Bramgåsen trækker med brask og bram
torsdag 15. oktober 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Læg nakken tilbage og luk op for sanserne for der kommer gæs. I denne tid trækker titusinder af bramgæs over Danmark på vej mod Vadehavet og Holland.
Jan Skriver
Som himmelske hunde flyver bramgæs bjæffende over os i tusindtal i disse uger. De gøende gæs kommer fra Arktis og tager måske en kort mellemlanding hos os, inden deres rejse går videre mod sydvest.
- Man kan høre bramgæs trække både om dagen og om natten. Det generelle mønster er, at bramgæssene flyver over en bred front mod sydvest i Østersøregionen, men rigtig mange rammer i denne tid vores kyster omkring den sydlige del af København og Køge og Faxe Bugt, siger Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
10. oktober blev der for eksempel noteret knap 40.000 bramgæs, der fløj over Kongelundsområdet og den sydlige del af Amager.
Og 6.10 blev 28.000 trækkende bramgæs registreret ved Feddet, Præstø Fjord.
En uge forinden var 42.000 bramgæs fløjet vestpå forbi Dovns Klint på Langelands sydlige kyst.
- Stevns, Præstø Fed, Gedser, Hyllekrog og i særlig grad Sydlangeland er rigtig gode lokaliteter for det storslåede gåsetræk, der topper i første halvdel af oktober. Kraftige vinde fra syd og sydøst kan dog sprede trækket, så man oplever flokkevis af bramgæs mange steder i Danmark, dog primært i den sydlige halvdel, siger Allan Gudio Nielsen.
De bramgæs, der ses i Danmark i store antal netop nu, hører til den russisk-baltiske bestand, hvor hovedparten yngler på øer i Hvidehavet nord for Rusland. I løbet af oktober trækker disse gæs til Holland, Tyskland og de senere år i stigende grad til Danmark for at raste i og nær Vadehavet.
Mere om bramgås under video med nogle af årets bramgæs, optaget på Amager ved København:
Gigantisk gåsesucces
Bramgåsen repræsenterer en af de største succeshistorier på fuglefronten de senere årtier.
Omkring 1970 talte den nordrussiske bestand af bramgæs blot 40.000-50.000 individer, men særligt fra slutningen af 1980’erne slog tendensen til en markant fremgang igennem. Og bestanden er mere end 20-doblet på godt tre årtier.
I vinteren 2014/2015 blev den russisk-baltiske bestand af bramgæs skønnet til at tælle cirka 1.200.000 individer.
Fremgangen tager blandt andet afsæt i, at bramgåsen siden 1972 har været fredet i sine overvintringsområder. Desuden har et internationalt netværk af reservater til vandfugle været til gunst for gæssene.
Mildere vintre, der generelt byder på mere føde for vegetarer i landskabet, betyder formentlig, at fremgangen vil fortsætte.
Desuden er forholdene på ynglepladserne mod nordøst blevet bedre. Der bliver ikke som tidligere øvet massiv rovdrift mod gæssene, mens de ruger.
Bestanden ganget med 100
Også Svalbard-bestanden af bramgæs, der trækker til den vestlige del af Skotland for at overvintre, og derfor ikke berører Danmark, har haft fremgang.
Måske er det den mest bemærkelsesværdige gåsefremgang af dem alle.
I 1940’erne balancerede denne delbestand af bramgåsen på kanten af udryddelse, da blot 300 bramgæs var tilbage på den arktiske øgruppe. En alt for voldsom efterstræbelse fra fangstmænd havde reduceret ynglebestandene til et minimum.
Da rovdriften blev stoppet, kvitterede bramgåsen med en fremgang, der var til at få øje på. I slutningen af 1990’erne blev Svalbard-bestanden opgjort til flere end 30.000 individer, og senest lyder et estimat på 38.000 fugle.
I løbet af et halvt århundrede er bestanden på Svalbard rundt regnet blevet mere end 100 gange større end dengang, den nåede sit lavpunkt.
Rekord i gåsegæster
Verdens tredje bestand af bramgæs yngler i Østgrønland, hvor bestanden er mangedoblet i løbet af de seneste tre-fire årtier, så der i dag findes omkring 81.000 bramgæs i denne region. De holder vinter i Irland og den vestlige del af Skotland.
Men det er den nordrussiske bestand af bramgæs, som vi i Danmark får besøg af, der har dannet grundlag for den nye tendens, hvor gæs, som man troede udelukkende var arktiske, rykker mod syd og vest for at yngle i Europa, fordi de har fået fred og ro til det.
Engang blev gæssene bogstaveligt talt fordrevet fra Nordvesteuropa og landene omkring Østersøen, så de kun kunne være i fred i øde, mennesketomme arktiske egne.
Nu er de tilbage i deres gamle land med fornyet styrke.
VIDEO: Bramgåsen - trækgæsten fra Arktis (2014)
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Allan Gudio Nielsen, naturvejleder, Fugleværnsfonden
Tlf. 20 89 09 09
- Man kan høre bramgæs trække både om dagen og om natten. Det generelle mønster er, at bramgæssene flyver over en bred front mod sydvest i Østersøregionen, men rigtig mange rammer i denne tid vores kyster omkring den sydlige del af København og Køge og Faxe Bugt, siger Allan Gudio Nielsen, der er naturvejleder i Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
10. oktober blev der for eksempel noteret knap 40.000 bramgæs, der fløj over Kongelundsområdet og den sydlige del af Amager.
Og 6.10 blev 28.000 trækkende bramgæs registreret ved Feddet, Præstø Fjord.
En uge forinden var 42.000 bramgæs fløjet vestpå forbi Dovns Klint på Langelands sydlige kyst.
- Stevns, Præstø Fed, Gedser, Hyllekrog og i særlig grad Sydlangeland er rigtig gode lokaliteter for det storslåede gåsetræk, der topper i første halvdel af oktober. Kraftige vinde fra syd og sydøst kan dog sprede trækket, så man oplever flokkevis af bramgæs mange steder i Danmark, dog primært i den sydlige halvdel, siger Allan Gudio Nielsen.
De bramgæs, der ses i Danmark i store antal netop nu, hører til den russisk-baltiske bestand, hvor hovedparten yngler på øer i Hvidehavet nord for Rusland. I løbet af oktober trækker disse gæs til Holland, Tyskland og de senere år i stigende grad til Danmark for at raste i og nær Vadehavet.
Mere om bramgås under video med nogle af årets bramgæs, optaget på Amager ved København:
Gigantisk gåsesucces
Bramgåsen repræsenterer en af de største succeshistorier på fuglefronten de senere årtier.
Omkring 1970 talte den nordrussiske bestand af bramgæs blot 40.000-50.000 individer, men særligt fra slutningen af 1980’erne slog tendensen til en markant fremgang igennem. Og bestanden er mere end 20-doblet på godt tre årtier.
I vinteren 2014/2015 blev den russisk-baltiske bestand af bramgæs skønnet til at tælle cirka 1.200.000 individer.
Fremgangen tager blandt andet afsæt i, at bramgåsen siden 1972 har været fredet i sine overvintringsområder. Desuden har et internationalt netværk af reservater til vandfugle været til gunst for gæssene.
Mildere vintre, der generelt byder på mere føde for vegetarer i landskabet, betyder formentlig, at fremgangen vil fortsætte.
Desuden er forholdene på ynglepladserne mod nordøst blevet bedre. Der bliver ikke som tidligere øvet massiv rovdrift mod gæssene, mens de ruger.
Bestanden ganget med 100
Også Svalbard-bestanden af bramgæs, der trækker til den vestlige del af Skotland for at overvintre, og derfor ikke berører Danmark, har haft fremgang.
Måske er det den mest bemærkelsesværdige gåsefremgang af dem alle.
I 1940’erne balancerede denne delbestand af bramgåsen på kanten af udryddelse, da blot 300 bramgæs var tilbage på den arktiske øgruppe. En alt for voldsom efterstræbelse fra fangstmænd havde reduceret ynglebestandene til et minimum.
Da rovdriften blev stoppet, kvitterede bramgåsen med en fremgang, der var til at få øje på. I slutningen af 1990’erne blev Svalbard-bestanden opgjort til flere end 30.000 individer, og senest lyder et estimat på 38.000 fugle.
I løbet af et halvt århundrede er bestanden på Svalbard rundt regnet blevet mere end 100 gange større end dengang, den nåede sit lavpunkt.
Rekord i gåsegæster
Verdens tredje bestand af bramgæs yngler i Østgrønland, hvor bestanden er mangedoblet i løbet af de seneste tre-fire årtier, så der i dag findes omkring 81.000 bramgæs i denne region. De holder vinter i Irland og den vestlige del af Skotland.
Men det er den nordrussiske bestand af bramgæs, som vi i Danmark får besøg af, der har dannet grundlag for den nye tendens, hvor gæs, som man troede udelukkende var arktiske, rykker mod syd og vest for at yngle i Europa, fordi de har fået fred og ro til det.
Engang blev gæssene bogstaveligt talt fordrevet fra Nordvesteuropa og landene omkring Østersøen, så de kun kunne være i fred i øde, mennesketomme arktiske egne.
Nu er de tilbage i deres gamle land med fornyet styrke.
VIDEO: Bramgåsen - trækgæsten fra Arktis (2014)
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Allan Gudio Nielsen, naturvejleder, Fugleværnsfonden
Tlf. 20 89 09 09