Færre og færre gråspurve i Danmark
onsdag 11. maj 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Gråspurven er gået markant tilbage som landsbyboernes og landmændenes nære nabo. Til gengæld er skovspurven blevet bymenneskets bedste ven. Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) tællinger af Danmarks almindelige fugle. De såkaldte punkttællinger har i 40 år trukket trends og tendenser ud af den danske fuglefauna.
Jan Skriver
Skovspurven har med flere næblængder overhalet gråspurven som menneskets nære ven og nærmeste nabo i byer og haver.
Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna.
I den aktuelle rapport ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015” bliver resultaterne af de årlige tællinger præsenteret.
Knap 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.
Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad eller ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.
Og her må det konstateres, at gråspurvens kurve dykker. Den folkekære grossenollike, der engang spillede hovedrollen i børnebøgerne om Peter Pjusk, taber terræn, om end den fortsat lokalt er ganske talrig.
I stedet vinder dens nære slægtning skovspurven frem og er for alvor flyttet til byen, hvor den i dag findes i stort set alle haver, parker og grønne områder.
Landbolivet er lukket
- Gråspurven er i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den kan finde frø, spildkorn og fødeemner i tilknytning til husdyr. Nu om dage er mange stalde blevet hermetisk lukket, så gråspurven har svært ved at finde både føde og redesteder. Der er også færre husdyr, som kommer på græs, hvilket mindsker gråspurvens muligheder for at finde føde. Disse faktorer udgør formentlig en del af forklaringen på, at gråspurven er gået meget tilbage, mens skovspurven, der i langt højere grad er en have- og byfugl, er i fremgang, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF.
Fra 1970'erne og et par årtier frem blev den danske bestand af gråspurve på det nærmeste halveret. Den grå eminence blandt Danmarks spurvefugle er dog fortsat almindelig og formentlig lever der her i landet en bestand på op imod en million par.
Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket ind på livet af danskerne.
Bestanden af skovspurve i Danmark blev fordoblet fra cirka 1980 og ti år frem, hvorefter kurven er fladet mere ud.
Skovspurven er bredere i sit valg af levested end gråspurven, og den behøver ikke nødvendigvis at leve side om side med høns, heste og andre husdyr for at finde sin føde. Den lever også i "rene" naturområder langt fra mennesker og byer.
Fakta om punkttællinger:
• DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
• Siden 1976 er 110 arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet.
• 80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne.
• Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.
• Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
• Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet.
• Data fra DOF’s punkttællinger har senest været brugt til at påvise konsekvenser af klimaforandringer for fugle, som tidsskriftet Science skrev om for nylig. Læs mere her
Yderligere oplysninger:
Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Det viser Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) såkaldte punkttællinger, der hvert år tager pulsen på den danske fuglefauna.
I den aktuelle rapport ”Overvågning af de almindelige fuglearter i Danmark 1975-2015” bliver resultaterne af de årlige tællinger præsenteret.
Knap 350 erfarne ornitologer drager hver sommer og vinter af sted på stort set lige så mange ruter jævnt fordelt over hele landet, hvor de registrerer alle de fuglearter, de ser og hører.
Gennem årene tegner rutinetællingerne kurver, der kan pege enten op ad eller ned ad eller måske vise stabile tilstande for rækken af almindelige fuglearter.
Og her må det konstateres, at gråspurvens kurve dykker. Den folkekære grossenollike, der engang spillede hovedrollen i børnebøgerne om Peter Pjusk, taber terræn, om end den fortsat lokalt er ganske talrig.
I stedet vinder dens nære slægtning skovspurven frem og er for alvor flyttet til byen, hvor den i dag findes i stort set alle haver, parker og grønne områder.
Landbolivet er lukket
- Gråspurven er i højere grad end skovspurven knyttet til landbrugslandet, hvor den kan finde frø, spildkorn og fødeemner i tilknytning til husdyr. Nu om dage er mange stalde blevet hermetisk lukket, så gråspurven har svært ved at finde både føde og redesteder. Der er også færre husdyr, som kommer på græs, hvilket mindsker gråspurvens muligheder for at finde føde. Disse faktorer udgør formentlig en del af forklaringen på, at gråspurven er gået meget tilbage, mens skovspurven, der i langt højere grad er en have- og byfugl, er i fremgang, siger Thomas Vikstrøm, der er biolog i DOF.
Fra 1970'erne og et par årtier frem blev den danske bestand af gråspurve på det nærmeste halveret. Den grå eminence blandt Danmarks spurvefugle er dog fortsat almindelig og formentlig lever der her i landet en bestand på op imod en million par.
Skovspurven har tidligere været betragtet som mindre knyttet til bygninger end gråspurven, men de senere årtier er den for alvor rykket ind på livet af danskerne.
Bestanden af skovspurve i Danmark blev fordoblet fra cirka 1980 og ti år frem, hvorefter kurven er fladet mere ud.
Skovspurven er bredere i sit valg af levested end gråspurven, og den behøver ikke nødvendigvis at leve side om side med høns, heste og andre husdyr for at finde sin føde. Den lever også i "rene" naturområder langt fra mennesker og byer.
Fakta om punkttællinger:
• DOF’s punkttællinger er blandt de ældste projekter til fugleovervågning i Europa.
• Siden 1976 er 110 arter af almindelige ynglefugle hvert år blevet talt som led i projektet.
• 80 arter af vinterfugle har været i kikkerten under punkttællingerne.
• Formålet er at opnå viden om den langsigtede udvikling for Danmarks almindelige fuglearter.
• Resultaterne bruges blandt andet af forskere og myndigheder som værktøjer til at følge naturens tilstand.
• Overvågningen af de almindelige danske fugle indgår for eksempel i en samarbejdsaftale mellem DOF og Miljøministeriet.
• Data fra DOF’s punkttællinger har senest været brugt til at påvise konsekvenser af klimaforandringer for fugle, som tidsskriftet Science skrev om for nylig. Læs mere her
Yderligere oplysninger:
Thomas Vikstrøm, biolog
Tlf. 33 28 38 22
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
