Er regeringens Naturpakke fyldt med varm luft?
torsdag 5. november 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Debat: Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har siden sin tiltræden haft travlt med at tilgodese landbrugserhvervet på alle mulige måder, mens miljøministeren har været parkeret i skabet. Vi er stillet en Naturpakke i udsigt, men bliver det en snydepakke?
Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening
Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen lægger ikke skjul på, at det er landbrugets vækstdagsorden, der har været regeringens hovedfokus i dette efterår, og at der har været travlhed i det nu sammenstykkede superministerium.
Det ene forslag efter det andet har fået landbruget til at gå rundt med hænderne i skyerne over al denne velvilje og økonomiske støtte på bekostning af natur og miljø.
Også den forrige regering havde efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger landbrugets vækst som førsteprioritet, men den endte dog med at vedtage en vigtig strategi for biodiversitet i form af Naturplan Danmark.
Det nuværende regeringsgrundlag bygger godt nok på at standse tilbagegangen i biodiversitet, men samtidig af-beskyttes 360 km2 enge med et stort naturpotentiale, og der bebudes et serviceeftersyn af strategien for at stoppe tabet af biodiversitet.
Kører man sin bil på værksted for at få foretaget et serviceeftersyn, plejer fejl og mangler at blive udbedret, så bilen efter værkstedsbesøget er bedre end før.
Sjældent oplever man, at et serviceeftersyn forringer værdien, men det er faktisk det, man kan frygte, når man ser, at der i Finansloven for 2016 er skåret ned på Naturplan Danmark. Det tyder ikke på, at der er noget godt i vente med serviceeftersynet. Måske afmonterer man i stedet alle fire dæk, så planen må halte afsted på fælgene.
Ud over forringelser af Naturplan Danmark og ophævelse af randzonerne ønsker regeringen at lempe strandbeskyttelsen, så den økonomiske vækst kan øges i den sårbare kystnatur.
Man må virkelig undre sig, når man ved, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i 2009 selv foreslog et Grønt Danmarkskort i deres Natur- og Miljøplan 2020, der var en del af Grøn Vækst. På samme vis ønskede de tre borgerlige partier for 6 år siden 750 km2 ny natur, heraf 500 km2 randzoner og 130 km2 lavbundsarealer, tilskud til pleje af Natura 2000-områder og 400 km2 § 3-områder, etablering af fem nationalparker, lokale grønne partnerskaber, styrket formidling og adgang til naturen og bedre naturovervågning. Var det bare varm luft dengang?
Regeringens kompensation for af-beskyttelse af enge og opdyrkning af randzonerne langs vandløb og søer er udlæg af 20 pct. statsskov som urørt skov. Et glimrende forslag, hvis det ikke havde været som en handel på Hjallerup Marked, hvor enge og ny natur bliver solgt billigt til landbruget
En Naturpakke er tiltrængt, men må vi ikke snart få løftet en flig af indpakningen, så vi kan se indholdet i overskrifter? Umiddelbart efter valget fik landbruget i fuld åbenhed en stor og indholdsrig landbrugspakke med masser af godter, så det vil klæde miljøministeren snart at fortælle lidt om, hvad danskerne kan forvente sig i naturpakken. Hvis den er lige så indholdsrig som landbrugspakken, kan vi glæde os. Indtil nu ved vi, at der er ’urørt’ statsskov, men vi ved ikke hvor meget og hvornår. Hvad er der mon i resten af pakken?
Forhåbentligt mange flere penge til naturpleje, som også mange landmænd er interesseret i.
Vil Naturpakken neutralisere de mange tilbageslag for naturbeskyttelsen i dette efterår, eller er den ud over lidt mere eller mindre urørt skov bare fyldt med varm luft?
Debatindlæg er bragt på www.altinget.dk 5. november 2015
Det ene forslag efter det andet har fået landbruget til at gå rundt med hænderne i skyerne over al denne velvilje og økonomiske støtte på bekostning af natur og miljø.
Også den forrige regering havde efter Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger landbrugets vækst som førsteprioritet, men den endte dog med at vedtage en vigtig strategi for biodiversitet i form af Naturplan Danmark.
Det nuværende regeringsgrundlag bygger godt nok på at standse tilbagegangen i biodiversitet, men samtidig af-beskyttes 360 km2 enge med et stort naturpotentiale, og der bebudes et serviceeftersyn af strategien for at stoppe tabet af biodiversitet.
Kører man sin bil på værksted for at få foretaget et serviceeftersyn, plejer fejl og mangler at blive udbedret, så bilen efter værkstedsbesøget er bedre end før.
Sjældent oplever man, at et serviceeftersyn forringer værdien, men det er faktisk det, man kan frygte, når man ser, at der i Finansloven for 2016 er skåret ned på Naturplan Danmark. Det tyder ikke på, at der er noget godt i vente med serviceeftersynet. Måske afmonterer man i stedet alle fire dæk, så planen må halte afsted på fælgene.
Ud over forringelser af Naturplan Danmark og ophævelse af randzonerne ønsker regeringen at lempe strandbeskyttelsen, så den økonomiske vækst kan øges i den sårbare kystnatur.
Man må virkelig undre sig, når man ved, at Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti i 2009 selv foreslog et Grønt Danmarkskort i deres Natur- og Miljøplan 2020, der var en del af Grøn Vækst. På samme vis ønskede de tre borgerlige partier for 6 år siden 750 km2 ny natur, heraf 500 km2 randzoner og 130 km2 lavbundsarealer, tilskud til pleje af Natura 2000-områder og 400 km2 § 3-områder, etablering af fem nationalparker, lokale grønne partnerskaber, styrket formidling og adgang til naturen og bedre naturovervågning. Var det bare varm luft dengang?
Regeringens kompensation for af-beskyttelse af enge og opdyrkning af randzonerne langs vandløb og søer er udlæg af 20 pct. statsskov som urørt skov. Et glimrende forslag, hvis det ikke havde været som en handel på Hjallerup Marked, hvor enge og ny natur bliver solgt billigt til landbruget
En Naturpakke er tiltrængt, men må vi ikke snart få løftet en flig af indpakningen, så vi kan se indholdet i overskrifter? Umiddelbart efter valget fik landbruget i fuld åbenhed en stor og indholdsrig landbrugspakke med masser af godter, så det vil klæde miljøministeren snart at fortælle lidt om, hvad danskerne kan forvente sig i naturpakken. Hvis den er lige så indholdsrig som landbrugspakken, kan vi glæde os. Indtil nu ved vi, at der er ’urørt’ statsskov, men vi ved ikke hvor meget og hvornår. Hvad er der mon i resten af pakken?
Forhåbentligt mange flere penge til naturpleje, som også mange landmænd er interesseret i.
Vil Naturpakken neutralisere de mange tilbageslag for naturbeskyttelsen i dette efterår, eller er den ud over lidt mere eller mindre urørt skov bare fyldt med varm luft?
Debatindlæg er bragt på www.altinget.dk 5. november 2015
