DOF: Hvad er regeringens plan for naturen?
fredag 29. april 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
DEBAT Naturen råber på en visionær strategi, og vi har også internationale forpligtelser at leve op til. Alligevel er der ingen plan for at stoppe tabet i biodiversitet, skriver DOF-formand Egon Østergaard.
Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening
I 2010 konstaterede EU’s miljøministre med røde ører, at ingen lande havde formået, trods løfter om det modsatte, at stoppe tabet af biodiversitet inden 2010.
Det var uden tvivl befriende for de forsamlede ministre og embedsfolk, at man så i det mindste kunne blive enige om, at inden 2020 ville man nå det. Blikket blev igen løftet, og de røde ører antog normal farve igen.
Der er nu gået seks år siden biodiversitetskonferencen i Japan, hvor alle landes miljøministre skrev under på Aichi-målene. Ifølge mål nummer 17 skal parterne inden 2015 have udarbejdet, vedtaget og begyndt at implementere nationale biodiversitetsstrategier.
Første skridt er politisk vilje
Den forrige regering vedtog Naturplan Danmark, som samtidig var Danmarks strategi på området. På Naturstyrelsens hjemmeside fremgår det stadig, at denne plan er strategien, men da både randzonerne og forbud mod giftsprøjtning og gødskning af de ellers beskyttede enge er blevet ophævet af den nuværende regering, må man spørge: Hvad og hvor er strategien så?
Ikke nok med at disse elementer er fjernet, regeringen har også reduceret finansieringen af centrale dele af Naturplan Danmark. Til gengæld har regeringen vedtaget en klar, målrettet og finansieret strategi for landbruget i form af landbrugspakken.
En strategi for Danmarks natur, så sjældne og udryddelsestruede arter og naturtyper ikke forsvinder, men får bedre vilkår, kræver ud over biologisk faglighed også strategisk tænkning og vilje til en visionær plan hos vores folketingspolitikere.
Et nationalt kompromis om en strategi, der lægger spor ud for de næste 5-20 års naturforvaltning ville være det allerbedste i stedet for politisk drilleri. I det mindste må vi kræve et svar fra regeringen!
Gør naturpakken til en reel strategi
Det er uklart, om regeringen vil gøre den bebudede Naturpakke, der forhandles bag lukkede døre lige nu, til en strategi også, men det er ikke noget, ministrene har italesat.
Uden en strategi bliver både den korte og den lidt længere indsats en zig-zag-kurs, der bestemt ikke er den bedste investering i fremtidens danske natur.
Derfor, gør Naturpakken til en sådan strategi, der forholder sig til, hvordan de truede arter og naturtyper kan sikres en god udvikling, så vi ikke fortsat mister natur.
De 89 millioner kroner, der er afsat til Naturpakken, er desværre alt for uambitiøst.
Behov for større sammenhæng
Den helt store udfordring er mere plads og mere sammenhæng mellem naturområderne, og det koster, hvis der skal etableres varige tiltag i stedet for midlertidige løsninger.
Brakordningen og senest randzonerne er eksempler på ordninger, der i en kort periode gav lidt natur, men som i et politisk snuptag forsvandt som dug i ørkenen.
Mere plads og sammenhæng er nogle af nøgleordene, og det kan skabes ved for eksempel at opkøbe landbrugsjord, der aldrig skulle have været opdyrket og udlægge områderne til naturformål.
Det kan blive en fordel, både for landmændene og for sammenhængskraften i naturen. Et sted at starte er genopretning af de opdyrkede dele af vores ådale som enge og udlægning af mere urørt skov. Men begge indsatser kræver strategisk tænkning og en plan.
Skal miljøministeren i 2020 ikke sidde med røde ører og nedslået blik endnu en gang, så er der brug for en strategi og en tilstrækkelig finansiering nu, ellers når vi det ikke.
Bragt på www.altinget.dk 29. april 2016
Det var uden tvivl befriende for de forsamlede ministre og embedsfolk, at man så i det mindste kunne blive enige om, at inden 2020 ville man nå det. Blikket blev igen løftet, og de røde ører antog normal farve igen.
Der er nu gået seks år siden biodiversitetskonferencen i Japan, hvor alle landes miljøministre skrev under på Aichi-målene. Ifølge mål nummer 17 skal parterne inden 2015 have udarbejdet, vedtaget og begyndt at implementere nationale biodiversitetsstrategier.
Første skridt er politisk vilje
Den forrige regering vedtog Naturplan Danmark, som samtidig var Danmarks strategi på området. På Naturstyrelsens hjemmeside fremgår det stadig, at denne plan er strategien, men da både randzonerne og forbud mod giftsprøjtning og gødskning af de ellers beskyttede enge er blevet ophævet af den nuværende regering, må man spørge: Hvad og hvor er strategien så?
Ikke nok med at disse elementer er fjernet, regeringen har også reduceret finansieringen af centrale dele af Naturplan Danmark. Til gengæld har regeringen vedtaget en klar, målrettet og finansieret strategi for landbruget i form af landbrugspakken.
En strategi for Danmarks natur, så sjældne og udryddelsestruede arter og naturtyper ikke forsvinder, men får bedre vilkår, kræver ud over biologisk faglighed også strategisk tænkning og vilje til en visionær plan hos vores folketingspolitikere.
Et nationalt kompromis om en strategi, der lægger spor ud for de næste 5-20 års naturforvaltning ville være det allerbedste i stedet for politisk drilleri. I det mindste må vi kræve et svar fra regeringen!
Gør naturpakken til en reel strategi
Det er uklart, om regeringen vil gøre den bebudede Naturpakke, der forhandles bag lukkede døre lige nu, til en strategi også, men det er ikke noget, ministrene har italesat.
Uden en strategi bliver både den korte og den lidt længere indsats en zig-zag-kurs, der bestemt ikke er den bedste investering i fremtidens danske natur.
Derfor, gør Naturpakken til en sådan strategi, der forholder sig til, hvordan de truede arter og naturtyper kan sikres en god udvikling, så vi ikke fortsat mister natur.
De 89 millioner kroner, der er afsat til Naturpakken, er desværre alt for uambitiøst.
Behov for større sammenhæng
Den helt store udfordring er mere plads og mere sammenhæng mellem naturområderne, og det koster, hvis der skal etableres varige tiltag i stedet for midlertidige løsninger.
Brakordningen og senest randzonerne er eksempler på ordninger, der i en kort periode gav lidt natur, men som i et politisk snuptag forsvandt som dug i ørkenen.
Mere plads og sammenhæng er nogle af nøgleordene, og det kan skabes ved for eksempel at opkøbe landbrugsjord, der aldrig skulle have været opdyrket og udlægge områderne til naturformål.
Det kan blive en fordel, både for landmændene og for sammenhængskraften i naturen. Et sted at starte er genopretning af de opdyrkede dele af vores ådale som enge og udlægning af mere urørt skov. Men begge indsatser kræver strategisk tænkning og en plan.
Skal miljøministeren i 2020 ikke sidde med røde ører og nedslået blik endnu en gang, så er der brug for en strategi og en tilstrækkelig finansiering nu, ellers når vi det ikke.
Bragt på www.altinget.dk 29. april 2016
