Europas grågæs skal tælles
torsdag 15. september 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Et talstærkt korps af gåsetællere vil i weekenden 17-18. september tælle grågæs på lokaliteter over hele Danmark. Tællingen er et led i en international opgørelse af en gåsebestand, der er mangedoblet på få årtier. Der skal spejdes efter gæs i hele Europa og Nordafrika.
Jan Skriver
I den kommende weekend vil der være gås på dagsordenen for danske fugletællere, for nu skal der nok engang sættes tal på bestanden af en af de mest succesrige ynglefugle i vores del af verden.
Grågåsen skal skrives i mandtal i hele Europa og Nordafrika.
Kan arten fortsætte sin fremgang, og tager den flere rastepladser i besiddelse, når flokkene fordeler sig i landskabet efter ynglesæsonen?
Sådan lyder et par af de spørgsmål, som tællingen skal besvare.
- I september 2010 blev der talt 171.000 grågæs i Danmark, hvilket var ny rekord. Hvorvidt vi kan nå dette antal, er usikkert, for selv om septembers gode vejr formentlig har fået danske gæs til at blive i landet, har vi på den anden side set måske ikke taget imod så mange gæs nordfra, som vi plejer på denne årstid, siger biologen Thomas Eske Holm.
På vegne af Institut for Bioscience, afdeling for faunaøkologi, Aarhus Universitet koordinerer han den nationale tælling, som stykker det internationale facit sammen
I 1984, da de årlige septembertællinger af grågæs blev indledt, lød det danske bidrag til Europas efterårsbestand på 35.000 fugle. Fremgangen har været betragtelig i løbet af de seneste tre årtier. Ved den seneste optælling i 2015 blev der talt 120.000 grågæs.
Internationalt gåsegrandprix
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande lørdag og søndag sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil en lang række trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet gæste 150-200 gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Traditionelt er Vestjylland, Thy, Sydsjælland, Lolland og Falster de helt store landsdele med de største koncentrationer af grågæs. Basnæs Nor på Sydsjælland, Tissø i Vestsjælland, Agger Tange og Vejlerne i Nordvestjylland er normalt blandt topscorerne, hvad angår store antal gæs.
Via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der i år måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at der fortsat bliver fundet lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs. Det er stort set kun de jyske egne med heder og plantager, som ikke huser grågæs i nævneværdig grad.
- I ”gamle dage” var størstedelen af grågæssene koncentreret på få lokaliteter. I dag kan der være grågåseflokke over hele landet, dog primært i egne langs vores kyster. Ligesom bramgæssene søger også grågæssene efter føde stort set overalt i det dyrkede landskab, og der bliver fra år til år fundet nye lokaliteter med fouragerende gæs, siger Thomas Eske Holm.
Til høstfest i kulturlandskabet
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstede, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Systematisk æder flokkene levningerne på markerne. Først når der er spist op, og markerne er pløjet, rykker grågæssene for alvor ud på engene i kystnaturen.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, men det er i høj grad gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er langt mere tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa, end de var tidligere.
For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men de senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. I januar 2012 blev der for eksempel talt 133.000 grågæs i det danske vinterlandskab. Tidligere var det helt ukendt, at gæssene blev hos os om vinteren.
Nu om dage giver de grønne vintermarker gæssene en fødesikkerhed, som de ikke havde tidligere, og flere vintre er desuden milde og uden store mængder sne, som kan dække føderessourcerne.
I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene, og fuglene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner væk fra de områder, hvor farerne er størst.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Thomas Eske Holm, biolog,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 87 61.
Grågåsen skal skrives i mandtal i hele Europa og Nordafrika.
Kan arten fortsætte sin fremgang, og tager den flere rastepladser i besiddelse, når flokkene fordeler sig i landskabet efter ynglesæsonen?
Sådan lyder et par af de spørgsmål, som tællingen skal besvare.
- I september 2010 blev der talt 171.000 grågæs i Danmark, hvilket var ny rekord. Hvorvidt vi kan nå dette antal, er usikkert, for selv om septembers gode vejr formentlig har fået danske gæs til at blive i landet, har vi på den anden side set måske ikke taget imod så mange gæs nordfra, som vi plejer på denne årstid, siger biologen Thomas Eske Holm.
På vegne af Institut for Bioscience, afdeling for faunaøkologi, Aarhus Universitet koordinerer han den nationale tælling, som stykker det internationale facit sammen
I 1984, da de årlige septembertællinger af grågæs blev indledt, lød det danske bidrag til Europas efterårsbestand på 35.000 fugle. Fremgangen har været betragtelig i løbet af de seneste tre årtier. Ved den seneste optælling i 2015 blev der talt 120.000 grågæs.
Internationalt gåsegrandprix
For at få et internationalt overblik over fremgangen hos de grå gæs vil cirka 25 europæiske lande lørdag og søndag sende gåsetællere ud på hundredvis af lokaliteter, der traditionelt huser ansamlinger af gæs først på efteråret.
I Danmark vil en lang række trænede fugletællere primært med tilknytning til Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og på vegne af Institut for Bioscience, Aarhus Universitet gæste 150-200 gåseterræner jævnt fordelt over landet.
Traditionelt er Vestjylland, Thy, Sydsjælland, Lolland og Falster de helt store landsdele med de største koncentrationer af grågæs. Basnæs Nor på Sydsjælland, Tissø i Vestsjælland, Agger Tange og Vejlerne i Nordvestjylland er normalt blandt topscorerne, hvad angår store antal gæs.
Via feltornitologernes indrapporteringer til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings database med dugfriske fugleobservationer, vil der i år måske afsløre sig helt nye lokaliteter med rastende grågæs.
Fremgangen i bestanden af grågæs har været så stor, at der fortsat bliver fundet lokaliteter, der ikke tidligere har været benyttet som rastepladser for grågæs. Det er stort set kun de jyske egne med heder og plantager, som ikke huser grågæs i nævneværdig grad.
- I ”gamle dage” var størstedelen af grågæssene koncentreret på få lokaliteter. I dag kan der være grågåseflokke over hele landet, dog primært i egne langs vores kyster. Ligesom bramgæssene søger også grågæssene efter føde stort set overalt i det dyrkede landskab, og der bliver fra år til år fundet nye lokaliteter med fouragerende gæs, siger Thomas Eske Holm.
Til høstfest i kulturlandskabet
Grågæssene i september kan svinge en del i antal og geografisk fordeling i det danske landskab.
Meget afhænger af høsten. Hvis de fleste marker er høstede, har grågæssene en tendens til at sprede sig i landskabet.
Det hænger sammen med, at gæssene er glade for at æde spildkorn. Systematisk æder flokkene levningerne på markerne. Først når der er spist op, og markerne er pløjet, rykker grågæssene for alvor ud på engene i kystnaturen.
Den danske ynglebestand af grågæs vokser år for år, men det er i høj grad gæs fra Norge og Sverige, der gør september ekstra gåserig i Danmark.
Ikke alene er den skandinaviske grågåsebestand vokset, grågæssene har også skiftet vintervaner, så de er langt mere tilbøjelige til at blive i Nordvesteuropa, end de var tidligere.
For få årtier siden fløj danske grågæs til Sydspanien i vinterhalvåret, men de senere år er der talt titusinder af grågæs i januar i Danmark. I januar 2012 blev der for eksempel talt 133.000 grågæs i det danske vinterlandskab. Tidligere var det helt ukendt, at gæssene blev hos os om vinteren.
Nu om dage giver de grønne vintermarker gæssene en fødesikkerhed, som de ikke havde tidligere, og flere vintre er desuden milde og uden store mængder sne, som kan dække føderessourcerne.
I det hele taget dropper et stigende antal norske, danske og svenske gæs det mere end 1.000 kilometer lange og farefulde træk til sydspanske vådområder.
Holland og Belgien huser i disse år om vinteren op imod halvdelen af de skandinaviske grågæs. I disse lande har gæssene fred. I Frankrig og Spanien bliver der mange steder drevet intensiv jagt på gæssene, og fuglene har øget deres overlevelses-chancer ved at ændre vintervaner væk fra de områder, hvor farerne er størst.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00.
Thomas Eske Holm, biolog,
Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Tlf. 87 15 87 61.
