Gåden om Danmarks unge kongeørne skal afsløres med GPS
torsdag 11. juni 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Mens havørnen breder sig som dansk ynglefugl, er det overraskende og et mysterium, at de få danske kongeørne ikke bliver til flere ynglepar i det danske landskab. Nu skal årets tre kongeørneunger med GPS-sendere på ryggen fortælle, hvor de flyver hen efter ynglesæsonen .
Jan Skriver
Når Danmarks tre ynglepar af kongeørn i sensommeren sender den ny generation på vingerne, vil de tre ørneunger hver have en 100 gram let GPS-sender sat på ryggen som en lille rygsæk.
Senderen, der er drevet af solceller, vil over telefonnettet herefter afsløre, hvor de unge kongeørne flyver hen, og hvordan de benytter det danske landskab.
- Kongeørnen er nu etableret som ynglefugl i Danmark, men som bestand trives den ikke. Vi mangler viden om dens færden for at forstå, om det er mangel på føde, levesteder eller andre faktorer, der forhindrer bestanden i at vokse, siger lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Sammen med Aage V. Jensen Naturfond står Center for Makroøkologi bag forskningsprojektet.
Når de første resultater er i hus, og teknikken har vist sig at fungere, vil alle danskere få mulighed for at følge ørnenes ruter på et kort.
For at beskytte de sjældne rovfugle vil de helt nøjagtige og timeaktuelle koordinater ikke blive vist, men i kraft af GPS-meldingerne vil man på internettet kunne få et overblik over kongeørnenes bevægelser i landskabet fra dag til dag.
DOF undrer sig
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har man i flere år undret sig over, at ynglebestanden af kongeørne i Danmark ikke vokser og er begrænset til tre skovområder i den nordøstlige del af landet. To af ørnenes yngleskove er lukkede for publikum.
- Det er overraskende og lidt af et mysterium, at der ikke yngler flere kongeørne i det danske landskab, end tilfældet er, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen. Det vil sige, at han samler alle data om kongeørne i Danmark og holder nøje øje med udviklingen i bestanden.
- Vi kender kun skæbnen for to af de mange danske kongeørneunger fra 1999 til i dag. Et år fløj en unge fra parret i Hals Nørreskov mod en højspændingsledning og blev dræbt. Og et år blev ungen fra parret på Overgaard ved Mariager Fjord fundet stærkt forkommen ved Tønder nær den dansk-tyske grænse. Det var i 2009, da de gamle Overgaard-ørne pludselig forsvandt, for aldrig siden at blive set. De unge kongeørne, der forulykkede, var begge ringmærkede, derfor er vi sikre på deres oprindelse. Men de andre 29 ørneunger er mere eller mindre sporløst forsvundet. Nu håber vi, at GPS-projektet kan kaste nyt lys over kongeørnenes vilkår i Danmark, siger Tscherning Clausen.
Rovfugleeksperter har tidligere forudsagt, er der burde være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, Vendsyssel og i de store hedeplantager i Midtjylland.
Også flere sydvestjyske heder synes umiddelbart at være oplagte yngleområder for kongeørne. Men indtil nu er yngleforsøg på disse potentielle lokaliteter udeblevet.
Yderligere oplysninger
Tscherning Clausen
DOF’s artscaretaker for kongeørnen
Tlf. 98 31 73 54
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Senderen, der er drevet af solceller, vil over telefonnettet herefter afsløre, hvor de unge kongeørne flyver hen, og hvordan de benytter det danske landskab.
- Kongeørnen er nu etableret som ynglefugl i Danmark, men som bestand trives den ikke. Vi mangler viden om dens færden for at forstå, om det er mangel på føde, levesteder eller andre faktorer, der forhindrer bestanden i at vokse, siger lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Sammen med Aage V. Jensen Naturfond står Center for Makroøkologi bag forskningsprojektet.
Når de første resultater er i hus, og teknikken har vist sig at fungere, vil alle danskere få mulighed for at følge ørnenes ruter på et kort.
For at beskytte de sjældne rovfugle vil de helt nøjagtige og timeaktuelle koordinater ikke blive vist, men i kraft af GPS-meldingerne vil man på internettet kunne få et overblik over kongeørnenes bevægelser i landskabet fra dag til dag.
DOF undrer sig
I Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har man i flere år undret sig over, at ynglebestanden af kongeørne i Danmark ikke vokser og er begrænset til tre skovområder i den nordøstlige del af landet. To af ørnenes yngleskove er lukkede for publikum.
- Det er overraskende og lidt af et mysterium, at der ikke yngler flere kongeørne i det danske landskab, end tilfældet er, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) artscaretaker for kongeørnen. Det vil sige, at han samler alle data om kongeørne i Danmark og holder nøje øje med udviklingen i bestanden.
- Vi kender kun skæbnen for to af de mange danske kongeørneunger fra 1999 til i dag. Et år fløj en unge fra parret i Hals Nørreskov mod en højspændingsledning og blev dræbt. Og et år blev ungen fra parret på Overgaard ved Mariager Fjord fundet stærkt forkommen ved Tønder nær den dansk-tyske grænse. Det var i 2009, da de gamle Overgaard-ørne pludselig forsvandt, for aldrig siden at blive set. De unge kongeørne, der forulykkede, var begge ringmærkede, derfor er vi sikre på deres oprindelse. Men de andre 29 ørneunger er mere eller mindre sporløst forsvundet. Nu håber vi, at GPS-projektet kan kaste nyt lys over kongeørnenes vilkår i Danmark, siger Tscherning Clausen.
Rovfugleeksperter har tidligere forudsagt, er der burde være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, Vendsyssel og i de store hedeplantager i Midtjylland.
Også flere sydvestjyske heder synes umiddelbart at være oplagte yngleområder for kongeørne. Men indtil nu er yngleforsøg på disse potentielle lokaliteter udeblevet.
Yderligere oplysninger
Tscherning Clausen
DOF’s artscaretaker for kongeørnen
Tlf. 98 31 73 54
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00