Rekordmange steppehøge set i Danmark
torsdag 22. september 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Steppehøgen sætter i år rekord som gæst i den danske natur. Varme vinde fra syd og sydøst har givet et ekstra rykind af steppehøge i sensommeren og det gryende efterår. Den elegante rovfugl fra de store vidder mod øst i Rusland og Asien er blevet mere almindelig i Skandinavien og Nordvesteuropa de senere år.
Jan Skriver
Elegant dansende som sommerfugle på fnuglette vinger afsøger de terrænet for føde. Eller også optræder de i målrettet flugt på træk.
Et større pust fra de store russiske stepper i skikkelse af graciøse steppehøge er i år nået ind over Danmark.
Aldrig tidligere er der set så mange steppehøge på vores breddegrader, som det har været tilfældet i 2016.
- Der er en klar tendens til, at steppehøgen udvider sit leveområde mod vest og nord fra sit kerneområde på stepperne i Centralasien. Arten har de senere år ynglet i Finland og Sverige. I det hele taget er antallet af oversomrende steppehøge vokset markant i løbet af de seneste cirka ti år i Nordvesteuropa. Det er næppe urealistisk, at vi en dag vil få steppehøgen som ynglefugl i Danmark. For få år siden holdt en han-steppehøg til i marsken, hvor han lavede parringsflugt. Der var noget i gære, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen.
LÆS OGSÅ: Feltbestemmelse af steppehøg
Gæsterne følger efteråret til dørs
Før 1990’erne blev der i Danmark kun observeret ganske få steppehøge om året, men de seneste cirka 20 år er arten øget markant i antal på vores breddegrader.
Enkelte år har steppehøgens forekomst haft karakter af invasion.
I år er der til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer fra hele landet, indtastet knap 800 observationer af steppehøge. Og rovfuglene er set over det meste af landet. Til sammenligning blev der i 2010 kun indrapporteret 41 observationer af arten i det danske landskab.
- Det er næppe slut endnu i år med observationer af steppehøge. Hvis vejret fortsætter mildt med vinde fra østlige og sydlige retninger, vil vi formentlig oktober ud kunne opleve steppehøge i Danmark. Men hvis oktober går over i vestlige vinde med ustadigt og køligt vejr, vil steppehøgene forlade os, siger Henrik Haaning Nielsen, der kan konstatere, at en stigende andel af rovfuglene er voksne, ynglemodne individer.
Tidligere var der langt mellem de udfarvede steppehøge. Det var næsten udelukkende ganske unge fugle, som agerede nomader og drog på strejftog fra stepperne i øst til landene ved kysterne i nordvest.
- Den kendsgerning, at vi ser flere adulte steppehøge er med til at underbygge, at der måske er koloniseringstendenser i fuglenes massive optræden i Skandinavien og Nordvesteuropa. Havet er tilsyneladende den store barriere for arten. For eksempel er det meget få steppehøge, som når til Norge og Storbritannien. Det lader til, at rovfuglene så at sige vender om i Danmark, før de flyver sydpå til deres vinterkvarterer i Afrika syd for Sahara, siger Henrik Haaning Nielsen.
Flere resultater af blandingspar
Et nyt aspekt har de senere år indfundet sig i forhold til steppehøgens indtog i Skandinavien. Der er dokumenteret flere og flere hybrider, der er et resultat af blandede ynglepar mellem blå kærhøg og steppehøg.
- Ved Falsterbo er der fotograferet flere trækkende hybrider, som efterfølgende har kunnet påvises at være et resultat af ynglepar af blå kærhøg og steppehøg. Hybriderne er formentlig med til at understrege steppehøgens øgede tilbøjelighed til at kolonisere områder mod nordvest, siger Henrik Haaning Nielsen.
Forskydning snarere end fremgang
Det stigende antal steppehøge i Nordvesteuropa skyldes næppe en generel fremgang for arten, men en forskydning af leveområdet vestpå. Arten er nemlig globalt set i tilbagegang.
En forklaring på fremgangen for steppehøgen i vores del af verden skal måske søges i det forhold, at artens yngleområder i Rusland i større og større omfang bliver opdyrket, hvorfor rovfuglene som nomader må flakke omkring og opsøge nye egnede ynglepladser.
I Ukraine menes steppehøgen at være forsvundet som ynglefugl på mange af de egne, hvor den tidligere ynglede, formentlig fordi dens levesteder af græsstepper med spredte bevoksninger af buske er kommet under plov.
Steppehøgen, der minder om vores hjemlige hedehøg, der har sin danske hovedudbredelse i Vadehavsregionen og marsken, lever primært af mindre gnavere og småfugle.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Henrik Haaning Nielsen
Tlf. 51 24 49 68
Et større pust fra de store russiske stepper i skikkelse af graciøse steppehøge er i år nået ind over Danmark.
Aldrig tidligere er der set så mange steppehøge på vores breddegrader, som det har været tilfældet i 2016.
- Der er en klar tendens til, at steppehøgen udvider sit leveområde mod vest og nord fra sit kerneområde på stepperne i Centralasien. Arten har de senere år ynglet i Finland og Sverige. I det hele taget er antallet af oversomrende steppehøge vokset markant i løbet af de seneste cirka ti år i Nordvesteuropa. Det er næppe urealistisk, at vi en dag vil få steppehøgen som ynglefugl i Danmark. For få år siden holdt en han-steppehøg til i marsken, hvor han lavede parringsflugt. Der var noget i gære, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen.
LÆS OGSÅ: Feltbestemmelse af steppehøg
Gæsterne følger efteråret til dørs
Før 1990’erne blev der i Danmark kun observeret ganske få steppehøge om året, men de seneste cirka 20 år er arten øget markant i antal på vores breddegrader.
Enkelte år har steppehøgens forekomst haft karakter af invasion.
I år er der til DOFbasen, der er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) database med aktuelle fugleobservationer fra hele landet, indtastet knap 800 observationer af steppehøge. Og rovfuglene er set over det meste af landet. Til sammenligning blev der i 2010 kun indrapporteret 41 observationer af arten i det danske landskab.
- Det er næppe slut endnu i år med observationer af steppehøge. Hvis vejret fortsætter mildt med vinde fra østlige og sydlige retninger, vil vi formentlig oktober ud kunne opleve steppehøge i Danmark. Men hvis oktober går over i vestlige vinde med ustadigt og køligt vejr, vil steppehøgene forlade os, siger Henrik Haaning Nielsen, der kan konstatere, at en stigende andel af rovfuglene er voksne, ynglemodne individer.
Tidligere var der langt mellem de udfarvede steppehøge. Det var næsten udelukkende ganske unge fugle, som agerede nomader og drog på strejftog fra stepperne i øst til landene ved kysterne i nordvest.
- Den kendsgerning, at vi ser flere adulte steppehøge er med til at underbygge, at der måske er koloniseringstendenser i fuglenes massive optræden i Skandinavien og Nordvesteuropa. Havet er tilsyneladende den store barriere for arten. For eksempel er det meget få steppehøge, som når til Norge og Storbritannien. Det lader til, at rovfuglene så at sige vender om i Danmark, før de flyver sydpå til deres vinterkvarterer i Afrika syd for Sahara, siger Henrik Haaning Nielsen.
Flere resultater af blandingspar
Et nyt aspekt har de senere år indfundet sig i forhold til steppehøgens indtog i Skandinavien. Der er dokumenteret flere og flere hybrider, der er et resultat af blandede ynglepar mellem blå kærhøg og steppehøg.
- Ved Falsterbo er der fotograferet flere trækkende hybrider, som efterfølgende har kunnet påvises at være et resultat af ynglepar af blå kærhøg og steppehøg. Hybriderne er formentlig med til at understrege steppehøgens øgede tilbøjelighed til at kolonisere områder mod nordvest, siger Henrik Haaning Nielsen.
Forskydning snarere end fremgang
Det stigende antal steppehøge i Nordvesteuropa skyldes næppe en generel fremgang for arten, men en forskydning af leveområdet vestpå. Arten er nemlig globalt set i tilbagegang.
En forklaring på fremgangen for steppehøgen i vores del af verden skal måske søges i det forhold, at artens yngleområder i Rusland i større og større omfang bliver opdyrket, hvorfor rovfuglene som nomader må flakke omkring og opsøge nye egnede ynglepladser.
I Ukraine menes steppehøgen at være forsvundet som ynglefugl på mange af de egne, hvor den tidligere ynglede, formentlig fordi dens levesteder af græsstepper med spredte bevoksninger af buske er kommet under plov.
Steppehøgen, der minder om vores hjemlige hedehøg, der har sin danske hovedudbredelse i Vadehavsregionen og marsken, lever primært af mindre gnavere og småfugle.
Yderligere oplysninger:
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
Henrik Haaning Nielsen
Tlf. 51 24 49 68
