Forside / Om DOF / Nyheder

Kloge kragefugle har ikke kyllingehjerner

fredag 24. marts 2017 Bemærk! Dette er en ældre nyhed!

Ravne, krager og papegøjer er medlemmer af ”De kloges Klub” i selskab med delfiner, elefanter og menneskeaber. Forskning har de senere år gjort os meget klogere på fugles intelligens, oplyser Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT).

Jan Skriver

Fugle er hverken ”dumme som gæs” eller har kyllingehjerner. De klogeste fugle er intelligensmæssigt på højde med delfiner og menneskeaber. Og undersøgelser har vist, at de klogeste kragefugle har vist evner til at løse opgaver på linje med børn på fire år.

Det fortæller ornitologen Hans Harrestrup Andersen i en artikel i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift (DOFT), der udkommer i denne uge og kan findes her under DOFT eller under artiklen.

Harrestrup Andersen har dykket ned i den nyeste forskning i fuglenes hjerner, som blandt andet indbefatter brug af avanceret apparatur som for eksempel PET-CT-scanninger, der i lægevidenskaben blandt andet bruges i cancerdiagnostik.

Artiklen slår fast, at hjernens størrelse er afgørende for intelligensen. Fuglehjernens vægt og relative størrelse i forhold til fuglens samlede vægt afgør, hvor klog fuglen er. Jo større hjernemasse, desto flere nerveceller og desto højere intelligens.

Råger har for eksempel tre gange så mange nerveceller pr. kubikmillimeter hjernevæv som duer og flere end primaterne, halvaberne.

Hjernen hos verdens største fugl, strudsen, som ikke just har ry for at være den skarpeste i skolestuen, udgør 1/2900 af fuglens samlede vægt, skriver Hans Harrestrup Andersen. Til sammenligning er det tilsvarende forhold hos verdens mindste fugl, bikolibrien, 1/24.

Kragefugle og papegøjer har i selskab med hyæner, vaskebjørne, delfiner, elefanter og menneskeaber større hjerner i forhold til deres samlede vægt end forventet, skriver Harrestrup Andersen. Alle disse dyr og fugle er medlemmer af ”The Clever Club”.

For at blive medlem skal man have bestået spejltesten. I denne test anbringer man dyret eller fuglen foran et spejl, mens man iagttager, om det er i stand til at regne ud, at spejlbilledet ikke er et andet dyr. De dumme hakker eller griber efter spejlbilledet, de kloge bruger måske spejlet til at nette fjerdragten.

Den amerikanske nøddekrige, der også er en kragefugl, har vist sig at have en rumlig hukommelse. Den gør nøddekrigen i stand til at finde de over 30.000 frø, som den i løbet af efteråret gemmer på måske 3.000 gemmesteder som vinterforråd. Nøddekrigen kan huske gemmestederne i op til ni måneder efter at den gemte frøene.

Kragefugle er også blandt de arter, som hyppigst bruger redskaber. Ny caledonisk krage kan for eksempel lave sig en krog af en gren, som den fører ind i et hulrum i et træ, så orme eller larver kommer med ud.

Vores hjemlige ravn er både legesyg og klog. Den anses for at være et af de smarteste levende væsener. Nogle forskere mener, at ravnen har det største naturlige ”ordforråd” blandt alle fugle. Mindst 60 forskellige kald er registreret hos ravne, hedder det i artiklen i Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift.

Med det ”ordforråd” er det ikke så sært, at ravne har ry for at kunne kommunikere sammen, når de mødes til kollektiv overnatning i vinterhalvåret. Da fortæller de hinanden om de gode spisesteder i landskabet.