Mangel på planteædere sætter maskinkraft på græs
mandag 15. august 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Færre kreaturer i landskabet kan gøre det nødvendigt at tage maskinkraft i brug i naturplejen for at bevare de åbne, vidtstrakte enge og deres rige fugleliv. På Bygholm Vejle, Danmarks største engflade græsset af kreaturer, er tagrør i stigende grad ved at vandre ind på engen til skade for især vadefugle, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Den ligner en forvokset plæneklipper, som den kommer kørende og kværner tagrør, siv og vildtvoksende vækster.
Og det ser groft ud, når den mekaniske grovæder tygger sig frem på engen. Men missionen handler om at sikre gode levevilkår for kobbersnepper, brushøns, ryler, klyder og et utal af vandfugle, der er knyttet til den åbne engnatur, som i disse år i stigende grad er under tilgroning. Blandt andet fordi riget fattes drøvtyggere på græs.
- Vi begynder at kunne mærke, at den danske kvægbestand er gået så voldsomt tilbage, at det i dag kan være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med græssende dyr til en effektiv naturpleje, siger Mogens Bøgeskov Andersen, der er driftsleder i reservatet Vejlerne, som er ejet af de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde.
- Vi har forberedt os på, at det i fremtiden kan blive endnu sværere at få nok kreaturer til at holde de fuglerige enge åbne. Det har vi gjort ved at købe en specialmaskine, som kan lave naturpleje ved at slå tagrør og fjerne uønskede buske og småtræer. Vi har hentet maskinen hos Halmstad Kommune ved søen Vänern i Sverige, hvor man har erfaringer med naturpleje pr. maskinkraft. Vi vil ikke kun kunne bruge specialmaskinen i Vejlerne. Også i vores område Vorup Enge ved Gudenåen i udkanten af Randers og på arealerne omkring den kommende Vilsted Sø i Vesthimmerland vil vi kunne benytte maskinen som et led i vores naturpleje, siger Mogens Bøgeskov Andersen.
Denne sommer græsser blot 275 kvier på Bygholm Vejle. I rigtig gamle dage - i 1930'erne og langt ind i 50'erne - græssede op til et par tusinde dyr, får, heste og kvier, på den cirka 1.200 hektar store engflade, der er Danmarks største.
- I dag bliver kun den sydlige halvdel af Bygholm-engen afgræsset, og det er urealistisk, at vi kan komme op på tidligere tiders græsningstryk. I 1988, da Skov- og Naturstyrelsen i form af naturplejemidler gav landmændene tilskud til at have dyr på græs, var der 700 kvier på Bygholm Vejle, siger driftslederen i Vejlerne, der noterer, at grågæssene på flere måder har overtaget kreaturernes rolle som naturplejere. I hvert fald i det tidlige forår.
- Bestanden af grågæs i Vejlerne er de seneste år vokset voldsomt til op over cirka 1.500 par. De er med til at holde engens vegetation nede om foråret, når gæslingerne virkelig har brug for føde. Men desværre kan gæssene ikke for alvor holde rørskoven væk, hvor den er ved at vandre ind. Det er her kreaturerne er af uvurderlig værdi. Vi kunne godt bruge flere kvier i Vejlernes randområder og i en række af reservatets vestlige dele. Men vi må nok indstille os på, at plejen af engnaturen de kommende år vil blive en kombination af kreaturer, grågæs og maskinkraft, siger Mogens Bøgeskov Andersen.
Den danske kvægbestand er i dag på 1.596.000 dyr, men kun cirka 1.000.000 af dem er på græs. Og tendensen bevæger sig i retning af flere dyr på stald og færre i det fri. Landmændene med de største kvægbesætninger i dagens konventionelle landbrug sætter ikke længer deres dyr på græs. Derimod stilles der til økologiske mælkeproducenter krav om, at deres dyr skal græsse ude mindst 150 dage om året.
I 1960 var der 3.397.000 stykker kvæg i Danmark. Og dengang gik næsten alle ude i dele af sommerhalvåret og græssede og bidrog til at holde landskabet åbent.
Antallet af kvægbrug er i dag på under 6.000. For et halvt århundrede siden var der cirka det tidobbelte antal kvægbesætninger.
Og det ser groft ud, når den mekaniske grovæder tygger sig frem på engen. Men missionen handler om at sikre gode levevilkår for kobbersnepper, brushøns, ryler, klyder og et utal af vandfugle, der er knyttet til den åbne engnatur, som i disse år i stigende grad er under tilgroning. Blandt andet fordi riget fattes drøvtyggere på græs.
- Vi begynder at kunne mærke, at den danske kvægbestand er gået så voldsomt tilbage, at det i dag kan være vanskeligt at skaffe tilstrækkeligt med græssende dyr til en effektiv naturpleje, siger Mogens Bøgeskov Andersen, der er driftsleder i reservatet Vejlerne, som er ejet af de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde.
- Vi har forberedt os på, at det i fremtiden kan blive endnu sværere at få nok kreaturer til at holde de fuglerige enge åbne. Det har vi gjort ved at købe en specialmaskine, som kan lave naturpleje ved at slå tagrør og fjerne uønskede buske og småtræer. Vi har hentet maskinen hos Halmstad Kommune ved søen Vänern i Sverige, hvor man har erfaringer med naturpleje pr. maskinkraft. Vi vil ikke kun kunne bruge specialmaskinen i Vejlerne. Også i vores område Vorup Enge ved Gudenåen i udkanten af Randers og på arealerne omkring den kommende Vilsted Sø i Vesthimmerland vil vi kunne benytte maskinen som et led i vores naturpleje, siger Mogens Bøgeskov Andersen.
Denne sommer græsser blot 275 kvier på Bygholm Vejle. I rigtig gamle dage - i 1930'erne og langt ind i 50'erne - græssede op til et par tusinde dyr, får, heste og kvier, på den cirka 1.200 hektar store engflade, der er Danmarks største.
- I dag bliver kun den sydlige halvdel af Bygholm-engen afgræsset, og det er urealistisk, at vi kan komme op på tidligere tiders græsningstryk. I 1988, da Skov- og Naturstyrelsen i form af naturplejemidler gav landmændene tilskud til at have dyr på græs, var der 700 kvier på Bygholm Vejle, siger driftslederen i Vejlerne, der noterer, at grågæssene på flere måder har overtaget kreaturernes rolle som naturplejere. I hvert fald i det tidlige forår.
- Bestanden af grågæs i Vejlerne er de seneste år vokset voldsomt til op over cirka 1.500 par. De er med til at holde engens vegetation nede om foråret, når gæslingerne virkelig har brug for føde. Men desværre kan gæssene ikke for alvor holde rørskoven væk, hvor den er ved at vandre ind. Det er her kreaturerne er af uvurderlig værdi. Vi kunne godt bruge flere kvier i Vejlernes randområder og i en række af reservatets vestlige dele. Men vi må nok indstille os på, at plejen af engnaturen de kommende år vil blive en kombination af kreaturer, grågæs og maskinkraft, siger Mogens Bøgeskov Andersen.
Den danske kvægbestand er i dag på 1.596.000 dyr, men kun cirka 1.000.000 af dem er på græs. Og tendensen bevæger sig i retning af flere dyr på stald og færre i det fri. Landmændene med de største kvægbesætninger i dagens konventionelle landbrug sætter ikke længer deres dyr på græs. Derimod stilles der til økologiske mælkeproducenter krav om, at deres dyr skal græsse ude mindst 150 dage om året.
I 1960 var der 3.397.000 stykker kvæg i Danmark. Og dengang gik næsten alle ude i dele af sommerhalvåret og græssede og bidrog til at holde landskabet åbent.
Antallet af kvægbrug er i dag på under 6.000. For et halvt århundrede siden var der cirka det tidobbelte antal kvægbesætninger.
