Ny Danmarksrekord i tidlige gæslinger
onsdag 13. april 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Fredag 1. april blev Danmarks formentlig tidligste kuld af grågæs set i Gentofte Sø ved København. De næste dage vil det vrimle med gæslinger på gåselokaliteter over store dele af landet. Tidlige gåsekuld er et af mange tegn på ændringer i klimaet
Jan Skriver
Gulgrønne gæslinger i gåsegang viser sig i disse dage på mange af Danmarks ynglepladser for grågæs. Og foråret 2016 har givet en rekordtidlig observation af grågæslinger.
Allerede fredag 1. april rapporterede biologen Hans Meltofte et kuld gæslinger fra Gentofte Sø. Da han vurderede gæslingerne til at være mindst et døgn gamle, er kuldet således klækket en af de sidste dage af marts.
Der er dermed tale om det formentlig tidligst registrerede kuld af grågæs i Danmark nogensinde. De tidlige danske gæslinger er en lille brik i det globale billede, der tegner sig af klimaændringernes indvirkning på fauna og flora.
- Overalt i verden ser vi i disse år vidnesbyrd om, at trækfugle ankommer tidligere og tidligere, mens planter blomstrer uger før det var normalt for årtier siden. Også mange insekter kommer generelt frem efter vinteren flere uger tidligere, end det var reglen for få år siden, siger Hans Meltofte, der arbejder som seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Fænologien, der er læren om tidspunktet for periodiske, årligt tilbagevendende livsytringer hos planter og dyr, ændrer sig. Og hvad der i 1980’erne stod i lærebøgerne om løvspring, blomstring, æglægning, fugletræk og vinterdvale holder sjældent i 2016.
Vejr og vind er rejseledere
- Ændringer i fænologien er det første tegn på effekterne af de klimaforandringer, der er i gang. Først senere begynder arterne at ændre deres udbredelsesområde, så de rykker nordpå og tager nyt land i besiddelse i takt med et varmere klima. Vi kan tydeligt aflæse, at vejrtrækfugle, der fra ynglesæson til ynglesæson lader vejret afgøre, hvornår de trækker, ankommer markant tidligere til Danmark end for årtier siden. Det samme gør sig derimod ikke gældende for datotrækkerne, der trækker pr. instinkt og først flyver fra deres vinterkvarterer i syd, når solhøjde og daglængde fortæller dem, at det er tid, siger Hans Meltofte.
Lange tidsserier, hvor ankomst og afgang af trækfuglearter bliver nøje overvåget og noteret på forskningsstationer og fuglestationer, er med til at belyse, hvordan klimaændringer påvirker fuglene.
Udsigt til gåsekuld landet over
I 2015 blev der ligesom dette forår noteret tidlige danske grågæslinger, da årets første blev set 3. april af ornitologen Hanne Kapala i Utterslev Mose ved København.
Rekorden er nu rykket et par dage frem i kalenderen med observationen fra Gentofte Sø. Og den københavnske ornitolog Henning Jensen, der har studeret gæs i Utterslev Mose og Gentofte Sø i 55 år, har også noteret rekorden. 2016-sæsonen repræsenterer det tidligste han nogensinde har oplevet med hensyn til gæslinger.
Også Langeland bød i år på tidlige grågæslinger. 5. april blev et dusin nyklækkede gæslinger set i Botofte Skovmose på Langeland.
Alle observationer bliver rapporteret til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle observationer af fugle fra hele landet, så derfor kan man fra år til år se forskellene i klækningstidspunkterne.
De næste dage vil der være lagt op til grågæslinger på en lang række af grågåsens ynglelokaliteter primært i den østlige og sydlige del af landet.
Mange års forskning i grågæs i blandt andet Utterslev Mose har vist, at grågåsen i reglen først parrer sig, når der er åbent vand på ynglestederne.
Rugetiden er cirka 28 dage for en grågås, og efter milde vintre som den forgangne er det i første halvdel af april, at de tidligste gæslinger som regel viser sig.
Efter meget hårde og lange vintre skal man i reglen et stykke ind i maj for at opleve årets første gåsekuld på græs.
De gulgrønne gæslinger viser sig på åbne arealer for at græsse med deres forældre. De vegetariske fugle går efter de proteinrige skud af græsser og vandplanter.
Gak til Utterslev og se gæs
Mange ornitologer følger de tillidsfulde grågæs i Utterslev Mose. Her er gæslingerne fra 3. april 2015 formentlig de tidligste, der er konstateret på denne ynglelokalitet, mens mosens seneste kuld først dukkede frem på græsset 12. maj 1996 efter en hård vinter med isdække på søerne et stykke ind i april.
Også i reservatet Vejlerne i Nordvestjylland er bestanden af grågæs fulgt i årtier. Gæssene blev fulgt særligt nøje i den godt 25 år lange periode fra 1978, da området husede en statslig Feltstation.
I Vejlerne ligger observationerne af forårets første gæslinger inden for et tidsinterval på mere end tre uger i april.
De tidligste grågæslinger i Vejlerne er fra 4. april 1990 og 2000. Det var efter grønne og meget milde vintre.
Det seneste med grågæslinger i Vejlerne, der huser Danmarks største ynglebestand på mere end 1.400 par, er 27. april. Det var i foråret 2010 efter den lange hårde vinter 2009/2010.
VIDEO: Grågæslinger - grågåsens dunede fugleunger
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Hans Meltofte, biolog
Tlf. 35 35 27 87
Allerede fredag 1. april rapporterede biologen Hans Meltofte et kuld gæslinger fra Gentofte Sø. Da han vurderede gæslingerne til at være mindst et døgn gamle, er kuldet således klækket en af de sidste dage af marts.
Der er dermed tale om det formentlig tidligst registrerede kuld af grågæs i Danmark nogensinde. De tidlige danske gæslinger er en lille brik i det globale billede, der tegner sig af klimaændringernes indvirkning på fauna og flora.
- Overalt i verden ser vi i disse år vidnesbyrd om, at trækfugle ankommer tidligere og tidligere, mens planter blomstrer uger før det var normalt for årtier siden. Også mange insekter kommer generelt frem efter vinteren flere uger tidligere, end det var reglen for få år siden, siger Hans Meltofte, der arbejder som seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet.
Fænologien, der er læren om tidspunktet for periodiske, årligt tilbagevendende livsytringer hos planter og dyr, ændrer sig. Og hvad der i 1980’erne stod i lærebøgerne om løvspring, blomstring, æglægning, fugletræk og vinterdvale holder sjældent i 2016.
Vejr og vind er rejseledere
- Ændringer i fænologien er det første tegn på effekterne af de klimaforandringer, der er i gang. Først senere begynder arterne at ændre deres udbredelsesområde, så de rykker nordpå og tager nyt land i besiddelse i takt med et varmere klima. Vi kan tydeligt aflæse, at vejrtrækfugle, der fra ynglesæson til ynglesæson lader vejret afgøre, hvornår de trækker, ankommer markant tidligere til Danmark end for årtier siden. Det samme gør sig derimod ikke gældende for datotrækkerne, der trækker pr. instinkt og først flyver fra deres vinterkvarterer i syd, når solhøjde og daglængde fortæller dem, at det er tid, siger Hans Meltofte.
Lange tidsserier, hvor ankomst og afgang af trækfuglearter bliver nøje overvåget og noteret på forskningsstationer og fuglestationer, er med til at belyse, hvordan klimaændringer påvirker fuglene.
Udsigt til gåsekuld landet over
I 2015 blev der ligesom dette forår noteret tidlige danske grågæslinger, da årets første blev set 3. april af ornitologen Hanne Kapala i Utterslev Mose ved København.
Rekorden er nu rykket et par dage frem i kalenderen med observationen fra Gentofte Sø. Og den københavnske ornitolog Henning Jensen, der har studeret gæs i Utterslev Mose og Gentofte Sø i 55 år, har også noteret rekorden. 2016-sæsonen repræsenterer det tidligste han nogensinde har oplevet med hensyn til gæslinger.
Også Langeland bød i år på tidlige grågæslinger. 5. april blev et dusin nyklækkede gæslinger set i Botofte Skovmose på Langeland.
Alle observationer bliver rapporteret til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med dagsaktuelle observationer af fugle fra hele landet, så derfor kan man fra år til år se forskellene i klækningstidspunkterne.
De næste dage vil der være lagt op til grågæslinger på en lang række af grågåsens ynglelokaliteter primært i den østlige og sydlige del af landet.
Mange års forskning i grågæs i blandt andet Utterslev Mose har vist, at grågåsen i reglen først parrer sig, når der er åbent vand på ynglestederne.
Rugetiden er cirka 28 dage for en grågås, og efter milde vintre som den forgangne er det i første halvdel af april, at de tidligste gæslinger som regel viser sig.
Efter meget hårde og lange vintre skal man i reglen et stykke ind i maj for at opleve årets første gåsekuld på græs.
De gulgrønne gæslinger viser sig på åbne arealer for at græsse med deres forældre. De vegetariske fugle går efter de proteinrige skud af græsser og vandplanter.
Gak til Utterslev og se gæs
Mange ornitologer følger de tillidsfulde grågæs i Utterslev Mose. Her er gæslingerne fra 3. april 2015 formentlig de tidligste, der er konstateret på denne ynglelokalitet, mens mosens seneste kuld først dukkede frem på græsset 12. maj 1996 efter en hård vinter med isdække på søerne et stykke ind i april.
Også i reservatet Vejlerne i Nordvestjylland er bestanden af grågæs fulgt i årtier. Gæssene blev fulgt særligt nøje i den godt 25 år lange periode fra 1978, da området husede en statslig Feltstation.
I Vejlerne ligger observationerne af forårets første gæslinger inden for et tidsinterval på mere end tre uger i april.
De tidligste grågæslinger i Vejlerne er fra 4. april 1990 og 2000. Det var efter grønne og meget milde vintre.
Det seneste med grågæslinger i Vejlerne, der huser Danmarks største ynglebestand på mere end 1.400 par, er 27. april. Det var i foråret 2010 efter den lange hårde vinter 2009/2010.
VIDEO: Grågæslinger - grågåsens dunede fugleunger
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Hans Meltofte, biolog
Tlf. 35 35 27 87
