Gribbene spøger i det danske luftrum

Det er slet ikke umuligt, at flokke af gåsegribbe kan blive et hyppigere indslag, ja måske ligefrem til årlige gæster i den danske natur. 

Bestanden af gåsegribbe er vokset markant til skønsmæssigt måske flere end 17.500 ynglepar i Spanien, hvor der i 1980’erne kun var et par tusinde gribbe. 

Spanien er Europas gribbeland nummer et, og unge gribbe fra Den Iberiske Halvø tager efter de senere årtiers fremgang i stigende grad på strejftog nordpå, mens de store ådselædende fugle spejder efter døde dyr i terrænet. 

I slutningen af maj blev der set 94 gåsegribbe i den sydvestlige del af Tyskland. Kort forinden var flokken observeret i Belgien.

”Der er ikke mange hundrede kilometer fra Nederlandene eller Tyskland til Danmark for en flok gribbe, der i løbet af en dag kan tilbagelægge virkelig store afstande på brede vinger uden at bruge nævneværdig energi. En god vind fra sydlige retninger, som kan bære gribbene mod nord, og vi har en situation som i de magiske dage i 2016, da 34 gåsegribbe nåede til egnen omkring Aalborg og fra 24. juni og fire dage frem blev observeret mange steder i Nord- og Midtjylland”, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen, der er redaktør af Dansk Ornitologisk Forenings internetmagasin Pandion.

”Noget tyder på, at ustadigt vejr, hvor en front fra sydlige retninger, gerne med lummer og trykkende tordenluft, kan bringe gribbe fra Sydeuropa til vores breddegrader. Termiktrækkerne bevæger sig bogstaveligt talt foran fronten. Det er ustadigt sommervejr mere end stabilt højtryksvejr, som kan øge chancen for, at Danmark får gribbebesøg”, siger Henrik Haaning Nielsen.

Gribbebesøg fra Alpelandet

Gribbesæsonen i Danmark anno 2017 begyndte i år 20. maj, da en lammegrib blev set først ved Hyllekrog senere på Møn. Dagen efter blev gribben observeret over Feddet ved Præstø, hvor den kæmpemæssige fugl, der i silhuet kan minde om en falk af gigantiske dimensioner, fløj nordpå. 

Lammegribben er en af Europas mest sjældne rovfugle, men et udsætningsprojekt i Alperne har hjulpet bestanden til fremgang. Projektet, der begyndte i 1986, har resulteret i en ynglebestand i Alperne, der i disse år nærmer sig 50 par.

Lammegribben er kendt for at opholde sig i store højder. Den kan have sine ynglepladser i op imod 2.000 meters højde. 

Den voksende bestand af lammegribbe giver flere fund af strejfende unge fugle til landene nord for Alperne. For eksempel har også Norge haft besøg af en lammegrib. Ligesom det er tilfældet med gåsegribben, er det overvejende sandsynligt, at Danmark vil få besøg af lammegribben med jævne mellemrum som et resultat af flere ynglepar i Alperne.

”Unge lammegribbe er kendt for at strejfe over store afstande, så selv om arten er stærkt knyttet til bjergrige områder, kan vi forvente i hyppigere grad også at se den i lavlande som Danmark”, siger Henrik Haaning Nielsen.

Ådselgrib på rundtur

Derimod er ådselgribben en art, som næppe vil optræde hyppigere i statistikkerne, men som pludselig spontant kan dukke ud af den blå himmel. Det skete 3. juni i år, da en ådselgrib blev set trække mod sydvest i nærheden af først Hundested og senere Rørvig. I dagene efter blev gribben observeret ved både Stigsnæs, Hyllekrog og flere steder på den sydvestlige del af Lolland, inden den formentlig via Tryggelev på Langeland trak mod syd på ny. 

Det var Danmarks blot fjerde fund af en ådselgrib gennem tiderne. Den sort-hvide ådselgrib har sine nærmeste ynglepladser i Spanien, Grækenland og Tyrkiet. Desuden er der bestande i Nordafrika og større bestande i Afrika syd for Sahara. Arten yngler også i store områder i Asien.

Det er og bliver gåsegribben, som i Danmark vil være den sandsynligste gæst fra gribbenes verden. Og netop nu er der en stor sandsynlighed for, at en gåsegrib opholder sig i Østjylland. I hvert fald er der til DOFbasen, Dansk Ornitologisk Forenings database med dagsaktuelle fugleobservationer, rapporteret en gåsegrib fra egnen omkring Mariager Fjord og Ry i forrige uge. Og gribben er fotograferet i nærheden af Mariager Fjord.

Organiseret servering af døde dyr

I reglen er de gribbe, som bliver observeret i Danmark, på meget kortvarige strejftog. Generelt fattes det danske landskab ådsler, som kan friste gribbe til at blive spisende gæster i længere perioder.

”Der er næppe tvivl om, at vi kunne have flere og mere langvarige gribbe-besøg, hvis ikke vores landskab og natur var så fattigt på døde dyr, som tilfældet er. Der er en udbredt iver efter at holde terrænet fuldkommen rent for døde dyr. Man kunne gøre mere for ådselædende fugle og dyr i den danske natur, hvis man lagde trafikdræbte dyr ind på marker og enge i stedet for at samle dem ind, så snart man har en mulighed for det”, siger Knud Flensted, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

”Døde landbrugsdyr får ikke lov til at ligge frit fremme af veterinære årsager, men i mange tilfælde vil man sagtes kunne bruge døde landbrugsdyr som føde for mange rovfugle og gribbe. Det kræver bare en større velvilje og forståelse for den ådselædende del af vores fauna”, siger biologen.

Gribbeflokke over Vesteuropa

Før 2016 sendte antallet af danske Gåsegrib-observationer til himmels, var der kun gjort 6 observationer af Gåsegrib i Danmark. I alle tilfælde var der tale om enkeltindivider. Fra den første observation, der fandt sted i 1858 ved Katholm Gods på Djursland, skulle der gå 127 år til den næste. 22. maj 1985 blev en Gåsegrib observeret ved Gjerrild på nordkysten af Djursland, inden den to dage senere nåede Skagen, og dagen efter blev set trække mod syd over Dronninglund Storskov. 

De senere år har et nyt fænomen så fået luft under vingerne med flokke af gåsegribbe, der er blevet næsten årlige gæster i Vesteuropa. Belgien havde i 2007 besøg af op til 200 gribbe, mens Holland samme år noterede 140 fugle, og Schweiz havde 80 svævende.

De strejfende gribbe er primært unge ikke-ynglende fugle, og de fleste observationer bliver gjort fra maj til juli med juni som den sandsynligste måned med gåsegrib i sigte.

I Holland fortæller statistikken, at der i perioden 1800-1979 blev set i alt ni gåsegribbe i landet. I perioden 1980-2008 er det samlede antal af gribbe i vadehavslandet vokset til i alt 177 individer.

Unge gribbe er nomader

I Holland har man aflæst flere ringmærkede gribbe, som stammer fra Pyrenæerne. Der er også aflæst italienske gribbe. En af de 18 gåsegribbe, der holdt til omkring en svinefarm ved Kællingtand syd for Aars i Himmerland i dagene 26-28. juni 2016, var ringmærket med en gul ring med koden ”9TP”. Fuglen kunne derfor spores tilbage til ringmærkningsstedet nær bjerglandsbyen Alquezar i den sydlige del af Pyrenæerne nær Zaragoza. Gribben blev som helt ung ringmærket i 2013. Den var altså tre år, da den dukkede op i Nordjylland i selskab med 33 artsfæller.

Det oplyser Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum.

Selvsamme fugl blev 19 dage efter flokkens besøg i Himmerland aflæst på en fodringsplads i det nordøstlige Italien, 1.195 kilometer fra Kællingtand.
Aflæsningen sætter en tyk streg under de unge gribbes tendens til at føre et nomadeliv, der på brede vinger kan føre dem på kryds og tværs i en hel verdensdel. Og pludselig kan de være over os.

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF).
Tlf. 33 28 38 00.

Henrik Haaning Nielsen, ornitolog.
Tlf. 51 24 49 68.

Knud Flensted, biolog i DOF.
Tlf. 33 28 38 33 eller 21 24 22 75.