Stabil skarvbestand i flere kolonier
onsdag 24. august 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Færre fugle i flere kolonier er de senere år blevet reglen blandt ynglende danske skarver. Den danske bestand af skarver har tilsyneladende stabiliseret sig omkring 31.000 ynglepar. I 2016 har ynglefuglene været fordelt på 83 kolonier, det højeste antal nogensinde i Danmark. Generelt yngler skarven mere geografisk spredt i landet, og kolonierne tæller i gennemsnit færre reder end tidligere.
Jan Skriver
Tiderne med få, men kæmpestore kolonier af ynglende skarver, der kunne tælle op imod 7.000 reder, er tilsyneladende forbi i Danmark.
I disse år yngler skarven i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden, og ynglepladserne ligger geografisk langt mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.
I modsætning til de foregående år er der dog i 2016 sket et hop opad i størrelse af enkelte af kolonierne, især i den sydøstlige del af Danmark.
Det ser ud til at hænge sammen med den invasive fiskeart sortmundet kutling, som har bredt sig eksplosivt i farvandene omkring Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland.
- Sortmundet kutling hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Den stammer fra Sortehavet. Fiskearten har den rette størrelse som bytte for skarver. Det har flere kolonier i den sydøstlige del af landet tilsyneladende lukreret på, så de er blevet større på grund af den rigelige fødemængde af invasive kutlinger, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
DCE samler tallene fra optællingerne af de danske skarvkolonier. Og Thomas Bregnballe har sammen med sin kollega biolog Max Nitschke netop offentliggjort årets ynglefacit i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2016”.
15 procent af rederne reguleret
I år har der været 31.682 ynglepar af skarver fordelt på 83 kolonier, hvilket er 324 flere reder end sidste år. Der er tale om en stigning på 1 procent i forhold til skarvbestanden i 2015.
- De seneste år har bestanden af skarver stabiliseret sig omkring 31.000 ynglepar. I årene 1993-2006 lå bestanden på i gennemsnit cirka 39.000 par, siger Thomas Bregnballe.
I alt er 4.668 skarvreder fordelt på 19 kolonier blevet reguleret i år. Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, eller også er rederne helt blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt væk fra deres redeområder.
Summa summarum er 15 procent af alle danske skarvreder i denne ynglesæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra rederne.
Skarven er overordnet set gået en smule frem i den vestlige og sydøstlige del af Danmark, mens den har været i tilbagegang i den sydvestlige del af Kattegat, i Lillebælt og Det sydfynske Øhav. Dermed er en tendens fra de senere år fortsat. Skarven er i stigende grad blevet ”udkantsdansker”.
- Overordnet set er tendensen, at der foregår en forskydning af skarvens ynglesteder fra de centrale regioner i de indre danske farvande mod vest og sydøst i Danmark, siger Max Nitschke.
Dansk Ornitologisk Forening, DOF, mener, at de nye tal er vigtige at bruge i den til tider ophedet debat om den fiskeædende skarv.
- Bestandsoptællingen understreger, at det ikke er generel bekæmpelse af skarven, som der er brug for, men derimod målrettet afhjælpning af lokale konflikter mellem skarver og truede fiskebestande, siger Knud Flensted, som er biolog i DOF.
LÆS OGSÅ: DOF mener, at miljøministerens skarv-plan går for vidt
SE VIDEO: Skarven må tørre sine vinger
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE
Tlf. 87 15 90 17
Biolog i DOF, Knud Flensted
2124 2275
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
I disse år yngler skarven i væsentligt mindre kolonier end for årtier siden, og ynglepladserne ligger geografisk langt mere spredt i landskabet end tidligere, hvor bestanden var koncentreret omkring få, men hektiske hot spots for de fiskeædende fugle.
I modsætning til de foregående år er der dog i 2016 sket et hop opad i størrelse af enkelte af kolonierne, især i den sydøstlige del af Danmark.
Det ser ud til at hænge sammen med den invasive fiskeart sortmundet kutling, som har bredt sig eksplosivt i farvandene omkring Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland.
- Sortmundet kutling hører ikke naturligt hjemme i Danmark. Den stammer fra Sortehavet. Fiskearten har den rette størrelse som bytte for skarver. Det har flere kolonier i den sydøstlige del af landet tilsyneladende lukreret på, så de er blevet større på grund af den rigelige fødemængde af invasive kutlinger, siger Thomas Bregnballe, der er seniorforsker hos DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
DCE samler tallene fra optællingerne af de danske skarvkolonier. Og Thomas Bregnballe har sammen med sin kollega biolog Max Nitschke netop offentliggjort årets ynglefacit i rapporten ”Danmarks ynglebestand af skarver i 2016”.
15 procent af rederne reguleret
I år har der været 31.682 ynglepar af skarver fordelt på 83 kolonier, hvilket er 324 flere reder end sidste år. Der er tale om en stigning på 1 procent i forhold til skarvbestanden i 2015.
- De seneste år har bestanden af skarver stabiliseret sig omkring 31.000 ynglepar. I årene 1993-2006 lå bestanden på i gennemsnit cirka 39.000 par, siger Thomas Bregnballe.
I alt er 4.668 skarvreder fordelt på 19 kolonier blevet reguleret i år. Med andre ord er æggene i rederne blevet olieret, eller også er rederne helt blevet fjernet. I enkelte tilfælde er skarver blev skudt væk fra deres redeområder.
Summa summarum er 15 procent af alle danske skarvreder i denne ynglesæson blevet reguleret, så der ikke er fløjet unger fra rederne.
Skarven er overordnet set gået en smule frem i den vestlige og sydøstlige del af Danmark, mens den har været i tilbagegang i den sydvestlige del af Kattegat, i Lillebælt og Det sydfynske Øhav. Dermed er en tendens fra de senere år fortsat. Skarven er i stigende grad blevet ”udkantsdansker”.
- Overordnet set er tendensen, at der foregår en forskydning af skarvens ynglesteder fra de centrale regioner i de indre danske farvande mod vest og sydøst i Danmark, siger Max Nitschke.
Dansk Ornitologisk Forening, DOF, mener, at de nye tal er vigtige at bruge i den til tider ophedet debat om den fiskeædende skarv.
- Bestandsoptællingen understreger, at det ikke er generel bekæmpelse af skarven, som der er brug for, men derimod målrettet afhjælpning af lokale konflikter mellem skarver og truede fiskebestande, siger Knud Flensted, som er biolog i DOF.
LÆS OGSÅ: DOF mener, at miljøministerens skarv-plan går for vidt
SE VIDEO: Skarven må tørre sine vinger
Yderligere oplysninger:
Thomas Bregnballe, seniorforsker – DCE
Tlf. 87 15 90 17
Biolog i DOF, Knud Flensted
2124 2275
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
