Katastrofal ynglesæson for Danmarks hedehøge
onsdag 17. august 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Efter to frugtbare år har 2016 været en nedtur for den truede danske bestand af hedehøge, der primært yngler i Sønderjylland. Kun 8 ynglepar har fået unger på vingerne. Mindst 15 par forlod sidst på foråret deres reder og opgav ynglen. Måske på grund af fødemangel, oplyser Dansk Ornitologisk Forening (DOF) .
Jan Skriver
Hedehøgen hænger med næb og kløer i år, og den i forvejen truede danske ynglebestand har tilsyneladende fået endnu et skub i den forkerte retning på frugtbarhedskurven.
2016 har budt på blot 8 ynglepar med succes, mens mindst 15 par i slutningen af maj forlod deres redeområder og opgav at yngle.
- Det så ellers lovende ud, da hedehøgene ankom til deres sønderjyske yngleområder efter vinteren i Vestafrika. Der blev registreret op imod 30 par, men pludselig i løbet af få dage i slutningen af maj og begyndelsen af juni gik noget galt. Mindst 15 par opgav sæsonen og forlod deres reder, oplyser ornitologen Michael Bødker Clausen.
På vegne af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Hedehøg, der målrettet forsøger at hjælpe den truede rovfugl, er han en flittig mand i felten i den sydlige del af Danmark i maj og det meste af sommeren.
I et samarbejde med andre ornitologer og en lang række landmænd skaffer Michael Bødker Clausen sig overblik over hedehøgens bestand. Og han følger rovfuglene sæsonen igennem. Det har han gjort de seneste 9 år.
- Det er lidt af en gåde, hvorfor hedehøgene trods en lovende start med ét gav op i forsommeren i år. Vejret var ikke specielt dårligt for hedehøge. Måske kan sammenbruddet hos yngleparrene hænge sammen med mangel på føde, hvor mus er det vigtigste fødeemne i fasen op til æglægningen. Også i Holland og Frankrig er det i år gået galt for rigtig mange hedehøge, så noget tyder på, at store dele af Nordvesteuropas bestand har haft en ekstraordinært dårlig ynglesæson, fortæller Michael Bødker Clausen.
Bedrøvelse i Ballum
Danmarks i særklasse bedste lokalitet for hedehøge de senere årtier, Ballum Enge, illustrerer årets danske nedtur for arten. Tidligere kunne engene ved Ballum ud mod Vadehavet huse 10-12 ynglepar af hedehøg. I år dukkede kun 4 par op og etablerede sig. Men de var alle væk i begyndelsen af juni.
- Kun et af de fire par hedehøge i Ballum Enge lagde æg, men det kuld blev præderet. Formentlig af rørhøg eller krage. Reden var med et lavt elhegn sikret imod ræve. Fiaskoen var dermed total i artens danske kerneområde. Selv på Fanø, hvor to par hedehøge etablerede sig efter cirka 20 års fravær på øen, gik det galt. Høj vandstand skyllede æg og unger væk i rederne, og hedehøgene på Fanø fik intet ud af 2016, siger ornitologen fra DOF’s Projekt Hedehøg.
Landmænd bakker op
Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af folkelig opbakning, hjælp omkring rederne og forskning i fuglenes træk.
I det sønderjyske er der stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg og Aabenraa Kommune, Sønderjysk Landboforening, Statens Miljøcenter Ribe og Naturstyrelsen. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, hvor det blandt andet handler om at finde og beskytte rovfuglenes reder, der bliver markeret, så landbrugsmaskiner kan køre uden om dem.
- Jeg møder kun velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. For eksempel kan det ske, at jeg får en SMS fra en landmand, der lige vil fortælle om en observation af en hedehøg på hans mark. Landmændenes opbakning er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
Håb for hedehøgene
Nedturen for Danmarks hedehøge i 2016 kommer efter to frugtbare ynglesæsoner, hvilket sætter årets magre resultat i relief.
Både i 2014 og 2015 ynglede op imod 35 par hedehøge i Sønderjylland, og de fik mange unger på vingerne de to sæsoner.
- Sammenlagt fløj mindst 100 unge hedehøge fra rederne i 2014 og 2015, og dén kendsgerning er med til at give en vis optimisme for de kommende år”, lyder det fra feltornitologen i Projekt Hedehøg.
- Selv om vi nu har fået et dyk i bestandens frugtbarhed her i 2016, vil mange unge hedehøge formentlig og forhåbentlig være klar til at etablere sig som ynglefugle de kommende år. De senere år har Danmarks hedehøge i Sønderjylland haft en tendens til at yngle mere og mere geografisk spredt. Tidligere var det stort set udelukkende marsken i vest og Vadehavsøerne, der husede hedehøgenes reder. Nu benytter rovfuglene også indlandet østpå i Sønderjylland som potentielle yngleområder, fortæller Michael Bødker Clausen.
LÆS OGSÅ: Årsrapport fra Projekt Hedehøg 2015
Yderligere oplysninger:
Michael Bødker Clausen
Mobil: 29 89 15 10
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
2016 har budt på blot 8 ynglepar med succes, mens mindst 15 par i slutningen af maj forlod deres redeområder og opgav at yngle.
- Det så ellers lovende ud, da hedehøgene ankom til deres sønderjyske yngleområder efter vinteren i Vestafrika. Der blev registreret op imod 30 par, men pludselig i løbet af få dage i slutningen af maj og begyndelsen af juni gik noget galt. Mindst 15 par opgav sæsonen og forlod deres reder, oplyser ornitologen Michael Bødker Clausen.
På vegne af Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) Projekt Hedehøg, der målrettet forsøger at hjælpe den truede rovfugl, er han en flittig mand i felten i den sydlige del af Danmark i maj og det meste af sommeren.
I et samarbejde med andre ornitologer og en lang række landmænd skaffer Michael Bødker Clausen sig overblik over hedehøgens bestand. Og han følger rovfuglene sæsonen igennem. Det har han gjort de seneste 9 år.
- Det er lidt af en gåde, hvorfor hedehøgene trods en lovende start med ét gav op i forsommeren i år. Vejret var ikke specielt dårligt for hedehøge. Måske kan sammenbruddet hos yngleparrene hænge sammen med mangel på føde, hvor mus er det vigtigste fødeemne i fasen op til æglægningen. Også i Holland og Frankrig er det i år gået galt for rigtig mange hedehøge, så noget tyder på, at store dele af Nordvesteuropas bestand har haft en ekstraordinært dårlig ynglesæson, fortæller Michael Bødker Clausen.
Bedrøvelse i Ballum
Danmarks i særklasse bedste lokalitet for hedehøge de senere årtier, Ballum Enge, illustrerer årets danske nedtur for arten. Tidligere kunne engene ved Ballum ud mod Vadehavet huse 10-12 ynglepar af hedehøg. I år dukkede kun 4 par op og etablerede sig. Men de var alle væk i begyndelsen af juni.
- Kun et af de fire par hedehøge i Ballum Enge lagde æg, men det kuld blev præderet. Formentlig af rørhøg eller krage. Reden var med et lavt elhegn sikret imod ræve. Fiaskoen var dermed total i artens danske kerneområde. Selv på Fanø, hvor to par hedehøge etablerede sig efter cirka 20 års fravær på øen, gik det galt. Høj vandstand skyllede æg og unger væk i rederne, og hedehøgene på Fanø fik intet ud af 2016, siger ornitologen fra DOF’s Projekt Hedehøg.
Landmænd bakker op
Både i Holland og Danmark er der i en årrække brugt tid, kræfter og ressourcer på at give håndsrækninger til hedehøgene i form af folkelig opbakning, hjælp omkring rederne og forskning i fuglenes træk.
I det sønderjyske er der stor lokal opbakning om Projekt Hedehøg, der er et samarbejde mellem DOF, Tønder, Esbjerg og Aabenraa Kommune, Sønderjysk Landboforening, Statens Miljøcenter Ribe og Naturstyrelsen. Også Dyrenes Beskyttelse bakker op om projektet, hvor det blandt andet handler om at finde og beskytte rovfuglenes reder, der bliver markeret, så landbrugsmaskiner kan køre uden om dem.
- Jeg møder kun velvilje blandt egnens landmænd, der er stolte over at huse hedehøge på deres marker. Mange kontakter mig, så snart de ser rovfuglene slå sig ned et sted. For eksempel kan det ske, at jeg får en SMS fra en landmand, der lige vil fortælle om en observation af en hedehøg på hans mark. Landmændenes opbakning er en uvurderlig hjælp for projektet, siger Michael Bødker Clausen.
Håb for hedehøgene
Nedturen for Danmarks hedehøge i 2016 kommer efter to frugtbare ynglesæsoner, hvilket sætter årets magre resultat i relief.
Både i 2014 og 2015 ynglede op imod 35 par hedehøge i Sønderjylland, og de fik mange unger på vingerne de to sæsoner.
- Sammenlagt fløj mindst 100 unge hedehøge fra rederne i 2014 og 2015, og dén kendsgerning er med til at give en vis optimisme for de kommende år”, lyder det fra feltornitologen i Projekt Hedehøg.
- Selv om vi nu har fået et dyk i bestandens frugtbarhed her i 2016, vil mange unge hedehøge formentlig og forhåbentlig være klar til at etablere sig som ynglefugle de kommende år. De senere år har Danmarks hedehøge i Sønderjylland haft en tendens til at yngle mere og mere geografisk spredt. Tidligere var det stort set udelukkende marsken i vest og Vadehavsøerne, der husede hedehøgenes reder. Nu benytter rovfuglene også indlandet østpå i Sønderjylland som potentielle yngleområder, fortæller Michael Bødker Clausen.
LÆS OGSÅ: Årsrapport fra Projekt Hedehøg 2015
Yderligere oplysninger:
Michael Bødker Clausen
Mobil: 29 89 15 10
Dansk Ornitologisk Forening
Tlf. 33 28 38 00
