Tre rovfugle døde af et forbudt giftstof
fredag 29. april 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Insektgiften carbofuran, der siden 2008 har været forbudt i EU, har krævet tre dødsfald blandt rovfugle nær Nykøbing Falster. En rød glente, en fjeldvåge og en musvåge døde alle med et højt indhold af carbofuran i kroppen. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har anmeldt giftsagen til politiet.
Jan Skriver
De seneste otte år har det overalt i EU været forbudt at bruge giftstoffet carbofuran, der er en hurtigt virkende insektgift.
Alligevel har der de seneste år været adskillige tilfælde i den danske natur, hvor det er dokumenteret, at rovfugle er døde som følge af forgiftning med stoffet.
Nu er det for få dage siden dokumenteret af DTU Veterinærinstituttet, at det illegale carbofuran, der har været forbudt i den danske detailhandel siden 2007, har nok et antal rovfugle på sin samvittighed.
I udkanten af et skovområde mellem Hallerup Skov og Hasselø Nor umiddelbart syd for Nykøbing Falster er der fundet en giftdræbt musvåge, en rød glente og en fjeldvåge.
- Formentlig er giften lagt ud meget tæt på det sted, hvor de tre rovfugle blev fundet døde. Carbofuran virker meget hurtigt, så rovfuglene er næppe fløjet langt væk fra det sted, hvor de har ædt af giften. Carbofuran er også ekstremt giftigt for mennesker. Og vi håber, at politiet hurtigt vil finde ud af, hvem der fortsat ligger inde med og bruger det illegale giftstof, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Giftdræbte ørne og falke
Efter et praj fra Petrine Achton, som ejer det område, hvor de tre rovfugle blev fundet døde, hentede ornitologen Lars Munk, der er caretaker i DOF Storstrøm, rovfuglene efter aftale med politiet.
Forinden havde ejeren af marken, hvor de døde rovfugle blev fundet, anmeldt sit fund.
Rovfuglene blev derpå sendt til analyse hos DTU Veterinærinstituttet, der kunne konstatere, at alle tre havde et meget højt indhold af carbofuran i spiserør og kråse.
At dømme efter de senere års dokumenterede fund af giftdræbte rovfugle, tyder noget på, at der særligt i den østlige del af Danmark er carbofuran i omløb og på lager.
- I sensommeren 2015 blev en tårnfalkefamilie ved Krårup på det nordøstlige Lolland fundet død på grund af carbofuran-forgiftning. Og siden 2010 er 4 havørne og en kongeørn bevisligt bukket under efter at have ædt carbofuranforgiftet føde. Fra de senere år er der også to eksempler på røde glenter, som er døde efter at have fået carbofuran i kroppen. Det er yderst alarmerende, at vi kan dokumentere så mange giftdræbte rovfugle i løbet af få år, siger Knud Flensted.
Dansk Ornitologisk Forening mener, at gerningsmanden bag giftudlægningen bør have fængselsstraf, da handlingen, som har bragt carbofuranen ud i naturen, potentielt har bragt andre personer i livsfare.
Yderligere oplysninger
Knud Flensted, biolog i DOF
Mobil. 21 24 22 75
Lars Munk, ornitolog og caretaker i DOF Storstrøm
Tlf. 23 25 30 91
Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Tlf. 33 28 38 00