Vagtlen vinder frem
onsdag 17. august 2005 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
I løbet af 1990'erne voksede antallet af registrerede vagtler i Danmark støt. Og Sønderjylland har tilsyneladende fået en fast bestand af de små hønsefugle, oplyser Dansk Ornitologisk Forening.
Jan Skriver
Mens agerhønen er gået voldsomt tilbage og næsten er forsvundet fra visse egne, har dens ganske lille slægtning, vagtelen, fremgang.
I 1970'erne blev Europas mindste hønsefugl, der blot er på størrelse med en stær, betegnet som en sjælden gæst her i landet.
I 80'erne gik vagtlen under betegnelsen "fåtallig". I 1990'erne kom så et bestandsmæssigt gennembrud, hvor antallet af vagtler i Danmark hvert år er på adskillige hundreder.
Og nu ser det ud til, at der er en fast bestand af vagtler i flere sønderjyske kommuner.
- Tidligere tiders store årlige udsving i antallet af vagtler ser ud til at være afløst af stabile forekomster, i hvert fald i grænselandet. Jeg har på baggrund af tællinger beregnet, at der i Tinglev Kommune tæt på grænsen sandsynligvis har været langt over 100 syngende vagtel-hanner denne sommer. Går man målrettet til værks, vil man snildt kunne høre 20-30 vagtler i løbet af halvanden time tid på særligt gode lokaliteter. Det var uhørt for et årti siden, siger ornitologen Jesper Tofft, der ofte er på lytteture efter blandt andet vagtler.
Ornitologen skønner, at bestanden af vagtler i de 23 sønderjyske kommuner i disse år tæller 300-500 syngende hanner med de fleste og den største tæthed i Tinglev, Rødekro og Løgumkloster Kommune.
- Generelt er der flest vagtler på tørre, flade, sandede arealer. Leret jord og bakket landskab er ikke det bedste vagtel-terræn. I praksis er det på den sønderjyske hedeslette vest for motorvej E45, at der er større faste forekomster af vagtler her i landet, men også nordpå i Jylland er der ganske givet faste levesteder for vagtler, men her svinger bestanden mere fra år til år, siger Jesper Tofft.
I disse år bliver der hvert år fra maj til september hørt vagtler en lang række steder, primært i Jylland, og stort set altid i lave terræner. Egnene omkring Ribe, Mariager og Randers Fjord, Djursland og flere steder på Skagenhalvøen har vist sig at være gavmilde vagtelterræner. På øerne er vagtelen fortsat fåtallig.
Ornitologen Knud Fredsøe brugte i perioden 2000 til 2003 mange sommernætter på at lytte efter vagtler og skaffe sig et overblik over artens udbredelse i grænselandet.
Han tror, at de senere års vagtel-fremgang hænger sammen med en ændring i fuglenes trækmønster og måske med bedre yngleforhold i de sydeuropæiske lande.
- Danmark er ikke landskabeligt set blevet mere vagtel-venligt, så det er næppe derfor, at vi har fået en fast bestand. Vores vagtler kommer fra Nordafrika og Sydvesteuropa, hvor de fleste allerede har haft et eller flere kuld, inden de når vores breddegrader, siger Knud Fredsøe.
Vagtler kan få første kuld i Marokko eller Spanien tidligt på foråret. Senere trækker de nordpå og får måske andet kuld i Holland. Sidst på sæsonen er vagtlerne så nået til Danmark og tredje kuld.
Ja, frugtbarheden blandt vagtler kan være ganske imponerende, og måske kan ungerne fra årets første kuld nå at blive yngledygtige i samme sæson, som de er født, oplyser Knud Fredsøe.
- Vi kan se, at Danmark så at sige bliver ramt at tre trækbølger af vagtler. Den første indfinder sig i begyndelsen af juni, den næste kommer i de sidste dage af juli, mens tredje trækbølge går over os i disse augustdage. Hvis det lykkes disse august-fugle at stifte familie, vi der være nyklækkede unger midt i september, siger Knud Fredsøe.
Hvis man vil lytte vagtler, skal man alliere sig med et effektivt vækkeur, så man kan være klar i felten ved 4-tiden. Knud Fredsøe har erfaring for, at vagtlerne på denne årstid er mest aktive mellem klokken 4 og 5. Da har de små hønsefugle stort set hele lydbilledet for sig selv på de sandede marker ofte med korn, hvor de holder til.
Ringmærkning har vist, at jo nordligere man kommer i vagtelens udbredelsesområde, desto større overvægt af hanner er der. I Danmark menes der at være 7 hanner for hver hun. Så sensommerens vagtelsang er ramme alvor for de mange bejlere til de få hunner.
I 1800-tallet ynglede vagtelen ret almindeligt i Danmark. Også i 1930'erne, da somrene var tørre og varme, var der mange vagtler i landet, men derefter har arten mest optrådt invasionsagtigt med 1964, 1983, 1989 og 1995 som de helt store år med masser af vagtler.
Men nu har hønsefuglen, som de færreste nogensinde har set, tilsyneladende slået sig fast ned i det sydlige Jylland.
Se de seneste observationer af vagtel her.
I 1970'erne blev Europas mindste hønsefugl, der blot er på størrelse med en stær, betegnet som en sjælden gæst her i landet.
I 80'erne gik vagtlen under betegnelsen "fåtallig". I 1990'erne kom så et bestandsmæssigt gennembrud, hvor antallet af vagtler i Danmark hvert år er på adskillige hundreder.
Og nu ser det ud til, at der er en fast bestand af vagtler i flere sønderjyske kommuner.
- Tidligere tiders store årlige udsving i antallet af vagtler ser ud til at være afløst af stabile forekomster, i hvert fald i grænselandet. Jeg har på baggrund af tællinger beregnet, at der i Tinglev Kommune tæt på grænsen sandsynligvis har været langt over 100 syngende vagtel-hanner denne sommer. Går man målrettet til værks, vil man snildt kunne høre 20-30 vagtler i løbet af halvanden time tid på særligt gode lokaliteter. Det var uhørt for et årti siden, siger ornitologen Jesper Tofft, der ofte er på lytteture efter blandt andet vagtler.
Ornitologen skønner, at bestanden af vagtler i de 23 sønderjyske kommuner i disse år tæller 300-500 syngende hanner med de fleste og den største tæthed i Tinglev, Rødekro og Løgumkloster Kommune.
- Generelt er der flest vagtler på tørre, flade, sandede arealer. Leret jord og bakket landskab er ikke det bedste vagtel-terræn. I praksis er det på den sønderjyske hedeslette vest for motorvej E45, at der er større faste forekomster af vagtler her i landet, men også nordpå i Jylland er der ganske givet faste levesteder for vagtler, men her svinger bestanden mere fra år til år, siger Jesper Tofft.
I disse år bliver der hvert år fra maj til september hørt vagtler en lang række steder, primært i Jylland, og stort set altid i lave terræner. Egnene omkring Ribe, Mariager og Randers Fjord, Djursland og flere steder på Skagenhalvøen har vist sig at være gavmilde vagtelterræner. På øerne er vagtelen fortsat fåtallig.
Ornitologen Knud Fredsøe brugte i perioden 2000 til 2003 mange sommernætter på at lytte efter vagtler og skaffe sig et overblik over artens udbredelse i grænselandet.
Han tror, at de senere års vagtel-fremgang hænger sammen med en ændring i fuglenes trækmønster og måske med bedre yngleforhold i de sydeuropæiske lande.
- Danmark er ikke landskabeligt set blevet mere vagtel-venligt, så det er næppe derfor, at vi har fået en fast bestand. Vores vagtler kommer fra Nordafrika og Sydvesteuropa, hvor de fleste allerede har haft et eller flere kuld, inden de når vores breddegrader, siger Knud Fredsøe.
Vagtler kan få første kuld i Marokko eller Spanien tidligt på foråret. Senere trækker de nordpå og får måske andet kuld i Holland. Sidst på sæsonen er vagtlerne så nået til Danmark og tredje kuld.
Ja, frugtbarheden blandt vagtler kan være ganske imponerende, og måske kan ungerne fra årets første kuld nå at blive yngledygtige i samme sæson, som de er født, oplyser Knud Fredsøe.
- Vi kan se, at Danmark så at sige bliver ramt at tre trækbølger af vagtler. Den første indfinder sig i begyndelsen af juni, den næste kommer i de sidste dage af juli, mens tredje trækbølge går over os i disse augustdage. Hvis det lykkes disse august-fugle at stifte familie, vi der være nyklækkede unger midt i september, siger Knud Fredsøe.
Hvis man vil lytte vagtler, skal man alliere sig med et effektivt vækkeur, så man kan være klar i felten ved 4-tiden. Knud Fredsøe har erfaring for, at vagtlerne på denne årstid er mest aktive mellem klokken 4 og 5. Da har de små hønsefugle stort set hele lydbilledet for sig selv på de sandede marker ofte med korn, hvor de holder til.
Ringmærkning har vist, at jo nordligere man kommer i vagtelens udbredelsesområde, desto større overvægt af hanner er der. I Danmark menes der at være 7 hanner for hver hun. Så sensommerens vagtelsang er ramme alvor for de mange bejlere til de få hunner.
I 1800-tallet ynglede vagtelen ret almindeligt i Danmark. Også i 1930'erne, da somrene var tørre og varme, var der mange vagtler i landet, men derefter har arten mest optrådt invasionsagtigt med 1964, 1983, 1989 og 1995 som de helt store år med masser af vagtler.
Men nu har hønsefuglen, som de færreste nogensinde har set, tilsyneladende slået sig fast ned i det sydlige Jylland.
Se de seneste observationer af vagtel her.
