Lunder dør i Nordsøen og skyller ind på kysten
fredag 18. marts 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Februar-marts 2016 har resulteret i et ekstraordinært stort antal dødfundne lunder på den jyske vestkyst fra Blåvand til Skagen. Dødsfaldene hænger sandsynligvis sammen med mangel på føde i dele af lundernes vinterkvarter i Nordsøen og Skagerrak.
Jan Skriver
Mindst et halvt hundrede lunder er i løbet af februar og de første dage af marts fundet døde på vestkysten af Jylland.
Og enkelte af de små alkefugle med de farvestrålende papegøjenæb er blevet indleveret på Dyrenes Beskyttelses nordjyske vildtplejestationer i Aalbæk og Farstrup.
Fælles for lunderne, både de døde og de svækkede, har været, at de har været tynde og udmagrede.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange ilanddrevne lunder på Vestkysten, som det er dokumenteret fra de senere uger. Det er nærliggende at kæde dødsfaldene sammen med mangel på føde i de områder, hvor lunderne traditionelt opholder sig i Nordsøen og Skagerrak på denne tid af året, siger Jan Durinck, der er biolog og indehaver af konsulentfirmaet Marine Observers, der blandt andet tæller havfugle for naturmyndighederne.
Rapporterne om denne senvinters mange dødfundne lunder fortæller, at der tilsyneladende ikke er olie med i de aktuelle dødsfald. Fuglenes fjerdragter har ikke fejlet noget, men deres fedtdepoter er tomme.
- I lundernes yngletid lever de af tobis og brisling og andre små sildefisk. Hvad fuglene fanger på denne tid af året ved vi ikke helt præcist, men sandsynligvis det samme. Man kan forestille sig, at stimefiskene måske opholder sig andre steder eller i andre havdybder end normalt, hvorfor lunderne mangler føde i deres klassiske vinterfarvande, siger Jan Durinck.
I februar-marts har Jan Durinck og hans kolleger tidligere beregnet, at der opholder sig rundt regnet 3.500 lunder i et aflangt havområde ud for Jammerbugten og nordpå til Skagen og Grenen.
Det er sandsynligvis fra dette område, at strøm og bølger har bragt døde lunder i land på Vestkysten af Jylland.
- Her fra midt i marts vil lunderne i løbet af et par uger sive væk fra deres vinterkvarterer og trække vestpå mod deres ynglepladser på fuglefjeldene i Storbritannien, primært den østlige del af Skotland. I april vil de være væk fra de danske farvande, siger Jan Durinck.
Måske vil en af lunderne blive en kende forsinket, for den er på rekreation på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Farstrup i Vesthimmerland.
Den er endnu ikke kommet til hægterne, efter at den blev fundet meget svækket på stranden ved Blokhus.
- Lunden sad på sandstranden ikke langt fra den strandede finhval, der i slutningen af februar lokkede tusinder af mennesker til Blokhus, fortæller Kristian Mosgaard, der driver Farstrup Vildtplejestation.
- De første dage måtte vi ved hjælp af en pincet made lunden med rejer og fiskestykker. Men nu æder den af egen kraft. Den virker dog endnu for svækket til, at vi tør sætte den ud til havet igen. Vi venter en uge eller to med at udskrive den, siger Kristian Mosgaard.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Jan Durinck, biolog, Marine Observers.
Tlf. 23 96 11 55.
Og enkelte af de små alkefugle med de farvestrålende papegøjenæb er blevet indleveret på Dyrenes Beskyttelses nordjyske vildtplejestationer i Aalbæk og Farstrup.
Fælles for lunderne, både de døde og de svækkede, har været, at de har været tynde og udmagrede.
- Jeg har aldrig tidligere oplevet så mange ilanddrevne lunder på Vestkysten, som det er dokumenteret fra de senere uger. Det er nærliggende at kæde dødsfaldene sammen med mangel på føde i de områder, hvor lunderne traditionelt opholder sig i Nordsøen og Skagerrak på denne tid af året, siger Jan Durinck, der er biolog og indehaver af konsulentfirmaet Marine Observers, der blandt andet tæller havfugle for naturmyndighederne.
Rapporterne om denne senvinters mange dødfundne lunder fortæller, at der tilsyneladende ikke er olie med i de aktuelle dødsfald. Fuglenes fjerdragter har ikke fejlet noget, men deres fedtdepoter er tomme.
- I lundernes yngletid lever de af tobis og brisling og andre små sildefisk. Hvad fuglene fanger på denne tid af året ved vi ikke helt præcist, men sandsynligvis det samme. Man kan forestille sig, at stimefiskene måske opholder sig andre steder eller i andre havdybder end normalt, hvorfor lunderne mangler føde i deres klassiske vinterfarvande, siger Jan Durinck.
I februar-marts har Jan Durinck og hans kolleger tidligere beregnet, at der opholder sig rundt regnet 3.500 lunder i et aflangt havområde ud for Jammerbugten og nordpå til Skagen og Grenen.
Det er sandsynligvis fra dette område, at strøm og bølger har bragt døde lunder i land på Vestkysten af Jylland.
- Her fra midt i marts vil lunderne i løbet af et par uger sive væk fra deres vinterkvarterer og trække vestpå mod deres ynglepladser på fuglefjeldene i Storbritannien, primært den østlige del af Skotland. I april vil de være væk fra de danske farvande, siger Jan Durinck.
Måske vil en af lunderne blive en kende forsinket, for den er på rekreation på Dyrenes Beskyttelses vildtplejestation i Farstrup i Vesthimmerland.
Den er endnu ikke kommet til hægterne, efter at den blev fundet meget svækket på stranden ved Blokhus.
- Lunden sad på sandstranden ikke langt fra den strandede finhval, der i slutningen af februar lokkede tusinder af mennesker til Blokhus, fortæller Kristian Mosgaard, der driver Farstrup Vildtplejestation.
- De første dage måtte vi ved hjælp af en pincet made lunden med rejer og fiskestykker. Men nu æder den af egen kraft. Den virker dog endnu for svækket til, at vi tør sætte den ud til havet igen. Vi venter en uge eller to med at udskrive den, siger Kristian Mosgaard.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Jan Durinck, biolog, Marine Observers.
Tlf. 23 96 11 55.
