uddød. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.
Går frem syd for Danmark
DOF’s storkeekspert noterer, at den hvide stork trives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. I 2014, der generelt var et topår for Europas storke, ynglede 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten.
Alene i landsbyen Bergenhusen cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse var der i juli 22-23 par storke på rederne.
- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed bare få kilometer syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.
Også i det tidligere Østtyskland i Mecklenburg-Vorpommern kan man se et eksempel på, at ændrede driftsformer fra ekstensivt landbrug til stordrift af marker med majs og raps får bestanden af storke til at falde.
Her ynglede for få år siden 1.200 par storke, men da majsen og rapsen begyndte at tårne sig op over stadig større arealer med industrilandbrug, faldt bestanden i løbet af få år til 800 par.
DOF: Vælg politikere, der vil handle
DOF’s formand, Egon Østergaard, efterlyser handling fra landets politikere, så den hvide stork igen kan brede sig som ynglefugl i landbrugslandet.
- Der skal simpelthen være nogle steder i Danmark, hvor naturen har fortrinsret, og hvor det intensive landbrug må tråde et skridt tilbage, for eksempel i og langs vores ådale. Storken trives kun med ekstensivt landbrug, og den behøver store, lysåbne områder med permanente græs- og vådområder, der vedligeholdes med græssende kreaturer eller høslæt, siger formanden og fortsætter:
- Men hvis det ønske skal opfyldes, kræver det, at vi vælger nogle politikere, der vil prioritere naturen og biodiversiteten, siger Egon Østergaard.
Læs debatten på DOF's Facebook-side (alle kan læse med).
Yderligere oplysninger
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Egon Østergaard, formand for DOF, 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Afgrøderne tårner sig op fra slutningen af maj og sommeren ud, og det gør det umuligt for storken at finde sin føde i form af padder, mus, krybdyr og insekter.
- Allerede i maj, når vegetationen i det dyrkede danske landskab når en højde over en snes centimeter, begynder det at blive problematisk for storken at skaffe sig føde. Og kort ind i juni, når kornet tårner sig op over store dele af det danske landbrugsland, bliver landskabet forvandlet til en ubrydelig mur set fra en storks synsvinkel. I to-tre måneder er storken bogstaveligt talt sat på smalkost i Danmark. Det er påfaldende, at landets to ynglepar af hvid stork i Gundsølille på Sjælland og Smedager i Sønderjylland i perioder de seneste ynglesæsoner har måttet fodres med daggamle kyllinger for at klare sig. Fuglene kan ikke finde, hvad de har brug for i vores intensivt dyrkede landskab, siger Hans Skov, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) storkeekspert.
I mere end fire årtier har han fulgt udviklingen i den danske storkebestand, der i 1974 talte 40 par.
Fra tusinder til kun 2 ynglepar
De senere år har Danmark blot huset to par storke og enkelte tilløb til etablering af ynglepar. Flere af de danske storke har genetisk afsæt i et skånsk storkeprojekt. Fuglene er med andre ord opdrættet på en farm.
I 2008 blev den oprindelige danske storkebestand erklæret uddød. Da havde storken ynglet i Danmark uafbrudt siden 1400-tallet i en bestand, der toppede midt i 1800-tallet med op imod 10.000 ynglepar.
Går frem syd for Danmark
DOF’s storkeekspert noterer, at den hvide stork trives umiddelbart syd for den dansk-tyske grænse. I 2014, der generelt var et topår for Europas storke, ynglede 361 par hvide storke i Slesvig-Holsten.
Alene i landsbyen Bergenhusen cirka 50 kilometer fra den dansk-tyske grænse var der i juli 22-23 par storke på rederne.
- Forklaringen på de mange storke og den store frugtbarhed bare få kilometer syd for det danske landskab er enkel. Landbruget syd for Danmark bliver drevet langt mere ekstensivt og storkevenligt med vedvarende græsarealer, høslet og kreaturer i det fri, end det er tilfældet i det danske industrilandbrug. Storken forsvinder, når det varierede landbrug med husdyrhold bliver afløst af moderne mekaniserede storbrug med monokulturer af vidtstrakte kornmarker, raps og majs, der bliver sprøjtet og gødet intensivt, siger Hans Skov.
Også i det tidligere Østtyskland i Mecklenburg-Vorpommern kan man se et eksempel på, at ændrede driftsformer fra ekstensivt landbrug til stordrift af marker med majs og raps får bestanden af storke til at falde.
Her ynglede for få år siden 1.200 par storke, men da majsen og rapsen begyndte at tårne sig op over stadig større arealer med industrilandbrug, faldt bestanden i løbet af få år til 800 par.
DOF: Vælg politikere, der vil handle
DOF’s formand, Egon Østergaard, efterlyser handling fra landets politikere, så den hvide stork igen kan brede sig som ynglefugl i landbrugslandet.
- Der skal simpelthen være nogle steder i Danmark, hvor naturen har fortrinsret, og hvor det intensive landbrug må tråde et skridt tilbage, for eksempel i og langs vores ådale. Storken trives kun med ekstensivt landbrug, og den behøver store, lysåbne områder med permanente græs- og vådområder, der vedligeholdes med græssende kreaturer eller høslæt, siger formanden og fortsætter:
- Men hvis det ønske skal opfyldes, kræver det, at vi vælger nogle politikere, der vil prioritere naturen og biodiversiteten, siger Egon Østergaard.
Læs debatten på DOF's Facebook-side (alle kan læse med).
Yderligere oplysninger
Hans Skov, DOF’s storkeekspert
Mobil: 21 60 72 95
Egon Østergaard, formand for DOF, 31 16 20 30
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
