Sjældne ynglefugle er i farezonen i danske skove
fredag 25. november 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Sammenlignet med andre lande i Europa dumper Danmark, når det handler om at beskytte redesteder for ørne, ugler, spætter og sorte storke. Dansk Ornitologisk Forening (DOF) foreslår miljøministeren at indføre en bedre beskyttelse af redetræernes nabolag. Der er brug for flere stillezoner i danske skove. Sky og sårbare ynglefugle forstyrres nemlig væk af skovninger tæt på deres redetræer.
Jan Skriver
I Sverige og Tyskland er redetræer af havørn, sort stork, fiskeørn, stor hornugle og sortspætte langt bedre beskyttet, end det er tilfældet i de danske skove.
I vores nabolande nøjes miljømyndighederne ikke med at holde hånden over selve de sjældne skovfugles redetræer, de beskytter også fuglenes familieliv ved at indføre forstyrrelsesfri zoner i yngletiden i en passende radius omkring træet, der huser reden.
Denne beskyttelse bør også indføres i Danmark, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der har sendt miljøminister Esben Lunde Larsen (V) en opgørelse, som viser, hvordan vores nabolande aktivt beskytter eksempelvis ynglende havørne, glenter og sorte storke.
Med opgørelsen til miljøministeren følger en appel om en større dansk indsats for skovens sky ynglefugle.
- I Danmark er den lovgivningsmæssige beskyttelse af de sårbare og sky ynglefugle med reder i skovene rent ud sagt håbløs. Det er ikke nok at beskytte selve redetræet, som man gør i dag. Mange sky arter har en stor flugtafstand, og derfor er det ligeså vigtigt, at der er en zone omkring reden med æggene eller ungerne, hvor fuglene kan vide sig helt sikre på fred og ro. Det er disse stillezoner, refugier om man vil, vi efterlyser i de danske skove. Statsskovene viser allerede vejen med administrative forstyrrelsesfrie zoner i yngletiden omkring de tre ørnearter, sort stork og rød glente, men i hvert fald syv arter mere trænger til den samme beskyttelse, og de burde gælde i alle skove. Jo før, jo bedre, siger Henrik Wejdling fra DOF’s hovedbestyrelse, som også gerne ser, at der fastlægges beskyttelseszoner lige omkring selve redetræet, hvor der ikke må skoves året rundt.
Duehøge forstyrret væk
Den statsejerede Gribskov i Nordsjælland huser et eksempel på en sky rovfugls ringe levevilkår, hvor der sker forstyrrelser for tæt på fuglens redested.
I cirka 15 år har ornitologen Per Ekberg fra DOF's lokalafdeling i Nordsjælland fulgt skovens bestand på 21 territorier med ynglende duehøge.
Ved 14 af de 21 reder blev der skovet helt tæt på rovfuglenes redetræer.
12 af de 14 reder blev forladt af duehøgene, hvilket må tolkes som et tegn på, at duehøgen ikke kan tåle forstyrrelse og forandring af biotopen tæt på sit redetræ.
Hvis der her havde været en forstyrrelsesfri zone i fuglenes yngletid på 200 meter omkring redetræet, ville duehøgene have haft fred og ro til deres familieliv, og så var der kommet unger på vingerne.
Til sammenligning har Sverige en forstyrrelsesfri zone på hele 300 meter om duehøgereder i yngletiden.
- I moderne skovningsmaskiner er der GPS-teknik, som gør det meget let at markere de zoner, der skal holdes fri for skovning. Redetræerne skal markeres på ”Pas På-Kort”, som den pågældende naturforvaltningsenhed får udarbejdet og lader blive en fast og naturlig del af skovningen, når den planlægges, siger Henrik Wejdling, der fortæller, at Danmark får dumpekarakter i en østrigsk analyse af beskyttelsesniveauet for ynglende havørne i Europa.
Sårbart dusin af skovfugle
- Ud af 14 lande, der blev eksamineret i disciplinen at beskytte ynglende havørne, udgjorde Danmark bundproppen sammen med Ukraine og Tyrkiet, fordi der ikke lovgivningsmæssigt er fastsat forstyrrelsesfri zoner i yngletiden omkring ørnenes reder i danske skove, siger Henrik Wejdling.
DOF’s opgørelse til miljøministeren indeholder 12 skovfuglearter, der er særligt følsomme overfor forstyrrelser. Det drejer sig om sort stork, hvepsevåge, rød glente, havørn, duehøg, kongeørn, fiskeørn, lærkefalk, stor hornugle, perleugle, grønspætte og sortspætte.
Spætterne er de mindst sårbare, som kun kræver en forstyrrelsesfri zone på 100 meter omkring deres redehuller i yngletiden, mens den sorte stork er den mest sky og sårbare af dem alle.
I Sverige gælder en forstyrrelsesfri zone på 500 meter omkring sorte storkes redetræer i perioden 1. april til 15. august. Og hele året må man ikke udføre skovningsaktiviteter nærmere end 200 meter fra skovstorkens redetræ.
- Ligesom sort stork hører havørn, kongeørn og fiskeørn til arter, der ifølge de officielle danske kriterier for gunstig bevaringsstatus, som det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdede helt tilbage i 2003, kræver en forstyrrelsesfri zone på 500 meter fra deres redetræ, hvor der ikke må foregå skovningsaktiviteter i yngletiden. Her anbefaler DOF i dag en zone på minimum 300 meter. For rød glente og hvepsevåge blev den nødvendige zone bedømt til 200 meter, som DOF fortsat anbefaler, siger Henrik Wejdling, der samtidig roser Naturstyrelsen for fra 2015 at have indført administrative zoner omkring de fem af arterne.
Men DOF savner regler for yderligere syv skovfuglearter.
- Ud over at undgå skovningsaktiviteter i fuglenes yngletid inden for de forstyrrelsesfri zoner, bør det også overvejes at skærpe færdselsreglerne på veje og stier tæt på de sjældne fugles reder. I disse år udgør mountainbikere en stigende trussel mod sky ynglefugle i skovene. Stillezoner omkring ørnereder og storkereder, hvor mountainbikere ikke må køre, vil også være en hjælp til skovens øvrige sårbare ynglefugle, siger Henrik Wejdling.
Yderligere oplysninger:
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse og Naturpolitisk Udvalg
Tlf. 51 26 90 56
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
I vores nabolande nøjes miljømyndighederne ikke med at holde hånden over selve de sjældne skovfugles redetræer, de beskytter også fuglenes familieliv ved at indføre forstyrrelsesfri zoner i yngletiden i en passende radius omkring træet, der huser reden.
Denne beskyttelse bør også indføres i Danmark, mener Dansk Ornitologisk Forening (DOF), der har sendt miljøminister Esben Lunde Larsen (V) en opgørelse, som viser, hvordan vores nabolande aktivt beskytter eksempelvis ynglende havørne, glenter og sorte storke.
Med opgørelsen til miljøministeren følger en appel om en større dansk indsats for skovens sky ynglefugle.
- I Danmark er den lovgivningsmæssige beskyttelse af de sårbare og sky ynglefugle med reder i skovene rent ud sagt håbløs. Det er ikke nok at beskytte selve redetræet, som man gør i dag. Mange sky arter har en stor flugtafstand, og derfor er det ligeså vigtigt, at der er en zone omkring reden med æggene eller ungerne, hvor fuglene kan vide sig helt sikre på fred og ro. Det er disse stillezoner, refugier om man vil, vi efterlyser i de danske skove. Statsskovene viser allerede vejen med administrative forstyrrelsesfrie zoner i yngletiden omkring de tre ørnearter, sort stork og rød glente, men i hvert fald syv arter mere trænger til den samme beskyttelse, og de burde gælde i alle skove. Jo før, jo bedre, siger Henrik Wejdling fra DOF’s hovedbestyrelse, som også gerne ser, at der fastlægges beskyttelseszoner lige omkring selve redetræet, hvor der ikke må skoves året rundt.
Duehøge forstyrret væk
Den statsejerede Gribskov i Nordsjælland huser et eksempel på en sky rovfugls ringe levevilkår, hvor der sker forstyrrelser for tæt på fuglens redested.
I cirka 15 år har ornitologen Per Ekberg fra DOF's lokalafdeling i Nordsjælland fulgt skovens bestand på 21 territorier med ynglende duehøge.
Ved 14 af de 21 reder blev der skovet helt tæt på rovfuglenes redetræer.
12 af de 14 reder blev forladt af duehøgene, hvilket må tolkes som et tegn på, at duehøgen ikke kan tåle forstyrrelse og forandring af biotopen tæt på sit redetræ.
Hvis der her havde været en forstyrrelsesfri zone i fuglenes yngletid på 200 meter omkring redetræet, ville duehøgene have haft fred og ro til deres familieliv, og så var der kommet unger på vingerne.
Til sammenligning har Sverige en forstyrrelsesfri zone på hele 300 meter om duehøgereder i yngletiden.
- I moderne skovningsmaskiner er der GPS-teknik, som gør det meget let at markere de zoner, der skal holdes fri for skovning. Redetræerne skal markeres på ”Pas På-Kort”, som den pågældende naturforvaltningsenhed får udarbejdet og lader blive en fast og naturlig del af skovningen, når den planlægges, siger Henrik Wejdling, der fortæller, at Danmark får dumpekarakter i en østrigsk analyse af beskyttelsesniveauet for ynglende havørne i Europa.
Sårbart dusin af skovfugle
- Ud af 14 lande, der blev eksamineret i disciplinen at beskytte ynglende havørne, udgjorde Danmark bundproppen sammen med Ukraine og Tyrkiet, fordi der ikke lovgivningsmæssigt er fastsat forstyrrelsesfri zoner i yngletiden omkring ørnenes reder i danske skove, siger Henrik Wejdling.
DOF’s opgørelse til miljøministeren indeholder 12 skovfuglearter, der er særligt følsomme overfor forstyrrelser. Det drejer sig om sort stork, hvepsevåge, rød glente, havørn, duehøg, kongeørn, fiskeørn, lærkefalk, stor hornugle, perleugle, grønspætte og sortspætte.
Spætterne er de mindst sårbare, som kun kræver en forstyrrelsesfri zone på 100 meter omkring deres redehuller i yngletiden, mens den sorte stork er den mest sky og sårbare af dem alle.
I Sverige gælder en forstyrrelsesfri zone på 500 meter omkring sorte storkes redetræer i perioden 1. april til 15. august. Og hele året må man ikke udføre skovningsaktiviteter nærmere end 200 meter fra skovstorkens redetræ.
- Ligesom sort stork hører havørn, kongeørn og fiskeørn til arter, der ifølge de officielle danske kriterier for gunstig bevaringsstatus, som det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udarbejdede helt tilbage i 2003, kræver en forstyrrelsesfri zone på 500 meter fra deres redetræ, hvor der ikke må foregå skovningsaktiviteter i yngletiden. Her anbefaler DOF i dag en zone på minimum 300 meter. For rød glente og hvepsevåge blev den nødvendige zone bedømt til 200 meter, som DOF fortsat anbefaler, siger Henrik Wejdling, der samtidig roser Naturstyrelsen for fra 2015 at have indført administrative zoner omkring de fem af arterne.
Men DOF savner regler for yderligere syv skovfuglearter.
- Ud over at undgå skovningsaktiviteter i fuglenes yngletid inden for de forstyrrelsesfri zoner, bør det også overvejes at skærpe færdselsreglerne på veje og stier tæt på de sjældne fugles reder. I disse år udgør mountainbikere en stigende trussel mod sky ynglefugle i skovene. Stillezoner omkring ørnereder og storkereder, hvor mountainbikere ikke må køre, vil også være en hjælp til skovens øvrige sårbare ynglefugle, siger Henrik Wejdling.
Yderligere oplysninger:
Henrik Wejdling, medlem af DOF’s hovedbestyrelse og Naturpolitisk Udvalg
Tlf. 51 26 90 56
Knud Flensted, biolog, DOF
Tlf. 21 24 22 75
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)
Tlf. 33 28 38 00
