Hættemågen taber terræn i Danmark
torsdag 3. december 2015 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Færre fødekilder og græsarealer i landbrugslandet samt flere ræve, mink og store måger på ynglestederne har fået den danske bestand af hættemåger til at rasle ned i antal. Omkring 1980 ynglede 300.000 par hættemåger i Danmark. I 2010 var bestanden faldet til godt 67.000 ynglepar.
Jan Skriver
Hættemågen hænger med sommerhatten og taber i disse år terræn i det danske landskab. Kun omkring en femtedel af det antal ynglende hættemåger, som Danmark husede omkring 1980, er tilbage.
Talstærke kolonier af hættemåger på omkring 10.000 par i de vestjyske fjorde og Limfjorden samt flere store kolonier med over 1.000 par i Roskilde Fjord, på Lolland, Falster og Sydsjælland er helt forsvundet eller er svundet ind til væsentligt mindre kolonier. Og Fyn er næsten rømmet af hættemågen bortset fra enkelte kystkolonier.
- Tilbagegangen for hættemågen har været særligt markant i den sydøstlige del af Danmark. Her er der kun 3-5 procent af tidligere tiders antal hættemåger tilbage på visse egne. Men generelt er de store kolonier fortid overalt i landet, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med Hans Erik Jørgensen, Hans Christensen og Jan Drachmann beskriver Bregnballe i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) udviklingen i den danske hættemågebestand siden 1970.
Det viser sig, at bestanden toppede omkring 1980, hvorefter det gik ned ad bakke for hættemågen. I gennemsnit har der de seneste cirka 30 år været en tilbagegang i antallet af ynglende danske hættemåger på 5 procent om året.
Mindre føde om foråret
- Der er flere forklaringer på den voldsomme tilbagegang, men det ser ud til, at det generelle problem har været knyttet til mangel på føde i nabolaget af de store kolonier. På grund af fødemangel har mågerne haft dårlig ynglesucces, som så har ført til en drastisk reduktion i bestanden, siger Thomas Bregnballe.
- En række gennemgribende ændringer i landbrugsdriften har gjort det sværere at være hættemåge i det danske landskab. Sammenlignet med for årtier siden er der i dag langt færre græsarealer, hvor hættemågen kan finde regnorme, biller og snegle i den periode, hvor den opfostrer sine unger. Mågerne har mistet fourageringsområder netop på den tid af året, hvor de har allermest brug for føde, siger seniorforskeren.
Også landbrugets skifte fra vårsæd til vinterafgrøder har haft en afsmittende negativ indvirkning på hættemågernes ynglebestand.
Tidligere blev store markarealer pløjet om foråret. Når jorden blev vendt, fik hættemågerne et kosttilskud af regnorme, larver, snegle og insekter, lige før de skulle etablere deres kolonier og lægge æg.
Tidligere lukrerede mange kolonier af hættemåger også på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men i dag er farmene bedre afskærmet, så mågerne har mistet adgangen til en fødekilde, hvor der var servering med faste spisetider. Flere af de let tilgængelige ”menneskeskabte” fødekilder er med andre ord blevet færre de senere årtier.
- Det har helt sikkert også betydet noget negativt for hættemågen, at mange øer og holme i disse år er hjemsteder for ræve. Ligesom alle andre arter af kolonirugende kystfugle trives hættemågen ikke med rovdyr som mink, ræv og sikkert også mårhund, der nu lever flere steder i kystnaturen, siger Thomas Bregnballe.
Også sølvmågen spiller visse steder en skurkerolle i historien om hættemågens nedtur. Denne kraftige mågeart har på en række kystlokaliteter vundet kampen om pladsen, og den har flere steder udkonkurreret den klejne hættemåge.
Endelig spiller tilgroning af yngleøer også negativt ind. Hvis afgræsningen bliver opgivet, så der vokser høj vegetation og pilebuske op på en lokalitet, kan hættemågen miste terræn.
Udsigt til stabile tilstande
Thomas Bregnballe forudser, at hastigheden i tilbagegangen i hættemågens danske bestand vil aftage og måske endog lægge sig på et mere stabilt niveau.
- Nye vådområder og naturgenopretninger af søer er til gavn for hættemågen. Særligt hvis der i søerne bliver etableret fugleøer, der kan give mågerne en sikkerhed imod rovdyr. Filsø, Skjern Enge, Vorup Enge ved Randers, Egå Engsø ved Aarhus og Botofte Skovmose på Langeland er eksempler på genskabte lokaliteter, der har været til gunst for hættemågen, siger seniorforskeren.
Hættemåge vigtig for andre fugle
Hættemågen er med sin tilstedeværelse med til at øge biodiversiteten i sine yngleområder. Det øger altid rigdommen af fugle, når der er kolonier af hættemåger, for de små larmende måger fungerer i praksis som et vagtværn til gavn for ynglende vandfugle som for eksempel troldænder og sorthalsede lappedykkere.
Det er også kendt, at en truet art som splitternen er helt afhængig af et tæt naboskab med hættemåger.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 89 20 15 17 - 40 20 32 28
Talstærke kolonier af hættemåger på omkring 10.000 par i de vestjyske fjorde og Limfjorden samt flere store kolonier med over 1.000 par i Roskilde Fjord, på Lolland, Falster og Sydsjælland er helt forsvundet eller er svundet ind til væsentligt mindre kolonier. Og Fyn er næsten rømmet af hættemågen bortset fra enkelte kystkolonier.
- Tilbagegangen for hættemågen har været særligt markant i den sydøstlige del af Danmark. Her er der kun 3-5 procent af tidligere tiders antal hættemåger tilbage på visse egne. Men generelt er de store kolonier fortid overalt i landet, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Sammen med Hans Erik Jørgensen, Hans Christensen og Jan Drachmann beskriver Bregnballe i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT) udviklingen i den danske hættemågebestand siden 1970.
Det viser sig, at bestanden toppede omkring 1980, hvorefter det gik ned ad bakke for hættemågen. I gennemsnit har der de seneste cirka 30 år været en tilbagegang i antallet af ynglende danske hættemåger på 5 procent om året.
Mindre føde om foråret
- Der er flere forklaringer på den voldsomme tilbagegang, men det ser ud til, at det generelle problem har været knyttet til mangel på føde i nabolaget af de store kolonier. På grund af fødemangel har mågerne haft dårlig ynglesucces, som så har ført til en drastisk reduktion i bestanden, siger Thomas Bregnballe.
- En række gennemgribende ændringer i landbrugsdriften har gjort det sværere at være hættemåge i det danske landskab. Sammenlignet med for årtier siden er der i dag langt færre græsarealer, hvor hættemågen kan finde regnorme, biller og snegle i den periode, hvor den opfostrer sine unger. Mågerne har mistet fourageringsområder netop på den tid af året, hvor de har allermest brug for føde, siger seniorforskeren.
Også landbrugets skifte fra vårsæd til vinterafgrøder har haft en afsmittende negativ indvirkning på hættemågernes ynglebestand.
Tidligere blev store markarealer pløjet om foråret. Når jorden blev vendt, fik hættemågerne et kosttilskud af regnorme, larver, snegle og insekter, lige før de skulle etablere deres kolonier og lægge æg.
Tidligere lukrerede mange kolonier af hættemåger også på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men i dag er farmene bedre afskærmet, så mågerne har mistet adgangen til en fødekilde, hvor der var servering med faste spisetider. Flere af de let tilgængelige ”menneskeskabte” fødekilder er med andre ord blevet færre de senere årtier.
- Det har helt sikkert også betydet noget negativt for hættemågen, at mange øer og holme i disse år er hjemsteder for ræve. Ligesom alle andre arter af kolonirugende kystfugle trives hættemågen ikke med rovdyr som mink, ræv og sikkert også mårhund, der nu lever flere steder i kystnaturen, siger Thomas Bregnballe.
Også sølvmågen spiller visse steder en skurkerolle i historien om hættemågens nedtur. Denne kraftige mågeart har på en række kystlokaliteter vundet kampen om pladsen, og den har flere steder udkonkurreret den klejne hættemåge.
Endelig spiller tilgroning af yngleøer også negativt ind. Hvis afgræsningen bliver opgivet, så der vokser høj vegetation og pilebuske op på en lokalitet, kan hættemågen miste terræn.
Udsigt til stabile tilstande
Thomas Bregnballe forudser, at hastigheden i tilbagegangen i hættemågens danske bestand vil aftage og måske endog lægge sig på et mere stabilt niveau.
- Nye vådområder og naturgenopretninger af søer er til gavn for hættemågen. Særligt hvis der i søerne bliver etableret fugleøer, der kan give mågerne en sikkerhed imod rovdyr. Filsø, Skjern Enge, Vorup Enge ved Randers, Egå Engsø ved Aarhus og Botofte Skovmose på Langeland er eksempler på genskabte lokaliteter, der har været til gunst for hættemågen, siger seniorforskeren.
Hættemåge vigtig for andre fugle
Hættemågen er med sin tilstedeværelse med til at øge biodiversiteten i sine yngleområder. Det øger altid rigdommen af fugle, når der er kolonier af hættemåger, for de små larmende måger fungerer i praksis som et vagtværn til gavn for ynglende vandfugle som for eksempel troldænder og sorthalsede lappedykkere.
Det er også kendt, at en truet art som splitternen er helt afhængig af et tæt naboskab med hættemåger.
Yderligere oplysninger
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Thomas Bregnballe, seniorforsker, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Tlf. 89 20 15 17 - 40 20 32 28
