Fugleinfluenza: Må du fodre havens fugle?

torsdag 8. december 2016 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!
Hvordan skal du forholde dig med havens fugle? DOF får flere henvendelser dagligt om fugleinfluenza, dels om fugle, folk har fundet døde, dels om fodring af havens fugle.
Vicky Knudsen og Uffe Rasmussen
DOF får flere henvendelser dagligt om fugleinfluenza, dels om fugle, folk har fundet døde, dels om fodring af havens fugle.

- Man kan foreløbig godt fortsætte fodringen af havens fugle, så længe man er opmærksom på aktiviteten i haven. Nogle gode forholdsregler er, at man fodrer i behersket omfang. Både så der hele tiden er frisk foder, og så man ikke risikerer at tiltrække rotter om natten, siger Knud Flensted, der er biolog i DOF, og som holder øje med udviklingen blandt vilde fugle.

- Hvis man pludselig ser syge eller døde fugle i haven, skal man stoppe fodringen og holde et par måneders pause. Foderbrættet er en god smittekilde, da fuglene her sidder meget tæt. Derudover skal man skolde de steder, hvor der har været foder og vand. Så er man sikker på, at smitten ikke spreder sig unødvendigt, siger han.

Han understreger, at man skal huske, at fugle kan blive syge af meget andet end fugleinfluenza, her i blandt gul knop og fuglekopper. Men uanset hvad sygdommen er, skal smitten stoppes.

SE OGSÅ VIDEO: Gode råd om at fodre havens vilde fugle


Eller læs DOF's gode råd her