Skestorken sætter rekord som ynglefugl i Danmark
torsdag 25. juni 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
254 par skestorke sender i disse uger deres unger på vingerne fra 8 kolonier i den danske kystnatur. Danmark er den eksotiske skestorks nordligste yngleområde
Jan Skriver
Trods regn, rusk og kulde både i foråret og forsommeren med flere højvander, der i Vadehavet skyllede rederne i en skestorke-koloni væk, sætter den danske bestand af skestorke rekord i år.
254 ynglepar fordelt på 8 lokaliteter i Jylland skønnes at fostre 500-600 flyvedygtige unger.
I løbet af de næste tre-fire uger vil ungfuglene sammen med deres forældre kunne ses i familieflokke i flere vadehavsområder og fjordlandskaber primært i Vestjylland og Limfjordsområdet.
Men også Mariager Fjord i det østjyske byder på ynglende skestorke og en flok voksne fugle, som søger føde i lavvandede områder ud mod Kattegat.
Øen Høje Sande ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord huser Danmarks største koloni på 108 ynglepar. Mange af fuglene vil sommeren ud kunne opleves i flokke, der søger føde i Skjern Ådalen eller på engene i fuglereservatet Tipperne i Ringkøbing Fjords sydlige del.
Skestorkene fra Høje Sande vil her få selskab af de 18 par, som med held har ynglet på øen Klægbanken i den nordlige del af Ringkøbing Fjord.
I Limfjorden er der registreret 108 par skestorke fordelt på fire kolonier. En af kolonierne ligger i den vestlige del af Limfjorden på en lokalitet, hvor skestorkene ynglede første gang i 2014. I år er der 12 par på denne lokalitet.
I Danmarks ældste skestorke-koloni i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat vest for Aalborg, hvor arten har ynglet uafbrudt siden 1996, er ynglesæsonen mislykkedes på Vår Holm.
Cirka 50 par skestorke fik i det tidlige forår deres æg ædt af ræv.
Til gengæld har 42 ynglepar på den nærliggende Hornsgård Holm haft en frugtbar sæson fri for rovdyr og forstyrrelser.
På øen Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet nær Esbjerg har der været 19 ynglepar. Flere end 100 skestorke er talt på Langli og Skallingen, hvor der i år er set bemærkelsesværdigt mange skestorke, oplyser Bjarne Slaikjær fra Naturstyrelsen.
Formentlig har de skestorke, der etablerede sig tidligt på Langli, fået deres reder og æg oversvømmet af højvande, hvorfor ynglefuglene er blevet færre og forsinkede i år. I forbindelse med storm og kuling har Vadehavsregionen været ramt af flere højvander i foråret 2015, og ekstremt højvande går ofte hårdt ud over fugle, som yngler kystnært.
Skestorken er blevet dansk
Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.
- Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse. Nu har den efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er formentlig kommet for at blive et fast element i vores natur, siger Knud Flensted, biolog i DOF.
I løbet af de seneste knap to årtier har skestorken ynglet på 11 forskellige lokaliteter i Jylland.
En større geografisk spredning af kolonierne gør arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv.
Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af ræv, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne, så fremgangen kan fortsætte.
- Skestorken er ikke kun begunstiget af klimaforandringer i artens favør, den nyder utvivlsomt også godt af mindre efterstræbelse i sine træk- og overvintringsområder, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog
Mobil: 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
254 ynglepar fordelt på 8 lokaliteter i Jylland skønnes at fostre 500-600 flyvedygtige unger.
I løbet af de næste tre-fire uger vil ungfuglene sammen med deres forældre kunne ses i familieflokke i flere vadehavsområder og fjordlandskaber primært i Vestjylland og Limfjordsområdet.
Men også Mariager Fjord i det østjyske byder på ynglende skestorke og en flok voksne fugle, som søger føde i lavvandede områder ud mod Kattegat.
Øen Høje Sande ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord huser Danmarks største koloni på 108 ynglepar. Mange af fuglene vil sommeren ud kunne opleves i flokke, der søger føde i Skjern Ådalen eller på engene i fuglereservatet Tipperne i Ringkøbing Fjords sydlige del.
Skestorkene fra Høje Sande vil her få selskab af de 18 par, som med held har ynglet på øen Klægbanken i den nordlige del af Ringkøbing Fjord.
I Limfjorden er der registreret 108 par skestorke fordelt på fire kolonier. En af kolonierne ligger i den vestlige del af Limfjorden på en lokalitet, hvor skestorkene ynglede første gang i 2014. I år er der 12 par på denne lokalitet.
I Danmarks ældste skestorke-koloni i Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat vest for Aalborg, hvor arten har ynglet uafbrudt siden 1996, er ynglesæsonen mislykkedes på Vår Holm.
Cirka 50 par skestorke fik i det tidlige forår deres æg ædt af ræv.
Til gengæld har 42 ynglepar på den nærliggende Hornsgård Holm haft en frugtbar sæson fri for rovdyr og forstyrrelser.
På øen Langli i Ho Bugt i den nordlige del af Vadehavet nær Esbjerg har der været 19 ynglepar. Flere end 100 skestorke er talt på Langli og Skallingen, hvor der i år er set bemærkelsesværdigt mange skestorke, oplyser Bjarne Slaikjær fra Naturstyrelsen.
Formentlig har de skestorke, der etablerede sig tidligt på Langli, fået deres reder og æg oversvømmet af højvande, hvorfor ynglefuglene er blevet færre og forsinkede i år. I forbindelse med storm og kuling har Vadehavsregionen været ramt af flere højvander i foråret 2015, og ekstremt højvande går ofte hårdt ud over fugle, som yngler kystnært.
Skestorken er blevet dansk
Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.
- Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse. Nu har den efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er formentlig kommet for at blive et fast element i vores natur, siger Knud Flensted, biolog i DOF.
I løbet af de seneste knap to årtier har skestorken ynglet på 11 forskellige lokaliteter i Jylland.
En større geografisk spredning af kolonierne gør arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv.
Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af ræv, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne, så fremgangen kan fortsætte.
- Skestorken er ikke kun begunstiget af klimaforandringer i artens favør, den nyder utvivlsomt også godt af mindre efterstræbelse i sine træk- og overvintringsområder, siger Knud Flensted.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog
Mobil: 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
