Dødsfald og kamp om jagtmarkerne hos Danmarks kongeørne
onsdag 7. september 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
2016 har budt på tre døde danske kongeørne i en bestand, der tæller fem par. Årets unge kongeørn fra Høstemark Skov er fundet død, og ørnehunnen er blevet skadet i en kamp om reviret. Desuden kan en savnet han være skudt.
Jan Skriver
Efter en årrække med stabilitet og frugtbarhed blandt Danmarks kongeørne har 2016 budt på flere revirkampe, død og ulykke i bestanden.
Både parret i Høstemark Skov i Lille Vildmose, der er ørnenes danske kerneområde, og et ynglepar i Tofte Skov, ser familiemæssigt ud til at være ramt i hjertekulen.
Formentlig er hunørnen i Høstemark blevet skadet i en kamp med en konkurrerende artsfælle, og har tilsyneladende været så svækket, at hun ikke har kunnet deltage i opfostringen af sin unge, som er død efter at have forladt reden.
Desuden er hannen i et af de to par i Tofte Skov i den sydlige halvdel af Lille Vildmose formentlig død dræbt af haglskud.
I slutningen af august blev årets unge kongeørn fra Høstemark Skov fundet død i skoven. Formentlig er den bukket under af sult, for den var helt udmagret.
- Vi satte en GPS-sender på den unge kongeørn 13. juni, og to uger senere fløj den fra reden. Derefter færdedes den i skoven, og havde et bevægelsesmønster som de fleste unge ørne, der gør sig erfaringer nær deres redested, inden de flyver længere væk. Men 25. august blev ørneungen fundet død. Dens fjerdragt var i perfekt stand, og GPS-senderen sad, som den skulle. Men ørnen var helt udmagret. Den havde ingen fedt på kroppen, og meget taler for, at den er død af sult, siger lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Sammen med Aage V. Jensen Naturfond står Center for Makroøkologi bag et forskningsprojekt med GPS-mærkning af danske kongeørne-unger.
Sendere sladrer om ørneflugt
Mærkningen skal blandt andet afsløre, hvordan ørneungerne færdes i landskabet, når de forlader deres yngleområder.
Indtil nu er 4 unge danske kongeørne blevet udstyret med meget lette GPS-sendere, som har sendt data om deres færden til forskerne.
- Noget tyder på, at den unge kongeørn i Lille Vildmose kan være bukket under som følge af ørnehunnens forsvinden i Høstemark Skov. Sagen er den, at hunnen i yngleparret ikke er set jage og flyve med bytte denne ynglesæson. Derfor har kongeørnehannen formentlig været alene om at skaffe føde til ungen, hvilket tilsyneladende ikke har været nok, siger Anders Tøttrup, der oplyser, at den unge ørn er sendt til obduktion på DTU Veterinærinstituttet.
Hunørnen i Høstemark Skov er sandsynligvis blevet skadet, da et ukendt ørnepar tilsyneladende forsøgte at overtage tronen i den nordlige del af Lille Vildmose. Der er ofte kamp om de mest føderige territorier og jagtmarker blandt de store rovfugle.
Hannen er måske skudt
Også i Tofte Skov er sæsonen endt uden familieforøgelse. Og hannen i parret, der i en årrække har haft sit territorium i den sydlige halvdel af Tofte Skov og Mose, er væk.
- Vi har en mistanke om, at den savnede han fra Tofte Skov kan være den ørn, som i januar 2016 blev set drivende i Lindenborg Å, og som 12. marts blev fundet skyllet i land nær åens udløb i Limfjorden. Efterfølgende viste det sig, at ørnen var dræbt af mindst 20 hagl efter skud fra meget tæt hold. Der blev sendt fjer til DNA-analyse af denne dræbte ørn. Sammenholdt med fjer fundet ved ørnenes redested i Tofte Skov kan analyserne måske opklare, om den skuddræbte ørn virkelig er den manglende fugl fra Tofte, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for kongeørnen.
Det vil sige, at han samler alle data om kongeørne i Danmark og holder nøje øje med udviklingen i bestanden.
Frugtbarhed i Vendsyssel
Mens kongeørnene i Lille Vildmose syd for Limfjorden har haft en broget ynglesæson i år, ser det lysere ud nord for fjorden.
Vendsyssels nye ørnepar i Store Vildmose har fået én unge ud at flyve. Det var ellers frygtet, at det også her ville være gået galt, for en territoriekamp i foråret endte med, at en indtrængende kongeørnehun blev fundet dræbt på en græsfenne nær det nyetablerede ørnepars yngleområde. Den døde ørn lå død og lemlæstet spiddet af klør fra en artsfælle.
- Det lykkedes de nyetablerede kongeørne i Store Vildmose at holde skansen, da en fremmed ørn udfordrede parret, men tabte kampen. Og parret i Store Vildmose er jævnligt set flyve over området. Omkring 10. juli fløj deres unge af reden, fortæller Tscherning Clausen.
Også i Hals Nørreskov i Sydøstvendsyssel har det veletablerede kongeørnepar fået en unge ud at flyve. Der var ellers to unger i reden i foråret, men én er bukket under. Det er dog ikke unormalt, at kun en ørneunge i et tvillingepar klarer at blive flyvefærdig.
Udsigt til nye ørneterræner
Med årets ynglefacit på tre unger er der i alt fostret 37 udfløjne unger i Danmark i perioden 1998-2016. Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.
- Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder. Der burde også være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn. Blandt andet holder en ung kongeørn til i Jyske Ås-området, der kan blive den næste ynglelokalitet, siger Tscherning Clausen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Tscherning Clausen,
DOF’s artscaretaker for kongeørnen
Tlf. 98 31 73 54
Anders Tøttrup, PhD, ørneforsker,
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,
Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 8
Både parret i Høstemark Skov i Lille Vildmose, der er ørnenes danske kerneområde, og et ynglepar i Tofte Skov, ser familiemæssigt ud til at være ramt i hjertekulen.
Formentlig er hunørnen i Høstemark blevet skadet i en kamp med en konkurrerende artsfælle, og har tilsyneladende været så svækket, at hun ikke har kunnet deltage i opfostringen af sin unge, som er død efter at have forladt reden.
Desuden er hannen i et af de to par i Tofte Skov i den sydlige halvdel af Lille Vildmose formentlig død dræbt af haglskud.
I slutningen af august blev årets unge kongeørn fra Høstemark Skov fundet død i skoven. Formentlig er den bukket under af sult, for den var helt udmagret.
- Vi satte en GPS-sender på den unge kongeørn 13. juni, og to uger senere fløj den fra reden. Derefter færdedes den i skoven, og havde et bevægelsesmønster som de fleste unge ørne, der gør sig erfaringer nær deres redested, inden de flyver længere væk. Men 25. august blev ørneungen fundet død. Dens fjerdragt var i perfekt stand, og GPS-senderen sad, som den skulle. Men ørnen var helt udmagret. Den havde ingen fedt på kroppen, og meget taler for, at den er død af sult, siger lektor Anders Tøttrup fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, der er en del af Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.
Sammen med Aage V. Jensen Naturfond står Center for Makroøkologi bag et forskningsprojekt med GPS-mærkning af danske kongeørne-unger.
Sendere sladrer om ørneflugt
Mærkningen skal blandt andet afsløre, hvordan ørneungerne færdes i landskabet, når de forlader deres yngleområder.
Indtil nu er 4 unge danske kongeørne blevet udstyret med meget lette GPS-sendere, som har sendt data om deres færden til forskerne.
- Noget tyder på, at den unge kongeørn i Lille Vildmose kan være bukket under som følge af ørnehunnens forsvinden i Høstemark Skov. Sagen er den, at hunnen i yngleparret ikke er set jage og flyve med bytte denne ynglesæson. Derfor har kongeørnehannen formentlig været alene om at skaffe føde til ungen, hvilket tilsyneladende ikke har været nok, siger Anders Tøttrup, der oplyser, at den unge ørn er sendt til obduktion på DTU Veterinærinstituttet.
Hunørnen i Høstemark Skov er sandsynligvis blevet skadet, da et ukendt ørnepar tilsyneladende forsøgte at overtage tronen i den nordlige del af Lille Vildmose. Der er ofte kamp om de mest føderige territorier og jagtmarker blandt de store rovfugle.
Hannen er måske skudt
Også i Tofte Skov er sæsonen endt uden familieforøgelse. Og hannen i parret, der i en årrække har haft sit territorium i den sydlige halvdel af Tofte Skov og Mose, er væk.
- Vi har en mistanke om, at den savnede han fra Tofte Skov kan være den ørn, som i januar 2016 blev set drivende i Lindenborg Å, og som 12. marts blev fundet skyllet i land nær åens udløb i Limfjorden. Efterfølgende viste det sig, at ørnen var dræbt af mindst 20 hagl efter skud fra meget tæt hold. Der blev sendt fjer til DNA-analyse af denne dræbte ørn. Sammenholdt med fjer fundet ved ørnenes redested i Tofte Skov kan analyserne måske opklare, om den skuddræbte ørn virkelig er den manglende fugl fra Tofte, siger ornitologen Tscherning Clausen, der er Dansk Ornitologisk Forenings artscaretaker for kongeørnen.
Det vil sige, at han samler alle data om kongeørne i Danmark og holder nøje øje med udviklingen i bestanden.
Frugtbarhed i Vendsyssel
Mens kongeørnene i Lille Vildmose syd for Limfjorden har haft en broget ynglesæson i år, ser det lysere ud nord for fjorden.
Vendsyssels nye ørnepar i Store Vildmose har fået én unge ud at flyve. Det var ellers frygtet, at det også her ville være gået galt, for en territoriekamp i foråret endte med, at en indtrængende kongeørnehun blev fundet dræbt på en græsfenne nær det nyetablerede ørnepars yngleområde. Den døde ørn lå død og lemlæstet spiddet af klør fra en artsfælle.
- Det lykkedes de nyetablerede kongeørne i Store Vildmose at holde skansen, da en fremmed ørn udfordrede parret, men tabte kampen. Og parret i Store Vildmose er jævnligt set flyve over området. Omkring 10. juli fløj deres unge af reden, fortæller Tscherning Clausen.
Også i Hals Nørreskov i Sydøstvendsyssel har det veletablerede kongeørnepar fået en unge ud at flyve. Der var ellers to unger i reden i foråret, men én er bukket under. Det er dog ikke unormalt, at kun en ørneunge i et tvillingepar klarer at blive flyvefærdig.
Udsigt til nye ørneterræner
Med årets ynglefacit på tre unger er der i alt fostret 37 udfløjne unger i Danmark i perioden 1998-2016. Der menes at være plads, føde og territorier til måske en halv snes kongeørnepar i det danske landskab.
- Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er realistiske mulige ynglesteder. Også Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland, der tidligere har haft besøg af kongeørne, er potentielle yngleområder. Der burde også være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred, og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel kan komme yderligere med som ørneterræn. Blandt andet holder en ung kongeørn til i Jyske Ås-området, der kan blive den næste ynglelokalitet, siger Tscherning Clausen.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Tscherning Clausen,
DOF’s artscaretaker for kongeørnen
Tlf. 98 31 73 54
Anders Tøttrup, PhD, ørneforsker,
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima,
Statens Naturhistoriske Museum,
Københavns Universitet
Tlf. 51 82 69 8
