Mange skestorke flokkes i det våde danske sommerland

Skestork  i fineste yngleskrud med nakkefjerene, som de danner i yngletiden. Foto: Jan Skriver

For bare et årti siden var det usædvanligt at støde på flokke af skestorke i den danske natur.

Men nu er den eksotiske skestork blevet så talrig, at den kan opleves på en lang række lokaliteter med lavvandede føderige områder primært langs vestkysten af Jylland og i Limfjordsområdet, men også Fyn, Langeland og Vestsjælland byder i denne tid på skestorke i sommerlandet.

Ved Sneum Digesø syd for Esbjerg, ved Høje Sande nær Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord og i reservatet Vejlerne i Nordvestjylland er der i juli noteret flokke på henholdsvis 159, 123 og 108 skestorke.

Disse tre områder er aktuelle hot spots for skestorke, men også Filsø, Tipperne, Vest Stadil Fjord og Ølundgaard ved Odense Fjord har haft besøg af større eller mindre flokke.

Skestorkene i sommerlandet repræsenterer primært den danske ynglebestand, som Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i 2017 har opgjort til 331 par fordelt på 12 lokaliteter, der alle er mindre øer i Jylland. I 2015 var tallet 254 på otte lokaliteter. 

Selv om højvande har spoleret ynglesuccesen i en af kolonierne, mens der er noteret tab af unger på grund af regn og kulde i andre områder, så er det alligevel lykkedes de danske skestorke at få mange unger på vingerne. Et skestorkepar kan få kuld på 3-5 unger.

Her i højsommeren færdes skestorkene ofte i familieflokke, som primært søger føde i fjorde, tidevandszoner, vige, våde enge, laguner og småsøer morgen og aften.

Midt på dagen kan fuglene tit ses småblunde kollektivt i større og tætte flokke, der på afstand tager sig ud som en hvid stribe fugle i kystens eller engens natur.

Skestorke er en klima-fortrop

Skestorken er begunstiget af de klimaændringer, der spås at kunne få flere sydlige fuglearter til at rykke deres traditionelle udbredelsesområde 400-500 kilometer mod nord.

Skestorken har tidligere ynglet i Danmark i flere perioder i 1900-tallet, men den har haft svært ved at få varigt fodfæste, da den er sårbar over for forstyrrelser, prædation og efterstræbelse.

Nu har skestorken efterhånden ynglet uafbrudt i den danske kystnatur siden sin genindvandring i 1996, og skestorken er efter alt at dømme kommet for at blive et fast element i vores natur.

I løbet af de seneste godt to årtier har skestorken ynglet på 16 forskellige lokaliteter i Jylland, og det er ikke urealistisk, at den også vil brede sig som ynglefugl østpå i Danmark.

En større geografiske spredning af kolonierne vil gøre arten mindre sårbar i forhold til prædation af ræv eller mink. 

Hvis ynglen i én koloni mislykkes et år på grund af ræv, så sikrer en anden frugtbar koloni på en rovdyrfri ø, at der alligevel kommer danske skestorkeunger på vingerne, så fremgangen kan fortsætte.

Ring hvis du ser en ring

Nogle af skestorkene bærer farvede ringe på et af deres ben. Der kan både være tale om indfødte danske skestorke eller fugle på strejftog fra artens hollandske, tyske eller måske franske yngleområder.

I Danmark er der de senere år farveringmærket et par hundrede unge skestorke, mens der siden 1982 i Holland er ringmærket rundt regnet 10.000 unge skestorke.

Ringmærkningen af de danske skestorke sker i regi af Ringmærkningscentralen på Statens Naturhistoriske Museum i København.

Forskningen har til formål at belyse, hvor stor en andel af de unge skestorke, der overlever, og hvor fuglene holder til efter deres yngletid, og hvor de holder vinter.

Aflæsninger af farveringmærkede skestorke skal rapporteres til:

Ringmærkningscentralen,Statens Naturhistoriske Museum,Universitetsparken 15,2100 København Ø.Tlf. 35 32 10 29.Email: ringing@snm.ku.dk

VIDEO: Skestork holder stort ædegilde i Vejlerne

Yderligere oplysninger:

Dansk Ornitologisk Forening (DOF)

33 28 38 00